Familie

[Henrietta Fletcher]

Benedict McLaggen

Henrietta havde tilbragt det meste af aftenen ved siden af sin mand, som hun ærligt talt ikke havde lyst til at lade falde for gribbene, men han var midlertidigt optaget af andet og hun fik øje på sin lillebror i et sjældent, ledigt øjeblik. Af samme grund greb hun chancen og nærmede sig ham.

"Flot sweater," kommenterede hun med sitrende mundvige og let hævede øjenbryn. Selv var hun iført en sort kjole med et par enkelte, diskrete julekugler hæftet i det opsatte hår.

[Benedict McLaggen]

Ben havde en lidt mærkelig aften. June var sur, men han rendte alligevel rundt med hendes grimme sweater på og fik konstant kommentarer om den.

“Flot boytoy,” drævede han igen, men med sitrende mundvige. “Han tog med, på trods af...?”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta fnøs over hans svar og sendte et lidt strengt blik, men samtidig trak det også i hendes mundvige. Hun hævede øjenbrynene. "Han er meget loyal," nøjedes hun med at svare, uvillig til at komme for meget ind på Rabbies ustabile forhold til ministeriet.

"Hvor har du gjort af June?"

[Benedict McLaggen]

Ben nikkede let. Han havde intet behov for en grundigere analyse. Til gengæld rynkede han lidt ukarakteristisk på næsen over Henriettas spørgsmål.

“Jeg troede faktisk at hun måske var sammen med dig,” konstaterede han. “Så jeg ved det ikke...”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta fangede et eller andet i tonefaldet, der fik hende til at undre sig, men hun var usikker på om hun burde spørge indtil det. Og af samme grund lod hun være. "Jeg er sikker på at hun er her et eller andet sted," konstaterede hun og ønskede, ikke for første gang den aften, at hun havde haft en drink i hånden.

"Faktisk håbede jeg lidt på at fange dig alene..."

[Benedict McLaggen]

Ben brummede sin generelle enighed. Utvivlsomt var June ikke i gang med noget nær så irriterende som sidste år.

Han hævede begge bryn lidt over sin søsters tonefald og så afventende på hende.

“Ja?”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta så kort ud over mængden, men der var ingen i umiddelbar nærhed. Hun tog en indånding og følte sig lettere akavet. Det var en relativt ny ting, at hende og Ben rent faktisk kom fint ud af det med hinanden. Måske fordi de ikke længere konkurrerede om at være stjernebarnet.

"Det er ikke fordi, jeg pludselig er blevet sentimental eller noget," konstaterede hun endelig og så nøgternt på ham. "Men jeg ville gerne fortælle dig, at du skal være morbror."

[Benedict McLaggen]

Ben havde ikke forventet at Henrietta var blevet sentimental. Han var lidt meget beskæftiget med undren over det udsagn og fattede først en kende sent hvad hun havde sagt bagefter. Begge bryn skød helt op og han blinkede to gange i træk.

"Afhva?" Han kastede et blik over skulderen. "Fordi du...? Merlins skridtbind, Hen. Uhm. Øh. Tillykke? Er det ikke meget tidligt?"

[Henrietta Fletcher]

Henrietta kunne ærligt talt ikke lade være med at tænke at Benedicts reaktion var mere normal end Rabbies, hvilket fik hende til at trække en anelse på smilebåndet. "Jo. Det var heller ikke planlagt," konstaterede hun med et sigende blik, som hun tog en indånding.

"Men Rabbie er mentalt midt i fyrrerne og synes det er fantastisk. Så... Det sker."

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs over Henriettas beskrivelse af sin mand og kløede sig lidt i nakken, imens han rystede langsomt på hovedet.

"Hold da op. Og du er... En McLaggen, som synes det hele er lidt for meget og overvejer om man bare kunne få en anden til det...?"

[Henrietta Fletcher]

Henrietta slap vejret i en tung udånding og så på sin lillebror med en sitren i mundvigene. "Nogle gange," indrømmede hun, velvidende at han nok var en af de få, der rent faktisk forstod hende.

"Jeg har aldrig brugt særligt meget tid på at drømme om at lege familie og jeg ved heller ikke, hvor meget jeg gør det nu." Hun trak på skuldrene og så ud over rummet. Blikket fandt Rabbie og smilet blev lidt blødere.

"Jeg tror ikke, at jeg bliver særligt god til det, hvis jeg skal være ærlig, men alt hvad der gør ham så glad, må på en eller anden måde være det værd..."

[Benedict McLaggen]

Ben brummede lidt. Han vidste nogenlunde hvordan Henrietta havde det, omend det for ham var mere sat i sten end det virkede for hende. Han fulgte hendes blik over imod krodrengen og hans mundvige sitrede en smule.

"Tjah," svarede han. "Du kan vel næppe blive meget værre end hvad du kommer af, så på den måde er der kun en vej frem - og det er op." Han hævede begge bryn let. "Ved de det?"

[Henrietta Fletcher]

Henrietta burde måske ikke have fundet Benedicts ord opmuntrende, men det gjorde hun såmænd. Hun smilede da også lidt for sig selv, før spørgsmålet bragte alvoren tilbage. Hun holdt vejret i et øjeblik, før hun svarede.

"Vi har besluttet at fortælle dem det. Så kan de selv tage stilling til, om de vil være en del af deres barnebarns liv."

[Benedict McLaggen]

Ben nikkede ved Henriettas svar og kastede et blik rundt, uden at se hverken deres far eller mor til stede. Han klemte læberne kort sammen.

"Mm. De vælger nok at gøre det. Især fordi det bliver deres eneste barnebarn indtil Elizabeth McLaggen en eller anden dag vælger at formere sig," konstaterede han. "Ved du om det er en pige eller dreng?"

[Henrietta Fletcher]

Henrietta hævede et øjenbryn lidt over dén information, men kommenterede ikke på det med det samme. I stedet rystede hun på hovedet. "Nej," svarede hun. "Det finder vi nok først ud af... Ja. Når vi gør."

Hun så lidt på sin lillebror, men ikke som sådan kritisk. "Hvad mener du med, at det bliver deres eneste?"