Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Sept 30, 2019 16:42:00 GMT 1
Han slap hende... Hun ønskede at brokke sig skingert over, at han ikke tog fat om hende igen med det samme. Stakittet blev dog et desperat holdepunkt for hende, mens de mørkebrune øjne bevægede sig over horisonten. Selvom fokuset derved lod til at være vendt væk fra ham, forsøgte hun at mærke hvert ord. Hun prøvede dog ligeså ihærdigt at af-forklare, at han virkelig kunne have haft den oplevelse som han beskrev.
Da han stillede sig ved hendes side, vendte hun ansigtet væk. Du gør det hele bedre for mig. Nej. Det måtte han ikke sige. For nok var det hvad hun følte, men hun indrømmede det fandme ikke.
"Du er ved at blive blødsøden, Holmes..." Fik hun dog endelig mumlet. Stadig uden at vende ansigtet mod ham. Næsen gav et smalt snøft, men hun ønskede ikke at give ham glæden af et se den svage gnist af håb i den blanke overflade af øjnene. Dem som var blevet varmere med hvert ord.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Sept 30, 2019 17:02:37 GMT 1
Tobias betragtede Gemma, som hun vendte sit kønne ansigt væk fra hans øjesyn. Det, der prøvede at opfange hvad end, hun tænkte. Det forekom den ranglede troldmand umuligt at holde afstanden mellem dem, til trods for at han netop havde brudt og instinktivt greb han om hende, desperat efter at mærke hende.
Hans tag om hende var ligeså ømt som det var fast og som han vendte hendes skikkelse mod sig, og forsøgte at fæstne sit blik i heksens mørke, skar han en lidende grimasse. "Stop nu...", mumlede han, men vinden tog ordene og fløj af sted med dem, hvormed Tobias aldrig overvejede, om Gemma havde hørt ham. Det var nu også lige meget, for hans farverige hænder fandt vej omkring hendes bløde kindben, som han vendte hendes ansigt op mod sit eget.
"Stol på mig. Jeg mener jo forhelvede det, jeg siger", bad han, hans stemme hæs og bedende. Og da kunne han ikke holde sig fra hende mere. Som var han drevet af en magt højere end sig selv, lænede han sig frem og ned mod hende, for at lade sine læber mødes med hendes i et grådigt, altomsluttende kys og som han gjorde det, faldt alting på plads for endnu engang.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Sept 30, 2019 17:37:15 GMT 1
Fingre havde lukket sig om hende og forsøgte at tvinge hendes opmærksomhed. Dén der gav hende en skrøbelig fornemmelse af kontrol. Gemma forsøgte dog at kæmpe en brav kamp for at undgå hans blik. Indtil han da lagde en hånd mod hendes kind, og lod hagen tilte opad. Selvfølgelig var hun modvillig i begyndelsen, men det var ikke nemt at slippe de blå øjne, så snart hun bemærkede det nærmest magnetiske og desperate udtryk deri.
Det gjorde ondt på ham. Det kunne hun se. Hun anede dog ikke hvorfor, hun kunne have den indvirkning på ham. Tobias Holmes... holdt af hende. Tanken forekom hende absurd, og hun ønskede at protestere. Faktisk havde hun formået at slippe et bandeord eller to, før han slukkede hendes eder med et kys.
Kulden svandt med varmen fra hans hånd mod hendes kind, og fornemmelsen af hans insisterende læber, trykkende mod hendes. Kroppen stivnede, men der gik ikke mange sekunder, før hun lod heden fra hans kys, og den stærke fornemmelse af hans krop tæt på sin, skubbe alt andet overbord. Hun blødede op i hans arme, og klamrede en hånd mod hans overarm, så hun havde noget at støtte sig til på den ujævne jord.
Det føltes... ubeskriveligt. Vinden trak lidt i hendes hår, men der gik ikke længe før hun lagde en hånd bag Tobias nakke, for at trække ham længere ned mod sig. Tættere.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Sept 30, 2019 18:19:54 GMT 1
For et langt øjeblik stod verden stille. Tobias Holmes end ikke bemærkede, hvordan vinden rev i dem og for nogle altædende sekunder hylede og skreg af dem begge på bjergtoppen for for den ranglede troldmand var verden omkring dem som sunket i jorden. Eller kollapset om sig selv - han ville aldrig komme til at vide det og det forekom ham også ligegyldigt. Tanken end ikke fik lov til at fæstne sig blandt de øvrige, for også de var forstummede og tavse. Alt i Tobias' verden centrerede sig i det øjeblik omkring den mørkhårede heks. Hende, hvis læber var som medicin for hans sind.
Grådigt og desperat, som løb Tobias tør for tid, som de stod i deres omfavnelse, trak han hende tættere mod sig. Hans hænder forlod hendes bløde kindben, til hans arme i stedet nåede omkring hende og kun for at hive ilt til lungerne, slap hans læber hendes. Ikke at han kunne lade det slutte der og derfor plantede Tobias efterfølgende bløde og ømme kys hen langs hendes kind.
"Jeg holder så pisse meget af dig. Det ved du sgu da godt!", bandede han lavmælt mod hendes øre, stadig stakåndet af deres kys og stadig desperat efter mere. Hans arme rystede let under det abnorme pres han lagde omkring hende og for et øjeblik, hadede han sin egen jakke, som var det hans værste fjende.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Sept 30, 2019 18:42:17 GMT 1
Gemma gengældte ikke de bandende ord, men noget i det mørke blik, røbede at hun også holdt af ham. Under jakken, bevægede hendes bryst sig op og ned, som havde hun svært ved at få vejret efter det hede kys. Mærkeligt nok, ønskede hun at søge et mere, selv hvis hun ville besvime grundet manglet lungekapacitet. Hvis den slags overhovedet var et muligt udfald af ekstreme mængder læbelåsen.
Nok havde kysset været hedt og insisterende, og omfavnelsen tæt og krævende, men der var stadig noget intimt over situationen. Noget der rendt faktisk fik mundvigene til at dirre en smule som reaktion, selvom hun snart måtte slå blikket ned, før Tobias fik alt for meget af det gode... eller hvad det nu end var.
Blikket var dog stadig mørkt og søgende, da hun kiggede op mod ham igen. "Udsigten er køn nok, men... Jeg vil gerne tilbage til huset, før én af os blæser ned fra skrænten," Faldet var dybt trods alt, "Eller før jeg bliver fristet til at skubbe dig, fordi du ikke kan holde munden lukket." Der var drilleri i hendes stemme, før hun tog hans hånd og - med et knald - fragtede dem tilbage.
"Desuden får den her jakke mig til at ligne... Jeg ved ikke hvad." Hun krængede den af, så snart de kom ind i ejendommen igen. Hun måtte ligne et vindblæst mareridt.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Sept 30, 2019 20:28:10 GMT 1
Tobias slap taget i Gemma, som hendes ord krævede hans opmærksomhed og instinktivt måtte han le. Højt og hæst. "Okay, ja så skal vi fandeme hjem", svarede han prompte, hvorefter de mørkeblå øjne søgte skræntens stejle nedstigning. Hvis Gemma ville, kunne hun tvivl skubbe ham til helvedes forgård, for Tobias altid været ranglet af statur. Eller... kun knæ og knogler, som hans far altid havde sagt.
Og hjem kom de. Tobias skulle til at udbryde andre spøgefuldheder men så langt nåede han aldrig, i det underlaget forsvandt under hans fødder og verdens farver blev forvredet.
"Jeg synes nu ikke, at det var det værste syn", mumlede Tobias lavmælt, som et drenget smil sneg sig henover hans læber. Det var trods alt hans jakke - og så på hende. Var det ikke enhvers drøm? Han vidste det ikke, men tankerne forblev der ikke for længe, i det Gemma atter vendte sig imod ham. Ja faktisk skænkede han end ikke sin egen jakke en eneste tanke, i det han aflagde afstanden imellem dem og krævede hendes læber igen. Denne gang ligeså sulten og begærligt, som det var ømt og blødt, for.. . Hvordan kunne han lade være?
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Oct 1, 2019 19:01:52 GMT 1
Ingen vind rev i hendes hår nu, eller gjorde kinderne kulde-røde. Der var kun varme, da Tobias trak hende ind til endnu et kys. Denne gang var det dog brændende. Som havde det en betydelig effekt at være i stuens omgivelser, hvor der ingen anden lyde var, end dem de formede sammen. Gemma sukkede i hvert fald tilfreds, da Tobias krævede hendes læber. To fingre fandt lukningen på hans jakke, før hun tog dem af ham, uden at slippe de forbandede læber.
Hænderne fandt en foldet position bag hans nakke, hvorved hun kunne presse sig selv tættere og trykke hans kys længere ned mod sig. Det her var hvad hun havde søgt. Tobias - ikke den smertestillende effekt fra spandevis af alkohol, eller stærk medicin.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Oct 1, 2019 21:23:18 GMT 1
Tobias' læber adskiltes i et smil, uden at forlade Gemmas eller deres kys, som heksen hjalp ham ud af sit overtøj. Bag den tynde brystkasse hamrede Tobias' hjerte opstemt og længselsfuldt mod den mørkhårede kvinde i hans favn, for det slog ham, midt i verdens stilhed, at han savnet hende forfærdeligt. Så hendes kys og kærtegn gjorde ham lige dele ondt og efterlod ham genoplivet tilbage.
Sammen fandt de vej op i seng og end ikke for et øjeblik slap Tobias sit tag omkring hende. Hendes hud føltes varm og blød mod hans egen og som de sammen fik bakset tøjet af hinanden, kunne Tobias ikke lade være med at betragte hende ømt og begærligt, som hans ene finger gled ned over hendes maveskind. "Fuck jeg har savnet dig", mumlede Tobias i en hvisken, så lavt han end ikke selv lagde mærke til det. Faktisk ænsede han intet andet, end hvordan de nøgne fandt vej til hans seng og hvordan verden stod stille omkring ham, som han med begærlige kys bevægede sig mod hendes køn.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Oct 5, 2019 15:37:44 GMT 1
Gemmas åndedræt var allerede hurtigt og overfladisk før de nåede sengen. Hun måtte dog bide sig selv i underlæben, ligeledes over det faktum, at bare tanken om hvad Tobias skulle til at gøre - da han bevægede ansigtet nedad -, som over ordene han havde mumlet øjeblikke forinden. Han kunne ikke forvente dem tilbage. Nej. Nok følte Gemma det samme savn, men hun kunne ikke få sig selv til at ytre det.
I stedet begravede hun hænderne i hans mørke lokker, og sukkede hæst og dæmpet, da han kærtegnede den varmeste del af hendes krop. Der gik dog ikke længe, før hun nærmest tiggende bad ham komme op til sig igen. Op så hun kunne presse sine læber mod hans, og mærke det hun havde hungret efter. Intimitet.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Oct 5, 2019 16:35:59 GMT 1
Tobias gjorde, som Gemma krævede og vendte tilbage til hendes læber med sine, selvom alt i ham skreg efter at blive, hvor han var. Hans kys var dog krævende og grådige, som deres kroppe blev filtret sammen og da de omsider blev forenet, greb Tobias i et hovedløst øjeblik fat i sengerammen, som ville det bringe ham tættere på hende, lade dem blive et.
Den ranglede troldmand var end ikke klar over, hvordan tiden var gået og hvordan aftenen var blevet til nat, som han lå ved siden af den mørkhårede heks med et tungt åndedræt. En af hans farverige fingre kærtegnede hende, som de mørkeblå øjne gled henover hendes bløde former i lyset fra månen udenfor vinduet. En insisterende men lavmælt stemme blev ved med at spørge ham, hvad han havde gang i - hvad Tobias selv regnede med og ikke mindst gøre ham opmærksom på, at hvad end der var i mellem dem, kun var for sjov. Ikke eksisterede reelt. Ikke for heksen i hvert fald.
"Kan du huske, at jeg fortalte dig, jeg havde gjort noget der kunne få sendt mig i Azkaban? Jeg forfalskede en række dokumenter, der fik ham løsladt fra isolation og dernæst nye identitetspapirer til Cedric. Beth's Cedric. Så ingen kunne finde ham. MACUSA altså."
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Oct 5, 2019 18:27:40 GMT 1
De mørke øjne betragtede Tobias fingre som de kærtegnede hende. Efterhånden var hendes hud ikke nær så varm og hed, og åndedrættet var også begyndt at blive mere kontrolleret og afslappet igen. Nu, hvor deres kroppe ikke længere var viklet ind i hinandens, søgte hun dog tættere på ham, for at mærke hans kropsvarme. For at mærke ham velnok, men det var nemmere at afforklare det hele.
Hun mæskede sig i øjeblikket. Det hele havde føltes så godt. Så rigtigt. Men så nævnte Tobias navnet på kvinden hvis barn han, måske, måske-ikke, havde været med til at skabe. Han havde været forelsket i denne Beth. Pigen med dådyrøjne og det der fandens uskyldige udtryk i ansigtet, som Gemma havde set stavre ind i Tobias lejlighed en dag. Og Tobias havde åbenbart satset sit eget skind for at redde manden frøken dådyr var sammen med... Se dét måtte være selvofrende kærlighed.
"Macusa er væk nu..." Fik hun bare mumlet, som var Tobias ikke stadig i fare, blot den amerikanske regering havde flyttet fokus tilbage på deres ene landegrænser. Hun satte sig op og trak en dyne om sig, mens hun forsøgte at finde sine trusser i kaosset af dyner, krøllede lagener og puder.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Oct 5, 2019 18:39:22 GMT 1
”Hvorfor tror du, at jeg fortæller dig det nu?”, mumlede troldmanden fraværende, for hans mørkeblå øjne havde travlt med at betragte hendes bløde hud; der, hvor hans finger vandrede.
Og så forsvandt hun, som var øjeblikket ødelagt for dem begge, og det blå blik fulgte hende, i det hun satte sig op. Tobias rynkede let på de mørkebrune øjenbryn og fulgte efter hende, for det føltes som om, at hans hjerte var på vej ud igennem den tynde brystkasse – efter hende, velsagtens. ”Kan du ikke blive?”, spurgte han, uden at hans stemme slingrede, for Tobias var ikke typen, der trak skuldrene sammen i skam. ”Jeg har brug for dig.”
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Oct 6, 2019 16:59:15 GMT 1
Hun besvarede ikke hans spørgsmål. Hvorfor skulle hun, når det var så forbandet retorisk? I stedet, ledte hun fumlende efter sine tøjgenstande. Det måtte ligge på gulvet et sted, men hun formåede ikke engang at plante fødderne på gulvet for at rejse sig op, da Tobias ord fik hende til at tøve. Jeg har brug for dig.
Med to fingre, skubbede hun lidt hår tilbage på plads bag øret. Der gik dog ikke længe før det faldt ned i hendes ansigt igen. "Du har et godt sted at bo. Et job, du kan li'. Hvorfor fanden skulle du have brug for mig, nu hvor vi har..." Hun fuldendte ikke sætningen, men insinuereingen var tydelig nok.
"Vi havde brug for hinanden. Nu er det fixet."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Oct 6, 2019 17:11:23 GMT 1
Vi havde brug for hinanden. Nu er det fixet.
Ordene gav genlød iblandt alle tankestemmerne og ekkoet var så højt, at Tobias end ikke registrerede, at han satte sig op i sengen. Heller ej hvordan de mørkeblå øjne lå fæstnet uundgåeligt på Gemmas mørke manke, der faldt nedover hendes slanke ryg, som ville hans blotte vaklen med blikket, resulterer i hendes forsvinden.
For et langt øjeblik var Tobias stille, for alt han hørte var Gemmas iskolde ord og hans eget hjerte, der bankede hårdt men langsomt. Som forstod det heller ikke, hvad der foregik og som var det langsomt ved at give op.
Da den ranglede troldmand omsider brød tavsheden, var det med et lavmælt, vantro fnys. ”Det har jeg vel fordi, at jeg er lidt vild med dig”, svarede han, hans stemme hæs og præget af en sort spøgefuld tone.
En anelse besværet kom Tobias på benene og som han gjorde, greb han om et par grå sweatpants, han iklædte sig. Dernæst fandt han Gemmas trusser på gulvet, som han kastede over til hende.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Oct 6, 2019 17:36:26 GMT 1
Stilheden havde fæstnet sig mellem dem i de første øjeblikke. Gemma forsøgte tydeligvis at skubbe det hele væk - ned i den kasse som hun længe havde tyet til, når tingene blev for personlige. Denne gang, føltes det nu alligevel anderledes. Som råbte og skreg noget i hende på at tage ordene tilbage og forklare ham, at hun egentlig også var lidt vild, hvis ikke meget, med ham. Trods den hun elskede højest, havde bedt hende om at holde sig væk.
De mørke øjne fulgte hans bevægelser, som han havde forladt sengen. Hun betragtede den tatoverede mand trække i nogle bukser og lede i halvmørket efter hendes undertøj, der snart landede på sengen. Det var nu hun skulle gå. Nok havde hun selv skabt hentydningen, men hun overbeviste hurtigt og effektivt sig selv om, at han var helt okay med at hun skulle forlade hans liv i endnu et par uger.
Hun fik moslet trussene på, men mærkede en sårbar og ru fornemmelse i brystet, som ikke ligefrem blev gjort tryggere af at hun iførte sig flere lag. Først, da hun stod i omtrent halvdelen af sit tøj igen, stillede hun det spørgsmål, der havde formet sig på den krøllende tunge.
"Hvordan kan du være vild med mig, hvis du var vild med en som hende?"
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.