Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 13:00:26 GMT 1
Tobias købte tydeligvis ikke, hvad heksen forsøgte at sælge, for han skar en grimasse af hende og rystede på hovedet. Ikke at han nåede at svare på det, for straks efter tabte han pusten i et chokeret, overfladisk suk, som Gemma atter rettede skarpe ord mod ham. ”Nej”, svarede Tobias, i det de mørke øjenbryn krøllede sig sammen i midten af hans pande. De mørkeblå øjne havde atter fundet frem til Gemmas kønne ansigt og den kølighed, som havde sat sig fast i brystet hos ham tidligere på aftenen, spredte sig langsomt men sikkert.
”Jeg føler mig ikke hævet over nogle”, tilføjede Tobias vrissende, hvorefter han fnøs. Og derefter var der intet ved ham, som ikke signalerede, hvordan han led under hendes spørgsmål og som overvejede han at rejse sig, hev han de lange ben til sig. ”Ikke at have ondt af den slags mennesker handler om respekt. Hvordan skal jeg kunne vide, hvordan deres liv er? Hvilken ret har jeg til at gøre mig klog på det?”, prøvede Tobias, lige dele desperat og vredt, at forklare hende. ”Samtidig forestiller jeg mig, at det ikke er rart. Forestil dig en hvilken som helst ven eller veninde, som er sammen med en fed og klam stodder. Det… Jeg forstår ikke dem, som kan slå hjernen fra og købe sig til sex. Det går fuldstændig udover min fatteevne.”
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 5, 2019 13:09:38 GMT 1
Hver gang Tobias krængede værnet ned omkring det - tillod hende at le og være mere sårbar - syntes det altid at komme tilbage tifold igen. Det var situationen nu. Tobias sad nok ikke og proklamerede hvor klamt det var fra escorternes synspunkt, men hvordan kunne han bilde sig ind at anklage den ene del af transaktionen, og ikke den anden? Hun bed tænderne sammen, mens han talte, men følte sig temmelig urokkelig omkring ordene der flød over hans læber. Han forstod det ikke... Nogen var måske i den situation hvor de blev tvunget til noget de ikke havde lyst til, men Gemma gjortde det velvilligt. Hun var en af dem der var sammen med dem han kaldte fede og klamme stoddere. En af dem der slog hjernen fra. Tobias foragtede hende, uden at vide det. Det var hun sikker på.
Hun åbnede munden for at svare igen, men havde læst det i hans ord, som hun behøvede. Derfor vendte hun blikket væk igen - knækket og bevidst om at hun lå som hun havde redt. Afslørede hun først noget overfor Tobias, ville han bruge det imod hende. Det var hvad journalister gjorde.
"Den her film er dødssyg, hvis du spørger mig..." Lød det endelig fra hende, før hun begyndte at pakke maden sammen i posen det var blevet leveret i, så hun kunne smide det ud når først hun rejste sig.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 13:23:06 GMT 1
Tobias fnøs, i det Gemma proklamerede hvordan filmen ikke var i hendes smag, og dernæst rejste også han sig. De farverige fingre greb krampagtigt omkring plastikken, i det han drejede rundt på hælen og forlod heksen bag sig.
Ikke at han nåede særlig langt. Brat stoppede han op, som var hans lange krop blevet ramt af et lynnedslag, og da Tobias atter vendte sig mod hende, havde vreden forladt hans mørkeblå øjne. Pludselig syntes verden at have åbnet sig for hans fødder, for tankestemmerne skreg alle af ham i kor. Alle havde de vigtige ting at sige.
Manden på Kedlen. Lejligheden, de dyre smykker. Værnet. Facaden. Baggrunden, arbejdsløsheden. Overnatningerne. ”Jeg knalder dig altså ikke…”
Det var end ikke gået op for Tobias, i det han vendte tilbage til heksen, at han havde aflagt afstanden mellem dem. Først da hans farverige hånd søgte hendes, ramte realiseringen ham for alvor og som satte den sig fast i hans blik, afslørede de mørkeblå øjne ham. ”Du… Forhelvede Gemma… Hvorfor sagde du det ikke, inden jeg…?”, spurgte han, uden at vide hvorfor, som hans fingre ramte hendes.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 5, 2019 13:38:51 GMT 1
Da Tobias vendte hende ryggen, mærkede Gemma først vådheden i øjnene. Tænk, at hun havde været så dum at bilde sig selv ind at den fandens journalist... at han kunne være hendes ven. At han nogensinde kunne tænke noget som helst godt om hende, med den baggrund hun havde. Hun havde været ved at tvinge fødderne væk, da han pludselig vendte sig mod hende igen. Det var ikke tids nok til at hun kunne slå blikket nedad.
Forvirringen gnavede sig i hende, da han tog hendes hånd. Blikket ramte hans fingre, før hun langsomt vristede hånden lidt fri igen. Hun følte sig underligt beskidt, efter hvad han havde sagt, men stemmen hævede sig ikke, da hun begyndte at tvinge ord over læberne.
"Fordi du ikke lærer at holde din kæft, uanset hvad jeg siger..." Igen brugte hun grimme ord, men stemmen var dæmpet.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 13:48:44 GMT 1
Tobias slap instinktivt taget omkring hendes slanke håndled, i det han mærkede modstanden. Ikke at de mørkeblå øjne forlod hendes, der var våde af sorg og erkendelsen ramte ham, og skyllede henover hans tynde skikkelse, så hårene på hans farverige arme rejste sig under frakken.
Han tabte pusten, som hendes ord forlod hende og dernæst lod Tobias sine fødder bærer sig den sidste vej, så hans arme kunne finde vej omkring hende. Ikke at de blev der længe, velvidende hun øjensynligt ikke ville bryde sig om det og med skammen malet henover hans smalle ansigt, trådte han atter væk fra hende. ”Undskyld”, sagde han, og mente det, for den tynde troldmand var ikke i tvivl om, hvorvidt hans ord havde ramt hende.
”Bliv her.” Ordene var stille men der var ingen tvivl om, hvordan Tobias frygtede, at hun ville forlade ham. ”Du snakker. Jeg holder min kæft.”
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 5, 2019 14:05:30 GMT 1
Det var uventet. Ligesom så mange ting når det omhandlede Tobias. Han krammede hende, og hun mærkede straks utilpasheden over den pludselige, uvante nærhed. Hun var vel bange for at det var medlidenhed, men heldigvis forstod han vistnok at han ikke skulle dvæle ved det, eftersom han trådte lidt væk igen.
Der blev blinket lidt med øjnene, for at få den våde hinde på afstand. Først dér, vendte hun blikket op mod hans igen. Der blev rystet på hovedet over hans undskyldning, og hun lavede en fakt med hånden, "Intet problem. Det... Det berørte mig ikke." En tydelig løgn, men hun forsøgte nok at styrke sig selv igen.
"Lad os bare se resten af filmen, ikke? Selvom den er røvdårlig..." Hun ønskede tydeligvis ikke at gå ind og forsvare sig. Hun vidste at hendes profession ikke var glamourøs, men det var hendes valg. Alligevel, føltes det som om en sten var blevet løftet lidt fra hendes bryst, da hun satte sig ned på trappen igen, og klappede ved sin side, som anmodning til at Tobias kunne tage plads.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 15:43:30 GMT 1
Tobias lod Gemmas ord hænge i luften omkring dem, til trods for de, sammen med de våde øjne, efterlod hans hjerte tungt tilbage. Instinktivt nikkede han, som var han også klar over, at heksen overfor sig ikke var blevet såret, end ikke den mindste smule, og for første gang i lange tider, mærkede Tobias, hvordan kamplysten forlod ham. Nogle gange var løgnen en kærkommen ven og sandheden ubærlig.
De farverige hænder fandt ned i lommen, som Tobias satte sig tilbage ved hendes side - denne gang tættere end før, så hans lår ramte hendes. Af uvisse årsager føltes det som det rigtige at gøre, for Tobias ønskede intet andet i det øjeblik, at lade Gemma vide, at... ja, vel at han holdte af hende.
For et langt øjeblik lod Tobias tavsheden sænke sig over dem, til hans hænder langsomt fandt vej op af lommerne og frem til hinanden. "Jeg går ud fra, at dem der skal vide det gør det... Så... Jeg siger ikke noget til nogen om det Gemma", mumlede han stille, som de mørkeblå øjne flygtigt betragtede hende.
"Og... Ja... Det har ikke forandret, hvordan jeg ser på dig... Eller... Det har det, for... Det er gået op for mig, at du er hård helt ind i knoglen... En fighter... Og for det har du min dybeste respekt." Ordene var dæmpede og mumlende, men langt fra tøvende. Faktisk var de hver især dryppet i intens overvejelse og oprigtighed, som Tobias klistrede sit blik fast på storskærmen.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 5, 2019 16:40:31 GMT 1
Det var nemmere at se op mod storskærmen, end på journalisten i den første stund. Gemma fulgte dog ikke rigtig med i handlingen længere, selvom øjnene da fulgte skuespillernes bevægelser, og de åndsvage actionssekvenser, som kunne bruge lidt mere magisk indblanding. Grundet den manglende koncentration, var hun opmærksom på nærheden mellem dem. Hvordan Tobias lår berørte hendes, men også hvordan hun ikke vidste om hun burde trække sig væk eller ej. Det virkede vel intimt, og hun var stadig overbevist om at han anså hende som beskidt - brugte varer. En af de venner eller veninder som han ikke kunne forestille sig, skulle kunne være sammen med en fed og klam stodder. Nærheden forblev dog, og hun flyttede sig ikke.
Ingen sagde noget, i hvad der føltes som en evighed. Selv da han talte, tvang hun først ikke blikket mod ham. Hvert ord blev dog registreret, selvom blikket fulgte storskærmens bevægelser. Der gik lidt tid, før hun fugtede læberne, og begyndte at tale igen.
"Jeg vil ud af det en dag... men... Jeg skammer mig ikke over det, Tobias," Det var en af de sjældne gange hun brugte hans fornavn, "Jeg har sex med få af dem, og jeg er i det her, fordi jeg har valgt at være der." Selvom hun nu havde bøvl med at komme ud igen. Det var dog sandheden. Mange højerestående mænd betalte for selskab - en køn kvinde på armen som de kunne forkæle - intet mere.
"Jeg er som jeg er. Uanset hvilken profession jeg er i."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 16:53:40 GMT 1
Tobias' mørkeblå blik fandt vej til Gemmas skikkelse, som heksen begyndte at fortælle. Han undlod at sige noget, selv lang tid efter at tavsheden atter havde sat sig mellem dem, men ørerne havde lyttet opmærksomt og tankerne bag den blege pande havde samlet sig i stilhed.
"Du er som, du er", svarede Tobias enstemmigt, hvorefter han sendte hende et varmt men flygtigt smil. Langsomt sneg drillesyge gnister ind i det mørkeblå blik og smilet på de hjerteformede læber efterlignede øjnene, i det Tobias tilføjede: "pisse hamrende irriterende, decideret uromantisk og gnaven. Som nisserne i Gringotts."
Et hæst grin fulgte efter ordene, i det han lod sit knæ kollidere med hendes i et legesygt 'bump'. Da han dernæst rejste sig og vendte sig mod hende, fandt de farverige hænder atter tilbage i lommerne på den sorte frakke. "Skal vi sige fuck til filmen, købe nogle øl og drikke os lamme hos dig? Du har jo tilbudt mig din sofa."
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 5, 2019 19:55:05 GMT 1
Aldrig havde hun nok forventet den simple accept for nogen, der kendte hendes situation. I hvert fald halvdelen af den. Gemma fangede dog sig selv i at gengælde Tobias' smil i et flygtigt øjeblik, før hun måtte rømme sig lidt og samle sig selv. Det blev sgu også nemmere af at Tobias sammenlignede hende med en nisse. Hun skubbede til ham med et humoristisk fnys, "Hvad sagde jeg om at holde din mund?" Hun lød ikke snerrende, men rent faktisk som om hun - for et øjeblik - morede sig.
Ved anmodningen nikkede hun og kom på benene. "God idé, Holmes. Du er ikke så dum som du ser ud til..." Hun stak ham et drillende blink med øjet, før hun endelig fulgte ham ud af Hyde Park. Efter at have købt øl og vendt tilbage til lejligheden, dumpede hun ned i stuens sofa med et tilfreds lyd.
"Har du en cigaret?"
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 5, 2019 20:11:13 GMT 1
"Det kan vel umuligt dække sandheden, Appleton", havde Tobias proklameret højtideligt, i det de skridtede forbi de adskillelige siddende gæster. De hjerteformede læber havde været adskilt i et drillesygt smil, såvel som de mørkeblå øjne havde gnistret af morskab og Tobias Holmes priste sig lykkelig for, at heksen ikke havde forladt ham i storskærmens kunstige lys.
Tobias smed sig - mange øjeblikke senere - ved siden af Gemma i sofaen og han sank sammen deri, så han kunne læne baghovedet, beklædt af den sorte og vilde hårpragt, mod ryglænet bag sig. Med et instinktivt nik, frembragte han den sorte pakke fra lommen på de mørke habitbukser, men forinden han rakte hende den, smøg de farverige fingre sig om en af de sammenrullede tobakspinde. Ikke mange øjeblikke efter glødede den veltilfredst i mundvigen, alt imens Tobias åbnede ølflaskerne med vante bevægelser. Det ene låg røg af ved hjælp af den anden og sådan fortsatte det en gang mere, indtil han, igen, kunne række den hen mod hende.
Med et skævt smil, nikkede han ud i lokalet. "Her er lidt tomt", konstaterede Tobias, om end stadig smilende, i det at de mørkeblå øjne fandt hendes skikkelse igen.
"Skal jeg hjælpe dig med at dekorere det sidste?"
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 6, 2019 19:16:58 GMT 1
Gemma fulgte Tobias' eksempel. En smøg blev tændt, og hun rakte glædeligt ud efter øllen, før hun lænede sig godt tilbage i sofaen. Flasken blev sat mod læberne før hun tog en god tår, og lod de brune, mørktindrammede øjne bevæge sig lidt rundt i lejligheden ved observationen.
"For Merlins skyld, nej..." Bemærkede hun, da den første slurk var røget ned gennem svælget, "Jeg kan lide det sådan lidt... upersonligt. Det har en mærkelig, minimalistisk ro over sig." Især, når hun intet behov havde for nogensinde at kalde det her sted hendes hjem. Hendes ambitioner var alligevel større.
"Et stort nej tak til pyntepuder og billeder af nuttede hundehvalpe, i hvert fald," Et smil havde smøget sig om hendes læber, før hun tog et sug af cigaretten, "Desuden render du jo nærmest et herberg. Du har vel ikke tid til at lege indretningsarkitekt."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 6, 2019 22:06:59 GMT 1
Tobias' mørkeblå øjne fandt atter vej frem til Gemmas kønne ansigt, som hun afviste hans - efter Tobias egen overbevisning - ganske fine tilbud og han lo stille over ordene. I grunden kom det ikke bag på ham men ved Merlins skæg, hvor de adskilte sig på netop det punkt. Hans eget hus havde altid været proppet til bristepunktet med alverdens bøger, pergamenter, tidsskrifter af alverdens slags og møblementet var tungt og mangefarvet. Som havde nitten forskellige hjerner hver bestemt en genstand og hvorhenne, at denne skulle stå, uden nogensinde at konsultere med nogen af de øvrige. Tobias selv anede ikke, hvordan det var kommet dertil men ikke desto mindre var det et hjem.
Da Gemma dernæst kastede bolden tilbage på hans egen banehalvdel, svandt smilet på læberne og resterne der havde sat sig i øjnene, en smule ikke. Ikke at det forsvandt men karakteren blev erstattet af let alvor. "Jeg har ikke noget familie tilbage, efter min mor døde for nogle måneder siden og jeg er ikke så god til at være alene", indrømmede Tobias, hvorefter han trak lidt på den ene skulder, som cigaretten fandt vej til hans læberne.
"Det er rart at vide, at jeg kan bruges til et eller andet", fortalte Tobias videre, imens blikket var rettet hen mod vinduet foran ham. "Vi var aldrig særlig tætte, men jeg har altid godt kunne lide hende. Ikke at jeg som sådan tror, at den nødvendigvis gik den anden vej, men... Hun bøjede ikke nakken for nogle. Selv da alle stemmerne tog over. Det var ligesom om, at det stadig var på hendes præmis, hvilket jo er dybt paradoksalt og latterligt men... Ikke desto mindre... Hun havde altid rank ryg. Ben i næsen, du ved." Tobias sendte hende et flygtigt smil, som cigaretten atter blev stukket mellem læberne.
|
|
Gemma Appleton
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Treogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2020
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Fyrretræ
Job
:
Escort | Lobbyist
|
Post by Gemma Appleton on Aug 7, 2019 19:39:52 GMT 1
Der var intet sarkastisk og afventende over hendes udtryk, da Tobias gav sig til at snakke igen. Snakke om personlige ting, hvilket var noget hun foragtede selv at bringe sig ud i. Med ham, var det vel rart at kunne fokusere på andres problemer, frem for sine egne - så længe han da respekterede at hun ikke var typen der øslede hjertet ud. I stedet havde hun kortene så tæt på kroppen som muligt.
"Og hun var din mor..." sagde Gemma, uden nogen form for hån. Det var som om ordene kunne sige alt - og betyde alt. Langsomt trak den mørkhårede kvinde benene op i sofaen, så hun kunne sidde i skrædderstilling. Eller, hun måtte snart rykke over i noget der kunne beskrives som havfrue-stilling, da hun nødigt ville flashe sit undertøj til journalisten.
"Nogen mennesker er enspændere, og det er du ikke. Det er der intet galt i." Selvom de adskilte sig fra hinanden på næsten alle tænkelige måder. Hun skubbede lidt til ham med den ene fod.
"Desuden har du også lidt ben i næsen, når du gerne vil."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 8, 2019 13:07:32 GMT 1
Tobias lod sin farverige hånd glide omkring Gemmas ankel, i det hendes tåspidser kolliderede med hans lår. De mørkeblå øjne gnistrede af morskab, som Tobias påtaget og teatralsk vendte sit blik mod hende. ”For et øjeblik troede jeg lige, at du flirtede med mig”, sagde han, som var Tobias oprigtig dybt chokeret over hele affæren. Ikke at hans øjne ikke forrådte ham, for de lo til hende og mundvigene sitrede eftergivende, som kunne den så karakteristiske latter bryde igennem hvert øjeblik. ”Næste gang du på den måde ligger op til, at vi skal sidde og kigge hinanden dybt ind i øjnene, så kilder jeg dig”, fortsatte Tobias, og ved ordene blødte hans smalle ansigt op, som han begyndte at grine, ikke længere i stand til at tage sig selv alvorligt. Dernæst slap han taget om hendes tynde ankel – det tag der aldrig havde været særlig afkrævende – og greb om sin ølflaske.
Efter at have taget en slurk og lænet sig frem mod askebægeret, hvor han lod sit skod indfinde sig, lænede han sig atter tilbage ned i sofaens bløde puder. Smilet og grinet hang stadig om hans læber, og da han atter betragtede heksen ved hans side, gnistrede de mørkeblå øjne moret. I sandhed havde Tobias lagt det forrige samtaleemne fra sig, for han var ikke i stand til at kommentere på det.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.