Vi mødes på stranden

[Alycia Scrimgeour]

26. juli, 2026

Kirsten Giftekniv var et datingbureau for romantiksøgende magikere og de modtog både anonyme og navngivne henvendelser fra hekse og troldmænd i alle aldre. Nogen af de anonyme henvendelser viste sig at være fra hjælpsomme familiemedlemmer eller venner, som mente at deres veninde eller søn havde brug for en hånd i sit kærlighedsliv.

Denne dag stod på flere forskellige blinde dates for Kirstens klienter og to af dem var blevet instrueret i at mødes ved gangbroen, der førte ned på stranden, præcis klokken tre.

[Penelope Parker]

Efter at have følt sig på ret så dybt vand, havde Parker besluttet sig for, at det måske bare var det for hende og dating. Der var uanset én, hun ikke helt kunne slå ud af sine tanker og det var derfor ikke hende, der var blevet instrueret i at være ved gangbroen præcis klokken tre.

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at det var lige netop dér, hun befandt sig, kløende sig selv lidt på kinden, mens hun prøvede at beslutte sig for, om hun skulle gå ind og hente det håndklæde, hun havde glemt, eller bare vindtørre.

[Teodorie Kivistö]

Teo vidste ikke hvorfor hun havde sagt ja til det, da hendes ekstremt velmenende, men også lidt anmassende grandtante havde foreslået hende at benytte sig af et datingbureau til at møde nye mennesker. Hun havde begået stille mytteri i forhold til planen ved at skrive, at hun kun var interesseret i piger. At det så i øvrigt var rigtig nok, var hun ikke helt klar til at fortælle hele sin udvidede familie, men hun vandrede da afsted fra en pejs i Tinworth, uden at have den fjerneste anelse om hvor hun skulle hen. Pludselig kunne hun dog se havet og hun kunne også se et tøsebarn på hendes egen alder stå der, så hun gik derhen med taktfaste skridt, generelt lidt for varmt klædt på til sommervejret i sydengland, og stoppede op.

"Kirsten?"

[Penelope Parker]

Parker havde netop besluttet sig for at gå tilbage og hente håndklædet. En rute, der bragte hende direkte forbi pigen, der pludselig talte til hende. Kirsten? Parker så ret overrasket på hende.

"Uhm, nej. Jeg hedder Parker," svarede hun med et skævt smil.

[Teodorie Kivistö]

Tydeligvis var det også for letkøbt at det var den første man stødte på. Så Teo nikkede let af svaret og brummede, før hun så gangbroen og lyste en smule op i forståelse.

Lidt længere, så. Hun nikkede igen og gik videre forbi pigen, mod mødestedet.

[Penelope Parker]

Parker trak på skuldrene af det og vendte tilbage til huset for at hente sit håndklæde. Mystisk. Måske det var den der datingtjeneste.

Hun drejede hovedet og kastede et sidste blik mod pigen, før hun smuttede ind i huset igen.

luk?