Pinebænken

[Corban Yaxley Jr.]

Aftentimerne havde fået Corban til at pudse emblemet på brystet. Ikke nok med at han skulle tage en vejlederrunde, han havde også fået besked på, at foretage denne med Fiona Buchanan 's veninde. Hvorfor, forstod han ikke. Han kunne velnok gå rundt alene, men han havde nok ikke regnet med at nogen havde hevet lidt i nogle tråde, for at de to skulle tilbringe noget af aftenen sammen.

"Klar?" Fik han sagt, da de mødtes - omtrent halvvejs mellem deres respektive kollegier. Nogle af de andre vejledere skulle tage de nedre etager, mens de skulle gennemgå de øvre.

Alissa Avery

[Alissa Avery]

Det havde ikke været svært for Alissa at få arrangeret det sådan, at hun skulle følges med Corban den aften. Selvom hendes far havde trukket sig tilbage fra formandsposten for forældrebestyrelsen, var Francis Averys indflydelse på skolen stadig til at føle og mærke. Især for hans eneste datter, der stadig gik på skolen.

Med et temmelig neutralt udtryk trådte hun hen til løven og nikkede afmålt i svar, før hun satte i bevægelse. "Har du haft en god sommer?" spurgte hun i en opvarmning til det, hun havde planlagt at tale med ham om.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban fulgte slangens skridt, som de passerede statuen af Gregory den Sleske. Egentlig havde han forventen at ruten ville blive foretaget i stilhed, men smalltalk udgjorde vel også alle fortidige korrespondancer med den blonde pige, der gik ved hans side. Han nikkede, med blikket rettet fremad.

"Udmærket," svarede han. En del af ham var velnok klar over, at Fiona kunne have fortalt Alissa om... "Tillykke med din storebror, forresten." Hans mor havde ikke stoppet med at tale om Avery brylluppet og forudsætningerne omkring det. Især ikke efter hun fandt ud af at Corban havde været i Fionas sovekammer.

[Alissa Avery]

Alissa gad ikke snakke om Imrah eller hans bryllup, selvom der da var kommet én god ting ud af det. Men hun smilede høfligt og sænkede hagen let med en lavmælt "tak."

Hun trak fingrene igennem håret. "Og tillykke med din bror og søster. Tre ud af fire, hm?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban nikkede afmålt og sendte Alissa et smalt, men høfligt smil som tak. Han kommenterede dog ikke yderligere på det, men fokuserede i stedet på at  på gangen foran dem.

Deres fodtrin gav genlyd, men stilheden generede ham ikke. Tværtimod.

[Alissa Avery]

De fortsatte lidt i tavshed, der egentlig ikke gjorde Alissa noget. Sådan var det oftest, når de gik sammen. Hun havde immervæk været forlovet med hans psykopat af en fætter og han havde et næsten mere kringlet forhold til hendes bedste veninde.

"Jeg hørte om kosteskabet," konstaterede hun afslappet, næsten henkastet.

[Corban Yaxley Jr.]

Stilheden før stormen. Det var hvad gåturen pludselig føltes som, da Alissa endelig trak et usynligt bånd i Corbans stålfaste opmærksomhed. Han vidste udmærket hvad hun snakkede om, selvom...

"Det var ikke et kosteskab," Pointerede han, før han bed lidt sammen. Blikket blev rettet fremad igen. "Fortæller hun dig alting?" spurgte han dernæst.

[Alissa Avery]

Alissa hævede et bryn over indvendingen, men holdt sig dog hævet over at komme med noget igen. Hun fnøs bare af spørgsmålet og sendte ham et overlegent blik ned over næseryggen.

"Sig mig, kender du ingen piger?"

[Corban Yaxley Jr.]

Som altid, når Corban følte sine metoder kritiseret, rankede han ryggen lidt mere. Blikket vendtes væk fra Alissa, og pludselig føltes korridoren længere.

"En af mine bedste venner er en pige," Bemærkede han, som var det det ultimative svar. Parker ville have sat pris på hans fund, fortalte han sig selv. 

[Alissa Avery]

Alissa behøvede ikke ranke ryggen for at hævde sig over for en Yaxley og hævede bare et lyst bryn over et temmelig uimponeret blik. Hun kendte godt til hans venskab med professorpigen Parker, men det gav ikke ligefrem point i hendes bog.

"Ja, en rigtig pige," indvendte hun utålmodigt. "Vi snakker om alt."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban brød sig ikke om situationen. Selvom han førhen havde beskrevet Parker som en af drengene, var det ikke en stor beslutning han måtte træffe, da han bevægede læberne i en mumlen, "Parker er en rigtig pige..."

Han sukkede dernæst. "Så, Fiona var... Skuffet?"

[Alissa Avery]

Slangen bekymrede sig ikke med at lægge skjul på, at hun virkelig ikke var enig, men hun var samtidig heller ikke interesseret i at mundhugges om, hvad der gjorde en rigtig pige, så hun sukkede i stedet teatralsk over hans spørgsmål.

"Yaxley, der findes piger derude, der er tilfredse med kosteskabe og skygger, men de er heller ikke ægteskabsmateriale. Piger som os behandler man med dagslys og respekt og smukke ting," belærte hun ham bedrevidende.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban prøvede at tage ordene til sig. Selvom det lød langt mere kedeligt, end det han mente han havde budt sin forlovede. Han ønskede at behandle Fiona Buchanan med respekt. Dagslys var nemt nok. Smukke ting... Han tænkte på familiens arvestykker. Tom var nok berettiget til de dyrebareste, men Corban måtte spørge sin mor. Det blev skrevet bag øret.

"Okay," Han tyggede på ideen, "Jeg vidste ikke at det var sådan... det fungerede."

[Alissa Avery]

Et overbærende smil tog plads på hendes læber. Når alt kom til alt var Corban jo en del af alt det, Alissa værdsatte. Penge, magt, ambitioner.

"Det er noget, ens far skal lære én," fortsatte hun ufortrødent. "Piger som os skal man gøre kur til, selvom forlovelsen allerede er der. Prøv at tænk på alt, Fi har at tilbyde. Har du virkelig lyst til, hun skal tilbyde det til en anden?"

[Corban Yaxley Jr.]

Ordene ramte præcist, selvom Corban ikke anede om det var intentionelt. Hans far havde lært ham ting. Aldrig de ting han forventede at lære ham dog. Han tog budskabet til sig.

"Nej. Det har jeg ikke," svarede han. Det var vitterligt det sidste han ønskede. "Jeg burde have vidst bedre." Det var mere en bemærkning til ham selv, end Alissa.