Familie

[Benedict McLaggen]

Ben gik ud fra at June Chang-Masters havde talt med Henrietta om skænderiet. Hendes reaktion viste dog, at det ikke var tilfældet og han så lidt forbløffet ud, før han trak på skuldrene.

"At jeg ikke skal have børn," svarede han ærligt.

[Henrietta Fletcher]

Henrietta burde måske være chokeret, men fandt at hun ikke rigtigt var det. Ærligt talt regnede hun ikke med at der var særligt mange nittenårige mænd, der havde noget specielt ønske om børn. Faktisk havde hun aldrig rigtigt selv haft det, men der var sket et eller andet med hende, efter hun havde mødt Rabbie.

"Hvad siger far til det?" spurgte hun, uden at sætte spørgsmålstegn ved Bens valg. Selvom hun ikke kunne lade være med at tænke på, hvad June mente om det.

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs let og hævede begge bryn. "Ja, for jeg har absolut haft samtalen med ham om, at Algernon McLaggen bliver den eneste, der kan føre navnet videre," drævede han.

"Ingen anelse. Jeg forudser ikke han bliver begejstret."

[Henrietta Fletcher]

Henrietta fnøs muntert og trak på skuldrene. "Næppe, men hvornår er han nogensinde begejstret over noget vi gør?" spurgte hun, lidt tørt. Hun tog en indånding, men smilede med svag opmuntrung.

"I det mindste kan du trøste dig selv med, at du nok ikke kommer til at gøre noget værre, end det jeg har gjort."

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn sigende og fnøs let af Henriettas konklusion. “Næh,” svarede han sandfærdigt.

“Ikke medmindre Rabbie har en søster jeg kan gifte mig med,” spøgte han tørt.

“Men jeg er heller ikke i kridthuset. De ville foretrække en mere prominent familie end Chang...”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta fnøs mere eller mindre muntert. "De er nogle værre snobber," konstaterede hun ligefremt, uagtet at hun talte om sine egne forældre.

"Hvis du bøjer dig for det, får du i øvrigt med mig at bestille."

[Benedict McLaggen]

Ben brummede lidt. Han kunne også være en snob, men han elskede June Chang-Masters og selvom han var et røvhul, så havde han ikke planer om at opgive hende.

Han tog en dyb indånding og fnøs let over advarslen. “Mmh. Du slår mig ned og hun fjerner min hukommelse,” drævede han tørt. “Farligt.”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta smilede skævt over svaret og trak på skuldrene. "Du kan lige så godt vide på forhånd, hvad du er oppe imod," konstaterede hun simpelt, men også lidt drillende. Ikke at hun ikke ville komme efter ham, hvis han sårede hendes veninde.

Og så kom der et anfald mere af sentimentalitet, som fik hende til at sige noget, som hun vidst aldrig nogensinde havde sagt højt før. "Men helt ærligt. Jeg er glad for, at I har fundet hinanden."

[Benedict McLaggen]

Ben var rimelig afslappet indtil Henrietta blev helt blødsøden og begge hans bryn skød lidt op. Han fnøs. Hvor akavet.

“Klart,” svarede han. Puha. Følelser. “Så... Hvornår stopper du på arbejdet?”

[Henrietta Fletcher]

Henrietta var heller ikke god til hele føle-føle-tingen og blev ikke hængende ved emnet, selvom det føltes godt at få det sagt. Det næste spørgsmål fik hende også til at skære en grimasse.

"Lad være med at minde mig om det," svarede hun. "Indtil videre, er dig og June de eneste der ved det og jeg har tænkt mig at lade det blive sådan, så længe som jeg kan."

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn over svaret. Bevares, han havde opdaget af aurorjobbet var væsentligt mindre jagter på kriminelle end han troede, men en gravid auror? Hans søster som gravid auror?

“Hen,” konstaterede han tvivlende med et ret sigende blik.

[Henrietta Fletcher]

På magisk vis var der ikke rigtigt nogen af de få indviede der havde kommenteret på hendes fortsatte tilstedeværelse på kontoret hidtil og hun havde vidst, at det ville komme. Modvilligt. Blikket hun sendte sin lillebror sagde dog også tydeligt, at han ikke skulle starte på den diskussion.

"Jeg hverken dumdristig eller komplet uansvarlig," svarede hun afvisende. "Men jeg kommer til at gå fra forstanden, hvis jeg intet skal lave i over et år."

[Benedict McLaggen]

Et lille, skævt smil trak op i Bens mundvige og han trak på skuldrene.

“Bare lad være med at blive McLaggen-dumstædig omkring det,” drævede han drillende.

[Henrietta Fletcher]

Henriettas mundvige sitrede afslørende over svaret og hun indså, hvor meget hun egentlig nød sin lillebrors selskab. De havde bare en fælles forståelse, de to.

"Aner ikke hvad du snakker om," svarede hun og smilede dumt.

Lukket?