Post by Teodorie Kivistö on Jun 18, 2019 16:00:11 GMT 1
Teodorie Ronja Kivistö
KALDENAVN Teo. FØDSELSDATO 02-11-2010. ALDER Femten. NATIONALITET Finsk, en smule svensk og skotsk. BLOD Fuldblods. SOCIAL STATUS Kivistö er en velanset fuldblodsfamilie. De ejer Mickelsøerne ved den finske vestkyst og mangler ikke noget. Teos far er den ældste søn og kommende patriark. |
Udseende
FACECLAIM Aurora Aksnes.
UDSEENDE Teo er af mere eller mindre gennemsnitlig højde og drøjde, men hun har solidere muskler end de fleste femtenårige, efter at have brugt store dele af de sidste tre år på quidditchtræning og magiske dueller. Hun ville være ret væver og nydelig, hvis ikke hun brugte store dele af sine vågne timer på at træne, løfte, slå og generelt forberede sin krop på at blive den hårdhudede duellist, som hun altid har drømt om at blive. I stedet for kvindelige former har hun fået lår og arme så hårde som træstammer, men hendes hofter er i gang med at udvikle sig og hun har da også fået en anelse overkrop, der ikke kun er muskler. Ser man på hendes familiehistorie er det dog sandsynligt, at hun ikke får meget mere. Det passer hende udmærket. Store bryster er efter sigende mest af alt i vejen. De er bedre givet til andre end hende.
På beklædningsfronten har det været dejlig simpelt at være Teo de sidste fem år, hvor hun har iført sig den varme, bløde skoleuniform alle dage uden for ferierne. Hun behøver vitterligt ikke skænke tøjet mange tanker. Hun ejer da kjoler og hun kan da også sagtens tage en på, hvis det tilfredsstiller hendes ældre, men hun foretrækker generelt praktisk beklædning og ser ikke rigtig behovet for alt flitterstadset. Hun er trods alt kun femten år endnu og skal ikke imponere nogen svigerfamilie eller mand. Hun går desuden fænomenalt meget i uld. Uldtrøjer, uldtørklæder, uldsokker. Uld, uld, uld.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Ingen ved det - endnu.
ÅRGANG Kommende sjette.
TRYLLESTAV Slåen, 11 tommer med en kerne af skæg fra en Näkki, en monstrøs vandånd.
ANDRE EJENDELE En ganske hæderlig quidditchkost.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Nogen ville kalde Teodorie simpel. Andre er kvikke nok til at fatte, at bare fordi man ikke altid plaprer, betyder det ikke, at man ikke kan have noget at sige. Teo har lært, at magt taler med større kraft end ordet hvor hun kommer fra og hun har til tider lidt svært ved at have tålmodighed med tågede, lærde typer, der gerne vil filosofere over alting eller bruger store mængder tid, der ikke umiddelbart har nogen værdi.
Hun er meget konkret tænkende, men alt andet end dum og det er ikke fordi hun ikke magter at reflektere over ret komplicerede spørgsmål - hun synes bare ikke altid at snak, snak og atter snak er vejen frem til en bedre verden.
Hun har en stærk retfærdighedsfølelse og selvom hun udmærket kan forstå, at verden ikke altid er retfærdig og at hun i øvrigt selv er dybt privilegeret og vitterligt intet har at brokke sig over, så er det ikke altid let for hende at acceptere åbenlys uretfærdighed. Samtidig er det ikke fordi hun føler sig ussel over, at bruge sine lommepenge på kandis, selvom der er folk der sulter. Livet er kompliceret. Hun vil bare gerne gøre det bedre for dem hun møder på sin vej - eller gøre det rigtig surt for dem, hvis de er nogle røvhuller. Hun er et dybt socialt væsen, opvokset i en stor, udvidet familie og selvom hun godt kan holde sit eget selskab ud, så foretrækker hun at omgive sig med mennesker. Hun er på ingen måde blind for klasseskel, men på den anden side finder hun mennesker fra andre baggrunde både interessante og hendes tid værdig. Hun vil egentlig meget hellere sidde på en kro end til fest med velhavende, fissefornemme typer, som hun måske overfladisk set har mere tilfælles med.
Hun taler flydende finsk-svensk og svensk-finsk, et nogenlunde tysk med accent og et engelsk med udpræget, syngende accent.
MAGISKE TRÆK
Teos patronus er en isbjørn og hun fremkalder den med tanker om sin familie på Villskär. I drømmespejlet ville hun se sig selv i samme uniform som sin far. Hun vil gerne være forbandelsesbryder ligesom ham. Spændingen, suset. Det tiltaler hende. Stod hun overfor en boggart ville den forvandle sig til en peikko, et stenmonster, der er kendt for at bortføre børn. En dementor ville minde hende om de gange hendes far har været indlagt på hospitalet efter en farlig mission og familien har været bange for at miste ham. Amortentia dufter for hende af æblekage, ferskner og duften efter regn. Veritaserum ville få hendes mund til at løbe over med hvordan hun tror, at hun måske har det med piger, som mange af hendes jævnaldrende har det med drenge. I hvert fald er det ikke firkantede kæber eller vaskebrædder hun synes er interessant at se på.
Baggrund
FAMILIE
Teos mormor er en Ogden, men hun forelskede sig i Teos finske morfar i forbindelse med en international quidditchturnering og Teo har aldrig været i den store kontakt med sine grandkusiner og grandfætre i Storbritannien, heriblandt Leland Teddy Belby . Hendes udvidede familie på farens side med fætre og kusiner bor alle sammen i nærområdet ved Mickelsøerne i den finske skærgård og der er en del af dem. Selv er hun dog enebarn.
FAR Sylvesteri Kivistö, 43 år, forbandelsesbryder for det finske ministerium for magi og ofte bortrejst i længere perioder. Han er den ældste i sin søskendeflok og forventes at overtage pladsen som familiens patriark efter sin far en dag. Han er fuldblodstroldmand.
MOR Jessika Kivistö, 44 år, magizoolog med speciale i de mange magiske fugle, der lever i skjul blandt de ikke-magiske på skærgårdens mange, ubeboede øer. Hun er fuldblodsheks.
BOPÆL Villskär, Mickelsøerne i den finske skærgård.
HUSALF Eino, en midaldrende alf med store flapører. Han er strengt taget ikke en husalf som briternes, men en finsk tonttu-alf. Han kan frit komme og gå, bruger almindeligt tøj i alfestørrelse og hjælper kun fordi familien behandler ham godt.
HISTORIE
2010. Teo er det første og eneste produkt af Sylvestri og Jessikas ægteskab. Hun bliver født en efterårsnat med storm og torden, hvor havet bruser faretruende. Hendes ene tante, som er mugglerfødt og opflasket på Astrid Lindgreen, navngiver hende Ronja, fordi hun bliver født med næsten sort strithår og fordi natten er som den er. Det hænger ved og bliver hendes mellemnavn, selvom hendes hår efter få måneder er næsten hvidt.
2014. I en alder af tre, viser Teo første gang tegn på magi. Hun bliver forskrækket over Heino, der dukker pludseligt op i luften, er ved at tumle bagud ned af en stentrappe, men i stedet for at vælte hårdt ned, hopper hun som en hoppebold.
2021. Som svensk-, finsk- og engelsktalende fuldblodsmagiker er det mest oplagte valg, da Teo skal starte i magisk skole, at sende hende til Durmstrang. Hun har brugt et år på at lære tysk til husbehov, men det er stadig et brat kulturchok at komme til de nordlige fjelde. Hun er dog en dygtig magiker, særligt inden for de praktiske fag. Det sproglige og dermed de boglige fag tager noget længere tid for hende.
2023. Efter at have prøvet året før og fejlet, kommer Teo endelig ind på quidditchholdet. Måske lidt atypisk er det som basker. Det er vanvittig fysisk krævende, men hun er også pisse stædig.
2026. Teo vinder Durmstrangs duelturnering til bitterheden fra flere ældre i foråret. Hun bliver tilbudt en af de få pladser som udvekslingsstuderende, da der bliver åbnet op for udveksling til Hogwarts for første gang. Hun tøver kort, men tager til sidst imod.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER Ugh. Næsten 30. ó-ò
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.