Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 27, 2019 19:09:51 GMT 1
NO STONE UNTURNED Det var lige knapt fire år siden, at Odette for første gang betrådte Hogsmeades gader. Dengang kendte hun knapt til den magiske verden, og Hogwarts Expressen havde bragt hende til stationen, hvor hun kort havde fået enkelte glimt ned at de sære gader. De få øjeblikke hun havde i Hogsmeades gader var alene fra når hun stak af fra menneskemængden af elever for at udforske byen på egen hånd, i forbindelse med at de skulle til og fra toget og Hogwarts. Ellers kendte hun alene Hogsmeade fra de andre elevers endeløse snak om De tre koste og Kandisbaronen. En plapren som gang på gang blev efterfulgt af spørgsmål om, hvorfor hun ikke selv var med. Men hvordan forklarer man, at ens adoptivfar er en sur gammel muggler, som nægter hende adgang til Hogsmeade? Kendte man den rødhårede, iltre Odette godt nok, ville man ikke finde det underligt, at Odette havde brugt de første mange timer i Hogsmeade på at finde den bedste afkrog af byen, hvor hun slog sig ned i solen og læste, inden hun besøgte de mange butikker. Det var dog ikke alene for oplevelsens skyld, at Odette var kommet til Hogsmeade. Hun havde hørt om en helt særlig person, som muligvis kunne hjælpe hende. Det var et langt skud, men det var efterhånden også den eneste ledetråd hun havde at gå efter. De havde dog set noget underlige ud i hovedet henne på posthuset, da hun troppede op for at sende et brev kun et par hundrede meter, efter en mand hun blot kendte navnet på. De sære blikke havde hun lært at nyde. Tobias, Jeg har hørt, at du kan hjælpe mig. Mød mig på Det glade vildsvin. Spørg efter mig i baren. Jeg er her indtil i morgen eftermiddag. - Odette Det var ikke meget han fik at gå efter, men dramatikken i det mystiske lokkede alt for meget til, at hun gad sætte sig ned for at skrive et langt og udførligt brev. Derudover var hun sikker på, at sådan nogle journalister ville undersøge enhver afkrog af det uvisse, når muligheden præsenterede sig. Og derfor sad Odette nu med benene strakt ud på en støvet bænk, og med ryggen mod væggen. I skødet havde hun en indbundet bog uden titel, som hun distræt kærtegnede imens hun skiftevist lod sig opsluges af ordene, og kigge dovent ud af vinduet. Hun ventede... Og ventede. Tålmodighed var dog ikke det, som Odette var udstyret bedst med.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 27, 2019 19:32:22 GMT 1
Tobias Holmes havde betragtet det gullige pergament, som den sorte hornugle ved kaminen betragtede den legende mus i marken bag stråtagshuset i de sommerlyse nattetimer; afventende, overvejende - og underholdt. De farverige fingre havde kørt henover de skrevne ord og kredset om afsenderens navn; et navn, den ranglede troldmand ikke genkendte, men Tobias kunne ikke fornægte, hvordan netop det faktum havde fået hans brystkasse til at kilde efter svar. Og ikke at forglemme brevet, hvis essens var mystisk og dramatisk, og bød ham, at indfinde sig på Det Glade Vildsvin.
Det tog ikke megen overvejelse; ja, faktisk slet ingen, i det Tobias rejste sig fra den knirkende stol i køkkenet og forlod huset i udkanten af Hogsmead. Som altid vraltede det sorte gadekryds dovent bag ham, med dens mørke øjne rettet ligeglad mod ham. Hunden lod sig ikke underholde af diverse hekse og troldmænd, de to mødte på den brostensbelagte gade, og som var den vant til Tobias' foretagende, luntede den efter ham ind i krostuen.
Det tog ikke meget tid at lokalisere den mystiske afsender, men chokket det medførte, fik Tobias til at le lavmælt, i det han satte sig overfor... Den unge heks. "Odette?", spurgte han, i det en smal rynke satte sig mellem de mørke øjenbryn og Tobias rakte en hånd, dækket af farverige tatoveringer, frem mod hende. "Det er mig, der er Tobias Holmes."
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 27, 2019 20:02:02 GMT 1
En mand og mandens hund... Menneskets bedste ven. Sådan var det i hvert fald kendt blandt mugglerne, men Odette havde endnu ikke mødt udtrykket i denne afkrog af verdenen. Faktisk havde hun generelt ikke mødt mange hunde blandt magikerne. Måske var de for ordinære til at kunne betage mere end talende dyr med magiske evner? Manden som hunden fulgte efter, givetvis Tobias, så dog alt andet end ordinær ud. Han satte sig, rakte hånden ud, og Odette brugte et øjeblik på at betragte ham, som om hun kunne gennemskue om han var værd at stole på. Og så lo han, af hende? Hendes blå øjne blussede kort op til sorte, dernæst røde, og så tilbage til blå igen. Måske så hun meget ung ud, men hendes selvsikre og modige fremtoning fortalte en anden historie. Med et bredt smil tog hun fat i hans hånd uden at slippe den igen. "Tobias Holmes." Hun lod ham finde sig til rette og viftede blødt med hånden mod tjeneren, uden at tage blikket fra Tobias. Han kunne være nøglen til mange ting. Det fornøjelige, selvsikre smil blev blot bredere, og hun rettede sig op i en hurtig bevægelse, og slog hårdt fødderne ned mod gulvet, imens hun lænede sig en smule hen over bordet. "I dag er din lykkedag," sagde hun med en afslappet begejstring, som om hun skulle til at fortælle ham en hemmelighed. Odette havde altid haft flair for at få alting til at virke så naturligt afslappet. "Fordi i dag er dagen, hvor du giver mig et job." Hun slap endelig hans hånd og lod den glide igennem det røde hår. I samme øjeblik kom tjeneren med to ingefærøl.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 27, 2019 20:29:13 GMT 1
De mørkeblå øjne, lige under de sammenkrøllede brune øjenbryn, så hvordan heksens blik forandrede sig for blot et øjeblik, og i det samme begyndte journalisten tanker at spinde. Han havde set øjne før, der skiftede farve som Odettes, og straks indfandt det mentale billede af Teddy sig bag den blege pande. Langsomt fortrak grinet sig over Tobias' smalle ansigt og i stedet svandt det ind til et skævt smil i den ene mundvige. Det, journalisten efterhånden måtte være kendt for, for det sad der altid, når tankerne var for højlydte og krævede hans opmærksomhed.
Da Odette lænede sig frem mod ham, lagde Tobias sine farverige arme på bordpladen og lod de farverige fingre sammenflettes. Noget sagde ham, at den unge heks sad med en god historie, men da hun brød tavsheden mellem dem, efter at have smagt vurderende på hans navn, kunne Tobias ikke skjule den underholdende forbløffelse; den satte sig fast i de mørke øjne og henover næseryggen, som krøllede let.
"Et job?", spurgte han, næsten vantro, som havde Odette tilbudt ham et stykke af månen. Langsomt lænede han sig tilbage i stolesædet, imens et tungt men uhørligt suk forlod ham. Da de to ingefærøl dernæst landede på bordet, piftede Tobias stille.
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 27, 2019 20:54:31 GMT 1
Odette nød at forbavse. Hun dyrkede det at overraske. Hun frydede sig over at chokere. Men vigtigst af alt, så elskede hun det blik hun fik, når hun gjorde eller sagde noget udover normen. Ikke at Odette gjorde sig specielt umage, da hun altid foretog sig og sagde hvad end der faldt hende ind, og hun forstod sig ikke på dem, som lagde bånd på for kotumens skyld. Det fascinerede hende altid, når andre reagerede anderledes end hun selv ville. Hun forstod det ikke. Og ikke mindst, var denne mand foran hende langt fra den persona hun selv var, og netop derfor havde hun brug for ham. Hun havde brug for en ny tankegang. "Jeg tog dig ellers ikke for en, som lader en fordelagtig mulighed passere." Der var ikke meget usikkerhed at spore i den rødhårede pige, men hun blev kort efter alvorlig. Hun kunne lege alt hvad hun ville, men faktum var, at hun var nødsaget til at lægge sine kort på bordet for at få det hun ønskede. Hun måtte afsløre sine planer. Og hvor hun dog hadede det. Det fik hende til at føle sig nøgen og blottet. "Jeg har brug for din hjælp, Tobias. Hvis du er en så god journalist som jeg hører du er, så må du også være i stand til at grave dybt?" Hun krængede hovedet på skrå og lod det omskiftelige, men intense blik falde på ham. "Vi kan muligvis slå en handel af. Hvis du altså mener, at du kan klare opgaven. Og jeg..." Den varme glød var hurtigt tilbage i hendes øjne. "Jeg kan arbejde for dig, med hvad end du har brug for. Men jeg regner med, at mine overtalelsesevner og fabelagtige charme vil kunne drages til din journalistiske fordel." Hun blinkede ufortrødent mod ham før hun igen lænede sig tæt ind over bordet og hviskede; "Jeg er god til at finde folks hemmeligheder."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 27, 2019 21:13:04 GMT 1
En tanke bankede insisterende på bag den blege pande, imens de mørkebrune øjenbryn krøllede sig sammen i undren. Tanken satte sig fast og overdøvede alle andre, for den sagde, at her sad Tobias med noget, som for første gang i lange tider, var helvedes spændende. Hvem var denne unge pige? Hvorfor krævede hun hans hjælp af alle? Dernæst meldte en ny tankestemme sig på banen. Denne var ikke brølende som dens forgænger, men ikke mindre insisterende og udholdende. Til trods for det faktum kunne Tobias ikke definere følelsen den efterlod ham med, for tanken forekom næsten mumlende. Som lå et eller andet og rumsterede under overfladen; noget, han ikke vidste, hvad var.
Tobias lod tavsheden sænke sig over dem. Ikke at stilheden syntes akavet eller ubehagelig, for i sandhed bed Tobias end ikke mærke i den. Da han omsider brød den, var det efter en kort rum tid, hvor de mørkeblå øjne ikke havde forladt Odettes skikkelse. Langsomt lænede Tobias sig frem mod hende. "Hvor gammel er du?", spurgte han, hvorefter hans smalle ansigt langsomt blødte op og i stedet for overvejende blev venligt. Atter fandt hans farverige fingre hinanden og for et øjeblik fæstnede de mørke øjne sig der; på alle stregerne, farverne.
"For jeg ansætter ikke hekse under 17, ser du. Så lad mig høre... Hvor kender du mig fra?"
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 27, 2019 21:43:47 GMT 1
Varmen forlod de blå øjne, og først blev de helt krystalklare og isblå, hvorefter de blev sorte som natten, hvorefter hendes flammerøde krøller også mørknedes. Var der noget, som Odettes temperament ikke kunne håndtere, så var det når hendes integritet blev vurderet på baggrund af hendes alder. "Gammel nok!" Ordene rystede ud gennem sammenpressede læber, som knapt bevægede sig. Hun fulgte hans blik ned mod hans farverige hænder, og selvom blodet pumpede aggressivt rundt i hendes krop, måtte hun alligevel tage et øjeblik til at anerkende hans udsmykninger. Selv kunne hun ikke engang beholde samme hårfarve mere end en dag af gangen, og hans var så... Permanent. Hun fnøs og tog en dyb indånding. "Størstedelen af de anerkendte troldmænd og hekse har børn som går på Hogwarts. En skole som er samlestedet for enhver magisk familie i landet, og du af alle bør vide, at alle familier bærer hemmeligheder. Hemmeligheder som alle bæres rundt på Hogwarts af sårbare, unge mennesker, som ved det mindste affektion gerne fortæller om familiens eskapader." Hun rejste sig let op og slog hænderne i bordet. Hun hviskede, med hendes stemme blev ikke mindre vild. "Familiehemmeligheder fra MACUSA, ministeriet og rebellerne. Hemmeligheder som du af alle bør gøre alt for at finde frem til..." Hendes ansigt var nu helt tæt på hans, og de nu røde øjne flammede op. I et kort sekund fik hun rynker omkring øjnene, som senere bredte sig til hele ansigtet, og håret blev gråligt. I et passerende øjeblik så hun gammel ud. "Om det så betyder, at du må nedværdige dig selv til at hjælpe en simpel femtenårig tøs." Hun satte sig brat tilbage på bænken, og alt omkring hende blev som før. Håret var rødt, øjnene blå og varme, samt på læberne havde hun et hemmelighedsfuldt, mildt smil. Hun viftede bekvemt en tot af de røde krøller væk fra ansigtet. "Og det er så nu, at du spørger mig om, hvad jeg har brug for at du gør."
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 27, 2019 22:08:33 GMT 1
Tobias så, hvordan heksens ydre atter forandrede sig og efterlod hendes øjne, der før mindede så meget om hans egne, ildrøde af vrede. Dernæst rynkerne og håret, men det var heksens øjne, der brændte sig fast i Tobias' bevidsthed. Den garvede journalist kunne ikke tage blikket fra Odette, i det hun lod talestrømmen hagle nedover ham, for en sandhed, der insisterede på at blive hørt, sivede ud igennem hendes mund og fangede Tobias ved roden. Da tavsheden omsider og atter lagde sig over dem, begyndte Tobias langsomt at nikke, imens den eftertænksomme rynke igen fandt vej til hans pande. Med et tungt suk faldt han tilbage i stolesædet og skævede til øllen, der stod ikke langt fra ham og lokkede. Det var ganske vist usmageligt at indgå en sådan aftale med en femten årig, men... Tobias skar en grimasse af luften og forsøgte, ikke at lade tankerne vandre mod Briony N. Baines, der, så vidt han vidste, stadig befandt sig bag slottets murer. Langsomt nikkede den ranglede troldmand, hvorefter han lod sin ene farverige hånd gnide sit smalle ansigt. Dernæst sendte han hende et forsigtigt smil. "Jeg har ikke i sinde at indgå en aftale med dig. Du må forstå... I tider som disse... Jeg ved ikke, hvem der er ven eller fjende", svarede journalisten langsomt, men straks efter holdte han en hånd op foran sig, i håb om hun ville lade ham tale færdigt. "Når det så er sagt... Fortæl mig, hvad du tror, at jeg kan hjælpe med. Hvis jeg vurderer... Ja, at det er muligt, så kan vi tage den derfra. Jeg er journalist på Profettidende... Jeg jagter gerne en god historie gratis. Udnyt det lidt endnu", fortsatte Tobias, hvorefter han sendte hende et venligt smil.
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 27, 2019 22:37:54 GMT 1
Et varmt smil pressede sig på Odettes læber, og hans ord om at ej indgå nogle aftaler prallede af på hende. Hun havde noget på sinde, og det var kun til hendes fordel, at han undervurderede hendes evne til at manipulere. Før han vidste af det skulle han nok være så langt inde i vævet, at det ikke længere var muligt at komme ud. Men for nu, tog hun hans ord til takke. "Selvom jeg giver en ingefærøl og sender ugler til dit hus betyder det ej, at jeg er mere end en fremmed. Det vil jo være upassende for dig, at se mig som din ven, og endnu værre som din fjende." Hun lo kort og lyst, som om en lystig tanke strejfede hende og forsvandt igen. Fra bænken hun sad på tog hun en læderbunden notesbog og bladrede frem indtil hun fandt den side hun ønskede. Hun begyndte at læse, og minutterne passerede flygtigt, imens hun fordybede sig i ethvert bogstav. Men der stod ikke meget på siden og til sidst besluttede hun sig for, at det måtte være godt nok, før hun rev siden ud af bogen. På notatet stod følgende med en sjusket håndskrift... Navn - Sandsynligvis Ophelia. Efternavn ?? Har været nogle måneder på Island, cirka 20 år siden. Eftersøgt af aurorer - Hvorfor ?? Muligvis andre? Fødte en datter 15-11-2011. Har ikke set datteren siden. Muligvis metamorphmagus. Fuldblodsheks. "Du skal hjælpe mig med at finde den her kvinde." For første gang i samtalen tøvede Odette. Der var noget desperat i hende, som gjorde hende usikker. En usikkerhed hun sjældent følte, men som også et øjeblik senere blev dækket af hendes sikre, uanfægtede mine. Hun tog den ene hånd til brystet, tøvede, men tog så den lange halskæde af og holdt vedhænget op foran ham. "Og hun har noget med det her symbol at gøre," hviskede hun ømtåligt, og så på motivet af ridderen i vedhænget. Hun slap ikke halskæden. Den var alt for værdifuld for hende.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 27, 2019 23:46:08 GMT 1
Den garvede journalist glemte alt om den falske latter, i det notesblokkens ru pergament landede på den mørkebrune bordplade foran ham. Straks faldt de mørkeblå øjne til de snoede bogstaver og hastigt bankede en insisterende tanke på. Datoen, hviskede den opmærksomt, og ude af stand til at tage sit blik fra den, nikkede Tobias Holmes langsomt.
Kvinden er hendes mor.
Tanken strøg ind som en konstatering, der ikke lod sig gradbøje, for hurtigt faldt brikkerne på plads. Tilbuddet og heksens magi, der fik hendes ydre til at ændre sig. Så snart hans blik havde set forandringerne, der strømmede henover hende ved følelsesmæssige udbrud, havde hans hjerne ikke være i tvivl. Den unge heks overfor ham var metamorphmagus.
Tobias lod sit blik fæstne sig i Odettes igen og for et øjeblik lod han til at overveje situationen. ”Det er din mor, ikke sandt?”, spurgte han, til trods for at spørgsmålet lød mere konstaterende end noget andet. I de mørkeblå øjne dansede lige dele venlige og tænksomme gnister, som den ranglede troldmand tyggede på tilbuddet. Ikke at han som sådan var nødt til at gennemgå det i hans tankestrømme – det var en helvedes historie og i sandhed var hans nysgerrighed vakt.
Uden at dvæle for længe ved Odettes relation til den forsvundne kvide, rømmede han sig. ”Har du fået dit tryllestavsbevis?”
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 29, 2019 10:28:34 GMT 1
Om kvinden var hendes mor. Det var åbenlyst, og alligevel ville Odette ikke høre hans ord. Det gjorde hende vred, og varmen blussede op i kinderne på hende. "Det kommer ikke dig ved!" Spruttede hun konfronterende og fjendtligt. Det sitrede i hendes hånd og hun måtte bruge alt hendes viljestyrke og koncentration på ikke at svinge armen mod hans ansigt. Sandheden var, at hun efterhånden var i tvivl om kvinden overhovedet kunne være hendes mor. Hvilken mor efterlader sit barn til det liv hun har levet? Hun fnøs hidsigt, men lod sitrende luften glide ud af ballonen og nikkede til sidst. Kort og afsluttende - Han vandt. Han havde ret. Han ledte hurtigt hendes tanker væk. Tryllestavsbevis? Hun havde hørt ordet før, men uden at bide meget mærke i det. Det var ikke altid nemt at holde sig opdateret på dagens nyheder, når hun blev tvunget ind i mugglerverdenen hele sommeren, uden så meget som en avis til at holde hende selskab. Ikke fordi, at Odette normalt brugte særlig energi på at opdatere sig selv med dagens nyheder. Hun brugte hellere sin energi på at grave i fortiden. Var han ude på at snyde hende? Odette stirrede gennemborende på Tobias, men fortsat dovent rødligt glødende øjne. "Jeg har min tryllestav. Hvad skal jeg bruge et bevis til?" Uden at slippe hans blik trak hun den lange, let krogede tryllestav frem, som hun elskede højere end noget andet. "Det er jo min..." Hun rullede den ømtåleligt mellem fingrene. Det blev svært for hende at skjule en svag følelse af usikkerhed. Var der nogen som ønskede at tage hendes kæreste eje fra hende? Åh hvor Odette dog hadede, at ikke eje svaret til hendes egne spørgsmål.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 29, 2019 10:47:16 GMT 1
Tobias lod sig ikke skræmme af vreden, der strømmede fra Odettes skikkelse; ej heller de let rødglødende øjne og i sit stille sind konstaterede den ranglede troldmand, at livet måtte have givet heksen knubs, han end ikke kunne forestille sig.
De mørkeblå øjne forlod ikke Odettes, i det han svarede; ”det er ret væsentligt, hvis jeg skal finde hende. Hvem du tror, at hun er til dig, kan være fuldstændig essentielt i forhold til, hvor jeg starter med at lede og det giver mig flere spor at gå efter – flere spor end du måske lige går og tror, for det giver mig en idé om en form for kontekst. Du ved, hvad jeg har at gøre med.” I det uundgåelige blik dansede venlige gnister, for Tobias Holmes var mange ting, men ikke foruden en iboende empati og om nogen forstod han rodløsheden, som han så i den unge metamorphmagus.
Efter at have rømmet sig og flygtigt betragtet de nedskrevne ord på notitsblokken, nikkede Tobias bekræftende. Over det blå blik krøllede hans brede øjenbryn sig sammen i panden, for den garvede journalist mærkede straks irritationen sætte sig i hans brystkasse. Mange hadede den nye regering men havde det været en konkurrence, var Tobias en modstander, enhver anden måtte tage dødsens alvorligt. ”Efter den amerikanske regering overtog vores ministerium, har de indført en lov, der dikterer at alle væsner skal have et tryllestavsbevis. Nu kan jeg jo se, at du er metamorphmagus, så jeg tænkte blot, om du havde fået det?”, spurgte Tobias venligt, hvorefter han sendte hende et kort smil. ”Bor du hos din far eller?”, spurgte han dernæst og rystede spædt på hovedet af instinkt.
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 29, 2019 16:54:49 GMT 1
"Væsner?" Odette vidste ikke om hun endnu en gang skulle hidse sig op, og begynde at kaste med både øl og krus, eller om hun skulle stikke halen mellem benene og straks forlade både Tobias og Hogsmeade. Hun valgte i stedet en tredje vej. Den rødhårede heks lænede sig afslappet hen over bordet og lod et behageligt, kort grin forlade hendes strube. "Jeg er en heks." Konstaterede hun blot, imens hun studerede ham nært og selvsikkert. Måske kunne hun ved det blotte øje spotte det, der tydeligvis foregik inde i den ranglede mands hoved? Selvom hun ikke brød sig om at blive nedgjort som et væsen, så havde han fanget hendes opmærksomhed. Ville nogen komme og tage Nohr fra hende? Hun knugede tryllestaven hårdt, før hun omhyggelig pakkede den væk fra omverdenens blikke. " Jeg bor på Hogwarts, men jo, om sommeren besøger jeg af og til Thomas." Hun kunne end ikke få sig selv til at kalde ham far. "Men han er ikke til megen hjælp. Ser du, Tobias, han er muggler, og en af den værste slags. Alt slags magi er forbudt i hans nærhed." Hun gestukulerede rundt i kroen, og tilføjede bittert; "Jeg må ikke engang besøge Hogsmeade under skoleåret."Odettes blik faldt mod bordet, og hun fæstnede det ved hans fingre. "Stod det til ham, gik jeg ikke engang på Hogwarts."Uden at lade blikket vige faldt hendes hoved let ud mod siden. "Hvordan får jeg fat i sådan et bevis?" Hun var bestemt ikke glad for at spørge om hjælp. Ikke, når hun pludselig ikke længere havde den øvre hånd.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Jul 29, 2019 17:10:41 GMT 1
Tobias skar en grimasse af luften og rystede instinktivt på hovedet, i det han så ned i bordpladen; ned på de sammenvredne farverige fingre. ”Jeg billiger ikke den nye lovgivning”, lød det lige dele brummende og tøvende, hvorefter Tobias lod et tungt suk forlade hans hjerteformede læber. Som gik luften af ballonen. Ikke at den ranglede troldmand lod tavsheden sænke sig over dem, for efter at have klaret halsen, fortsatte han sin forklaring.
”Ser du –”, begyndte den garvede journalist, om end ukarakteristisk tøvende. Hele situationen fik hans undergulv til at snurre forræderisk og atter indfandt de mentale billeder af Briony sig bag den blege pande. Ikke at han kunne lade tankerne dvæle ved hende for længe, så straks tvang han dem og sin talen videre. ”De har beskyldt det engelske ministerium for at være sløsede, når det gjaldt magiske væsner, så det er med den baggrund, at de har indført beviset”, fortalte Tobias videre, men ikke foruden at have ladet sit mistroiske blik glide rundt i krostuen. Ingen syntes at betragte dem og overfladisk slugte Tobias en mængde luft, som gav det ham det mod, som han manglede. ”Det er vigtigt, at du holder hovedet koldt under interviewet. Du kan ikke lade temperamentet løbe af sted med dig. Din stav bliver konfiskeret.” De brede øjenbryn forlod langsomt deres retmæssige plads i panden, i det troldmanden sank en klump.
Hans fortælling blev dernæst afbrudt af Odettes og Tobias lyttede med indestængt interesse. Da den unge heks dernæst holdte inde, kunne Tobias ikke skjule sin forbløffelse. ”Så din værge nægter at tage med dig? Er I ikke blevet kontaktet af ministeriet? De plejer da, at sende nogle.”
|
|
Odette Theodora Ósvala
Cbox-navn
:
Mellow
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Brighton
Blod
:
Fuldblods
Race
:
Metamorphmagus
Nationalitet
:
Islandsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Hvid hest
Tryllestav
:
Slyngplante
Kerne
:
Fønixfjer
|
Post by Odette Theodora Ósvala on Jul 29, 2019 17:50:33 GMT 1
Hans ord fik hende til at rette sig op med et spjæt. Så voldsomt at hun skubbede det halvt fyldte krus ned på jorden og indholdet væltede ud over gulvet. "Fuck!" Udbrød Odette højt. Ikke så meget over det spildte ingefærøl, som tjeneren allerede var på vej hen for at tørre op med en enkelt bevægelse af sin tryllestav. I stedet var hun så forbavset over Tobias' ord. Interview? Konfiskere? Hun rejste sig halvt op og slog hårdt hånden i bordet, imens det ildrøde, let krusede hår dansede ned der hendes skuldre. "Hvad er det for nogle idioter? Jeg dræber dem allesammen!" Truede hun højt og opfarende - men ligeså let som Odettes hidsighed kunne blusse op, ligeså let kunne den forsvinde igen. Og på få sekunder ændredes hendes brusende raseri til en triumferende mine. "Jeg har en idé." Hviskede hun spændt. Klart. Hun satte sig langsomt ned igen, og med en sans for dramatik som kun hun elskede, trak hun tiden få øjeblikke imens hun ivrigt stirrede på Tobias. Manden, som selvom han forsøgte at skjule det for omverdenen, tydeligvis havde en klar holdning til ministeriets situation. En så klar holdning, at hun måtte antage, at han gjorde mere end blot at snakke om hans modvilje til situationen. "Ministeriet holder vel register over alle hekse og troldmænd i landet? Også dem som var eftersøgt for femten år siden?" Hun lyste op og lagde så en hånd over bordet, og greb let fat i hans arm. "Vi bliver nødt til at se det register! Og et tryllestavsbevis er om noget en god undskyldning til at besøge ministeriet." Hans ord omkring hendes temperament strejfede hende kort. Der var nok en uundgåelig stor chance for at hun ville ende i et slagsmål hvis nogen forsøgte at tage Nohr fra hende. Godt, at jeg slår hårdt, tænkte hun triumferende og lod et selvsikkert smil presse sig på hendes læber. Hun slap ikke hans arm. "Min adoptivfar har sandsynligvis nægtet at tale med dem." Hun rullede let øjnene over Thomas' tåbelighed. "Han er muggler-advokat, så han har nok forsøgt sig på at komme lovligt udenom, på den ene eller anden måde. Heldigvis for ham findes der ingen lov mod at hade hvad sin datter er." Ordene var fulde af bitterhed og foragt.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.