Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 29, 2019 20:33:53 GMT 1
Ved Odettes vredesudbrud greb Tobias fat om hendes tynde arm og tvang hende tilbage i stolesædet. De hekse og troldmænd der sad i deres nærhed kiggede lige dele forbløffet og nysgerrigt mod dem, som ønskede de brændende at høre den unge Odettes videre løfter - og ikke mindst i håb om, at hun ligeledes ville afsløre sine fremtidige ofrer. Det var alt sammen meget spændende.
De mørkeblå øjne landede på heksens skikkelse og over dem hævede de mørkebrune øjenbryn sig. "Du bliver nødt til at tæmme den der vrede", beordrede Tobias lavmælt, hvorefter han slap taget om hende og nikkede opfordrende mod gadebilledet udenfor krostuen. "Kom", bad han dernæst, hvormed den ranglede journalist efterlod hendes idé hængende alene tilbage i luften.
Ikke at den rigtig forlod ham, i det Tobias førte hende ned af sidegaderne og ud i kanten af Hogsmead. Derude hvor husene strakte sig mod himlen men vaklende, så man kunne høre dem knirke i den bidske nordvind. De nåede et rødmalet og skævt stråtagshus, hvori Tobias åbnede døren og så tilbage på heksen henover skulderen. "Jeg tænkte, at hvis vi skal tale fortroligt, at det så er bedst, at vi gør det her", svarede han, hvorefter han forsvandt ind i det lille hus.
Da de begge havde indfundet sig i stuen, rømmede troldmanden sig. "Så angående din plan...", startede Tobias ud, imens han fiskede en cigaret op fra lommen og stak den i munden. "Den er ikke ringe, men det er svært at komme til nogle register, fordi amerikanerne har sat sig så hårdt på magten. Er du sikker på, at din mor er herfra?"
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 29, 2019 21:07:56 GMT 1
"Slip mig!" Hvæsede Odette straks da Tobias greb fat i hende, og hun trak armen hårdt til sig med en knyttet hånd. Klar til at impulsivt angribe ham, for at få udløst sin vrede. Hun var ligeglad med alle i krostuen og de nysgerrige blikke. Hun ville tæske dem gule og blå hver og en - Selvom en fornuftig stemme i hendes hoved selvfølgelig mindede hende om, at det aldrig ville lykkedes hende. Alligevel slap kamplysten hende ikke, og da de forlod Det glade vildsvin var det ikke uden at sende udfordrende, truende blikke til enhver hun kunne få blikket fast på. Stemmen fortalte hende igen, at hun opførte sig irrationelt og barnligt, men hvor vovede nogen at gøre hende uret? Da de kom ud i den friske luft smækkede hun døren så hårdt bag dem, at ruderne klirrede. Den stille gade og kølige brise omkring dem gjorde hende rolig igen, selvom den ene knyttede hånd fortsat sitrede af adrenalin. Hvorfor var han så bange for at stå ved sine holdninger? Hun fulgte ham tavst, og da han ledte hende ind i et hus mærkede hun et sug i maven. Hvad var dette for et sted? Hun rankede sig stolt og trådte ind. Fortsat tavs, med røde kinder og en lille smule flov over sit udbrud, studerede hun stuen omkring dem. Stedet var ganske vist charmerende, og Odette tog en dyb indånding, før hun vendte sig mod den ranglede troldmand. Odette fulgte hans bevægelser med klare øjne. Tavst. Og så gik hun hen mod ham og rakte hånden ud mod ham, for at bede om en cigaret. Det var på tide, at hun prøvede noget nyt. Dernæst satte hun sig på sofaens ryglæn, og lyttede. Hun sukkede langsomt, og lukkede let sine klarblå øjne i. "Jeg er ikke sikker på noget som helst om hende." Erkendte hun så og tog sig til hovedet. "Jeg ved bare, at jeg bliver nødt til at finde hende. Jeg bliver nødt til at komme væk fra den forfærdelige mand hun har efterladt mig hos." Hun så forlegent ned i gulvet. "Den eneste grund til, at han beholder mig, er for at lokke hende tilbage til ham. Hvorfor skulle man ellers opfostre en anden mands barn?"For første gang siden de mødtes følte hun sig pludselig ligeså ung og sårbar, som han måtte betragte hende. "Og hvis jeg ikke engang kan bevise hvem mine forældre er, er min chance for, at de lader mig beholde min tryllestav og fortsætte på Hogwarts nok minimal..." Hun tvang resolut ordene ud, som knapt var en hvisken. Han blev nødt til at hjælpe hende - Koste hvad det vil. Om hun så skulle bruge resten af sit liv i Azkaban for at gå imod amerikanerne, så slap hun i det mindste for hendes adoptivfar.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 29, 2019 21:35:53 GMT 1
Tobias skar en grimasse af luften og nikkede stille. Dernæst stak han den tændte cigaret tilbage i mundvigen og var nær hoppet ned af sofaens sæde, i det Odette satte sig på armlænet. De mørkeblå øjne var store af forbløffelse, i det hun bad om en af de giftige, hvide pinde og instinktivt rystede Tobias på hovedet. Dernæst rejste han sig. "De er til voksne", sagde han, velvidende at ordene øjensynligt ville resultere i endnu et raseri anfald. Det var da en ting at Tobias havde lært om den unge heks.
Med fraværende og tænksomme øjne begyndte han at skridte frem og tilbage foran pejseåbningen. "Du bliver nødt til at starte fra begyndelsen, Odette", bad han hende, efter at tavsheden havde sænket sig over dem i mild protest. Han stoppede brat og vendte sig mod hende.
"Hvordan hænger alting sammen med dine forældre og din værge? Tag det skridt for skridt...", fortsatte han roligt, i det han satte sig ned overfor hende.
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 29, 2019 22:11:33 GMT 1
Odette lod et afslappet, fornøjet fnys forlade hende, da han nægtede hende en cigaret. Hun havde nok ikke ventet sig andet. "Hvis du antyder, at jeg er et lille barn en gang til, så bliver jeg nødt til at brække din næse..." Ordene var rolige og truslen tom. Måske endda et forsøg på at lette den alvorlige stemning, som lå i luften. Hun rettede sig op og blev stille et øjeblik, ikke for at skabe en dramatisk kunstpause, men for at forme ordene i hendes hoved. Odette var vant til at holde kortene tæt på kroppen, og dække sine mere alvorlige sider med selvsikkerhed, charme og en god portion flirten. Mange af hendes bekendtskaber og møder med folk, så hun oftere som et teaterstykke, hvor hun fik lov til at kue sit publikum. Hun elskede det. "Min mor flygtede fra ministeriet til Island for omkring tyve år siden. Her mødte hun Thomas, som blev besat af hende, og jeg tror muligvis, at hun har fortryllet ham på en eller anden måde. Hun forlod ham dog hurtigt igen, flygtede og kom fem år senere tilbage med mig, lige efter hun havde født mig. Thomas lovede hende, at opfostre mig på Island. Der gik nogle år, og så flyttede vi til England, fordi han er helt opslugt af at finde hende. Det er muligvis det eneste vi har til fælles." Odette fortalte historien i korte sætninger, og forsøgte at holde sin stemme så neutral som muligt. Hun ville ikke være sårbar overfor Tobias, for selvom hun ikke havde andre valg end at være ærlig overfor ham, så stolede hun langt fra på den dristige journalist. Hun kunne dog ikke lade være med at studere ham, og analyse hvert et træk han gjorde. Hvis bare hun kunne læse hvad der foregik bag de mørkeblå øjne, så hun kunne vide om han var det hele værd. "Tobias, jeg ved intet om dig." Konstaterede hun til sidst. Ordene var måske ude af kontekst, men det gjorde dem ikke mindre sande.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 30, 2019 12:26:20 GMT 1
Tobias kunne ikke undgå at fnyse fornøjet ved Odettes trussel. De mørkeblå øjne søgte hendes og for øjeblik dansede overvejende gnister i dem, som tankestrømmen løb igennem fra øre til øre. Og så gjorde den ranglede troldmand noget, han aldrig før ville have forladt sig på; han smed pakken med cigaretter hen i skødet på den unge heks. ”Ingen grund til at brække nogle af mine lemmer”, bekendtgjorde han lavmælt og med et lille, moret smil, drejede han rundt på hælen og satte sig til rette i lænestolen bag sig. Dernæst lagde stilheden sig over dem, som Odette fandt sine ord og imens der blev tavst mellem dem, begyndte Tobias at overveje… ja, faktisk alting. Kunne han kaste sig ud i dette eventyr? Kunne Tobias selv være det bekendt overfor Odette? Hvad nu hvis hans opdagelser kastede hende ud på dybt vand – kunne han så hjælpe hende op igen? Og hvad med Briony N. Baines? Hjalp han Odette, fordi han havde svigtet hende? Tobias rømmede sig, i det Odette begyndte sin fortælling og straks var han tilbage i stuen; tilbage i virkeligheden. Heksens fortælling var materiale til et dramatisk teaterstykke, der opfyldte og tikkede alle bokse – det var en helvedes historie, mindede Tobias sig selv om, men det var også en virkelighed. En virkelighed Odette levede i og med hver eneste dag. Da hun omsider holdte inde, nikkede Tobias instinktivt og eftertænksomt. Han lod detaljerne bundfælde sig og for et øjeblik faldt han i staver, og sad og så frem foran sig, imens tankerne strammede sit greb om ham. Odettes spørgsmål fik dog tankestemmerne til at vakle og fortie. Atter rømmede den garvede journalist sig, i det han lod sine mørkeblå øjne lande på Odette. ”Well…”, lød det tøvende, i det Tobias forsøgte at komme usikkerheden hos heksen til livs. ”Jeg… jeg skal måske være far…”, fortalte han, i det han rankede ryggen en anelse og skar en spæd grimasse til hende. Det var selvfølgelig dybt upassende at fortælle den slags til en ung pige, skreg en stemme bag den blege pande, men ikke desto mindre fortsatte han. Det var personligt – og det var det, Odette havde afkrævet. ”Jeg er ikke sammen med barnets mor. Hun er med en anden og ja, det er ikke sikkert… om det er mig eller… ja, hendes kæreste… og, øh… jeg føler mig ret alene med det… det skræmmer mig, så jeg ikke kan sove om natten… jeg har nemlig altid gerne ville være far, men… du ved, på den rigtige måde… hvor man er der… og det kan jeg ikke være nu… ikke ordentligt… ikke som man skal være der…”
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Aug 2, 2019 16:55:26 GMT 1
Odette greb den lille pakke i et snuptag, og trak derefter en af de hvide cigaretter frem. Hun studerede den nysgerrigt, og satte den så op mod munden. Hun mærkede et let rødmen stige til kinderne, og slog i stedet blikket væk fra ham. Den rødhårede heks lyttede til hans ord med samme mine som han havde haft, da han gav hende plads til at fortælle det hun selv havde på hjerte. Der var et ivrigt glimt i hendes øje, som om hun næsten havde lukket fingrene omkring nøglen til hendes mange spørgsmål. Men hun var også varsom, for hvad nu hvis han pludselig fortrød? Det var der dog ingen chance for at Odette ville lade ske. Ikke nu, hvor hun aldrig havde været tættere på. Tobias' egen fortælling kom dog bag på den iltre heks, og de selvsikre parader faldt atter en gang. Hun så nu hans egne usikkerheder, og instinktivt rakte hun hånden ud efter hans. Det kom naturligt til hende, at ville trøste ham. "Hvis det hjælper, så tror jeg ikke på, at der er nogen rigtig måde at gøre nogle ting på. Det der sker og måden de sker på, er det rigtige for dig. Selvom det måske er anderledes, end hvad der er rigtigt for andre." Hun blev tænksom, men slap ikke sit klare blik fra hans. "Der hvor du ender, er der hvor du skal være. Også selvom det måske ikke er det du har planlagt."Odette følte sig atter alt for ung til at adressere den samtale de nu havde. Hvad vidste hun om det? Og forstod Tobias overhovedet? Hvis ikke, var hun nu i det mindste indenfor rækkevidde for at give ham et slag i ansigtet. Hun rømmede sig og rettede sig op, imens hun hurtigt fjernede sin hånd fra hans. Og så smilte hun igen, som om hun vidste noget, som han ikke gjorde. "I det mindste, så er du drønheldig i dag." Startede hun. "Du kan nemlig få lov til at øve dig på umulige teenage-piger, fordi jeg bliver lige her -" Hun slog let hånden i sofaen "- indtil du tager mig ind til ministeriet." Det var ikke et spørgsmål, for Odette havde uden tvivl tænkt sig at blive et par dage, hvis det kunne få hende væk hjemmefra for en stund. Hun gjorde sine øjne store. "Og jeg kender dig heldigvis allerede godt nok til at vide, at du ikke lader en uskyldig, forsvarsløs heks alene med alle de skumle mænd på Det glade vildsvin." Hun rejste sig op, kastede et kort blik på Tobias. "Jeg laver kaffe. Stærk, antager jeg?"
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 2, 2019 19:55:22 GMT 1
Tobias rømmede sig og vred sig en smule i stolesædet, som heksen lagde sin hånd henover hans egen farverige. Dernæst fandt de mørkeblå øjne Odettes og for et øjeblik flakkede blikket henover hendes ansigt, som ordene forlod hende.
Hvad hun fortalte, fik Tobias til at nikke instinktivt, som vidste han godt, hvad hun prøvede at lade ham vide men den ranglede troldmand svarede ikke med det samme. For et øjeblik sad han, fordybet i tanker, til hendes hånd forsvandt fra hans og den atter blev ramt af den milde kulde omkring dem. Derefter så Tobias op på hende og sendte hende et kort smil. "Tak", sagde han, usikker på om det var ord nok eller hvorvidt han kunne fortsætte sin fortælling. Noget sagde den garvede journalist, at det ikke var tilfældet. Heksen overfor ham var jo trods alt ganske ung og til trods for hendes modenhed, ja tilmed iltre temperament, ville alt andet være upassende. Måske hele situationen var upassende, forkert. Var han på vej ud på dybt vand?
Tobias' tanker fik ikke lov til at dvæle ved overvejelserne for længe, for da krævede Odette atter hans opmærksomhed. Hendes ord fik Tobias til at le stille, i det de mørkebrune øjenbryn forlod deres retmæssige plads i panden og han nikkede med en sigende grimasse over det smalle ansigt. "Jeg har faktisk et gæsteværelse", fortalte Tobias smilende, hvorefter han fulgte med heksen ud i køkkenet. Han nikkede bekræftende til hendes formodning, hvorefter han pegede op til overetagen. "Du skal være velkommen til at sove der og ikke på sofaen. Der er en rigtig seng og klædeskab. Desuden... toilettet ligger på højre hånd deroppe, så det er måske det rareste", tilføjede Tobias, i det han betragtede Odette forberede kaffen.
Og da begyndte de ivrige tankestemmer atter at berette og overveje. Var det sådan her det føltes at have en datter? Var han stadig så usikker, selv når barnet kunne gå og tale og selv kaste sig hovedkulds ud i problemer?
Tobias rømmede sig og nikkede mod hende. "Vi bliver nødt til at snakke om samtalen, Odette. Det kræver noget forberedelse", sagde han, som tankerne blev kvalt og tæmmet. "Min bedste ven, Teddy, er ligesom dig. Han har samme evne, men din... dine følelser sidder bogstaveligste talt udenpå og inde til samtalen går den ikke. Så... Vi skal forberede os og så må du bide stoltheden i dig. Forstår du?"
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Aug 3, 2019 1:05:25 GMT 1
"Tak..." Muttrede den rødhårede heks lavmeldt. "...For alt det her." Hun gestikulerede ligesom han selv, op mod gæsteværelset. Han kunne umuligt vide hvor meget hun satte pris på de enkelte nætter væk fra livet med Thomas. Det var nætter, hvor hun i sande havde planlagt at udnytte tiden. Selvsikker, som kun Odette kunne være, var hun ikke et sekund i tvivl om, at hun nok skulle bekæmpe hele ministeriet for at få fingrene i informationerne om hendes mor. Alligevel var det ikke naturligt for den rødhårede, at sådan være taknemmelig, og ligefrem ømtålelig overfor enhver. Hun løftede let sig selv op på køkkenbordet, imens kaffen blev klar, og studerede den farvede troldmand. Han måtte være knapt dobbelt hendes alder, og alligevel var der en intens, næsten ligefrem akavet stemning mellem dem. Som om de begge var bare overfor hinanden, og ingen af dem brød sig om det... Lige indtil han igen hentydede til hvad hun var, og det dovne, røde hår blev flammende. "Hvad mener du?" Spurgte hun hurtigt og hidsigt. Fjendtligt. Odette var så vant til, at blive kaldt alt andet en heks, at hun efterhånden gik i beredskab ved mindste antydning af, at hun var mindre værd. Det kunne jo betyde hele hendes fremtid. "... Jeg kan sagtens styre mig." Svarede hun derefter ligegyldigt og blot, og vendte ryggen mod ham, for at skjule de vrede, blodrøde øjne, ved at skænke kaffen op. Hun vidste godt selv inderst inde, at Tobias ganske vidst havde ret. Men så nemt gav hun sig ikke for journalisten. Ikke engang når han fik vækket hendes nysgerrighed mere end noget andet. "Imens jeg bekymrer mig om samtalen, bør du måske bekymre dig om hvordan vi kommer ind i ministeriets register." Korrigerede hun med et fnys, men da hun vendte sig om, var øjnene igen ligeså mørkeblå og klare som hans, og hendes smil afslappet. "Jeg vil gerne vædde ti galleoner på, at Teddy ikke er i nærheden af, at være halvt så spændende som mig." Hun lagde legesygt hovedet på skrå, og rakte kaffen frem mod Tobias. Det stak i hende efter, at igen gøre ham akavet til mode med sine mærkelige indskydelser, men hun vidste også, at dette krævede hendes fulde fokus. Så måtte resten vente.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 3, 2019 23:54:09 GMT 1
Tobias mørkeblå øjne kolliderede med Odettes, som hun takkede ham, og hastigt nikkede han med et lille smil; som var det en selvfølge, til trods at de to magikere blot havde mødtes for første gang. Ikke desto mindre stolede Tobias dog på den unge heks; intet ved hende fik hans alarmklokker til at ringe for nu og den garvede journalist havde altid stolet på hans instinkt. Det var trods alt dét, som havde banet vejen frem for ham, ja faktisk altid. Maven vidste bedst, havde troldmanden erkendt mange år tidligere.
Tobias rømmede sig og skar en spæd grimasse af luften. "Du er ikke den første, der har boet på værelset nogle dage", fortalte han og atter sendte han hende et venligt smil, hvorefter han fortsatte. "Der var den her pige engang... Hun havde det, ja, af helvedes til og hun boede her en vinter. Briony hed hun." Tobias så ned i bordpladen og kradsede den fraværende, i det tankestrømmen tvivlede omkring heksen, han netop havde omtalt. Hende, hans hjerte havde banket anderledes for; hende han havde svigtet.
Tankerne forblev dog ikke på heksen, i det Odette atter lod sin vrede kollidere med hans skikkelse og de mørkeblå øjne fandt hendes røde uundgåeligt. Hendes iltre temperament skræmte ham ikke. Nok snarere tværtimod. "De ser dig ikke som et helt menneske", sagde han og lænede sig frem, så de farverige arme hvilede på hans knoglede knæ. "De ser dig som et bæst, et misfoster og de vil gøre alt for, at kunne tage din tryllestav fra dig og tro mig, Odette, de gør det med et smil og en følelse af, at gøre det magiske samfund en tjeneste. Det er det, du er oppe imod. Det er det, du skal bekæmpe."
Langsomt rakte Tobias ud mod koppen og tog imod kaffen, som de mørke øjne fandt og hvilede på. Som altid gjorde selve duften ham godt og instinktivt tog han en dyb indånding. Dernæst greb Odette atter om hans opmærksomhed og denne gang måtte han le. Det så sædvanlige, hæse og klukkende grin. Med et bekræftende nik, svarede han; "jeg har en tjeneste til gode, som jeg har tænkt mig at indløse. Du skal ikke være bekymret for, om jeg holder min del af talen." Og med det ord blinkede han indforstået til hende.
Da Odette derefter spøgte omkring hans bedste ven, lod han ordene hænge i luften en rum tid. Næsten udfordrende, nikkede han mod hende. "Hvad gør dig mere spændende end ham, tror du?"
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Aug 6, 2019 22:21:14 GMT 1
"Det hed hun?" Odette lod blikket hvile undersøgende på ham. "Det hedder hun måske ikke længere?" Spurgte hun så, og kort måtte hun overveje, om det nu var klogt at mase sig ind i Tobias' liv, hvis nu folk omkring ham som sådan bare forsvandt... Eller hvad der var endnu værre. "Det er måske hende som venter dit barn?" Spurgte hun så nysgerrigt, men fortsat varsomt. Odette havde minsandten ikke tænkt sig at bytte sin uskyld for et par nætter i Hogsmeade. "Og hvis du ikke tror, at jeg kan bekæmpe en flok åndssvage tåber fra ministeriet, så har du vist endnu ikke indset, hvor spektakulær jeg er." Der var ingen tvivl i de klarblå øjne. Hun ville bekæmpe dem hver og en, hvis blot de kiggede skævt på hende. Men så rullede hun overlegent med øjnene. Drillende og overdrevent. "Enhver kvinde som med viljens kraft kan gøre sine bryster større, må da have mere nyhedsværdi end enhver anden mand." Det kække, men boblende grin forlod hende endnu engang. "Sig mig, jeg troede det var dig som var journalisten her..." Drillede hun, lettere forsigtigt. Hun lod de dinglende ben svinge let i luften, og tog en tår af sin kaffe. Der var ikke en snert af hendes hidsighed og skiftende humør at anspore i den unge heks nu, kun et sagte, underholdt smil på læberne. Et smil som knapt lavede en antydning af hendes smilehuller.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Aug 7, 2019 12:50:20 GMT 1
Tobias var nær faldet ned af stolen, som Odettes spørgsmål forlod hendes smalle læber og med store øjne, lagde han de farverige arme over kors. "Wow! Det er ikke hende, der er gravid med mit barn", udbrød han forskrækket, som tanken gjorde ham næsten svimmel. "Jeg har aldrig rørt hende på den måde!"
Hastigt forsøgte Tobias at samle sig, men det forekom ham stort set umuligt og ligeså vel, som de blå øjne forblev store, således forblev også de mørkebrune øjenbryn hævet i forbløffelse. Der var ganske vist ingen vej ned for dem. "Og hun hedder stadig Briony. Hun er tilbage på Hogwarts. Det... Jeg har ikke snakket med hende i lange tider", forklarede Tobias videre, hvorefter et ganske ufrivilligt hæst grin forlod ham; et grin der så tydeligt afslørede hans ubehag.
Cigaretten fandt vej tilbage til mellem læberne, som gadekrydset fandt vej ind i køkkenet og lagde sig ved troldmandens side. "Hun har ikke nogen nyhedsværdi, når hun er femten år gammel", svarede Tobias prompte, hvorefter et smil fæstnede sig henover hans ansigt. En smule fraværende fandt den frie og tatoverede hånd ned i hundens ru pels og instinktivt så den op med blide øjne.
"Du kan dog betale tilbage på tjenesten, ved at gå nogle ture med hende her, når jeg er på redaktionen", tilføjede Tobias smilende, hvorefter han nikkede ned mod hunden. "Hun har ikke noget navn endnu, men hun smutter ingen steder. Du kan tage hende med ned til søen. Der plejer hun at bade, når det er varmt." Tobias betragtede hunden, som han fortalte og efter at have rømmet sig, nikkede han op mod overetagen.
"Vil du se værelset?"
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Sept 9, 2019 13:35:00 GMT 1
Måske havde hun ramt et ømt punkt for Tobias, med denne pige. Odette noterede sig i hvert fald, at der var noget med den her pige, som klemmede ved ham, og hun ville uden tvivl bruge oplysningen mod ham, såfremt det en dag blev nødvendigt. "Jeg skal måske hilse hvis jeg ser hende på Hogwarts?" Spurgte hun kækt, og blinkede drillende til ham. Det var nemt at slappe af og blot nyde selskabet i Tobias' nærvær. Et rul med de klarblå øjne børstede let hans kommentar væk, og Odette hoppede smidigt ned fra køkkenbordet. "Jaja, jeg skal nok lege barnepige." Sagde hun muntert, og rakte ud efter hunden for at klappe hende. Det var ærgerligt at man ikke måtte have hund med op på Hogwarts, for ellers havde Odette uden tvivl anskaffet sig en for længe siden. Hun havde endda overvejet at smugle en med ind, men skrækken for hvad der så skulle ske med hunden hvis hun blev opdaget, havde holdt hende fra handling. Hun fulgte med Tobias op mod værelset og på vej op af trappen måtte hun kæmpe lidt med at formulere ordene. Med et dybt åndedrag tvang hun ordene frem. "Tak, Tobias," sagde hun oprigtigt . "For alt det her.." Hun gestikulerede let akavet hen mod det lille gæsteværelse og bed sig i læben. "Jeg tror, at jeg vil gå i seng.." Skyndte hun sig så at sige, før hun forsvandt ind på værelset. Odette var så vant til at være ovenpå og spille skuespil, at det var svært for hende at være så sårbar, som hun var lige nu.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.