Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Apr 24, 2019 16:43:05 GMT 1
Foråret svøbte sig om Hogsmeades bygninger og beboere med dufte af græs og nyudsprungne blomster fra de nærliggende, vilde marker. Det var Beltane: fejringen af sommerens snarlige ankomst. Unge mennesker, familier og ældre var troppet op for at fejre begivenheden, kåde over det tilbagevendte lys og udsigten til en aften med munterheder. "Moar, hvornår kommer han?" spurgte Ella og hev sin mor i armen. Imogen hankede op i kurven med mad. "Snart, har jeg sagt. Du kender Toby, når han er sulten. Han kommer om lidt." Iklædt deres fine, hvide kjoler, som traditionen bød, traskede de mod lysningen ved skoven. De fandt en ledig plet mellem de mange besøgende og bredte et ternet tæppe ud. "Er snart nu?" spurgte Ella igen. Imogen sukkede. "Gå i gang med at flette en blomsterkrans til Tobias," beordrede hun og måtte hæve stemmen da barnet allerede var på vej væk, "og bliv hvor jeg kan se dig!" Tobias Huxley Holmes
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Apr 24, 2019 16:59:00 GMT 1
En tatoveret hånd fandt vej ned i lommen på de lyse jeans, i det Tobias Holmes vendte ryggen til sit hjem for at forlade det til fordel for Hogsmeads snoede sidegader. En smule besværet fremtvang han en hvid cigaret fra den sorte pakke i bukselommen, hvorefter han stak den i mundvigen med et tungt suk. Øjeblikket efter glødede den selvtilfredst og kun Tobias tunge skridt lod sig høre på den smalle grussti, som førte fra huset i Hogsmeads udkant til byens pulserende centrum. Han var sent på den men lod ikke til at have travlt; Imogens skarpe blik ville bide sig fast i hans skikkelse uanset, hvorved det virkede næsten uinteressant at bekymre sig om selv samme. Henad gadebilledet tegnede der sig et virvar af indtryk fra de mange troldmænd og hekse, der alle syntes at finde denne dag ganske særlig. Alle slags smil, både varme og venlige, var klistret på alles læber og børnenes hvin og jubel spredte sig imellem de skæve bygninger; det slog Tobias Holmes, at det i grunden var det, som gav byen liv. Lydene. Ikke mange øjeblikke efter, ved kanten af skovbrynet, fandt Tobias mørkeblå øjne en velkendt skikkelse af særdeles lille størrelse. I samme øjeblik spredte sig der en særlig varme i Tobias brystkasse og et bredt smil fandt vej om hans læber. Skødesløst smed han den hvide cigaret fra sig, i det han råbte: ”Ella!”, hvilket fik den petit skikkelse til at vende sig om og løbe imod sig. Tobias greb hende og lo hæst, hans sædvanlige hæse grin og de omfavnede hinanden. ”Hvor er hende den sure?”, brummede Tobias stille, i det de morede gnister satte sig i hans øjne og han vrikkede med brede øjenbryn. Ella lo højt og nev ham forsigtigt i kinden, hvorefter hun pegede hen mod lysningen og ganske rigtigt, tænkte Tobias, der sad hun. Han betragtede hende kort, stadig smilende, hvorefter han tog en indånding; ”Vi må hellere komme derover i en fart, inden hun mister hovedet. Jeg tror, at jeg ser røg komme ud af hendes ører!”, hviskede han konspirerende til Ella, som holdte en buttet barnehånd op til munden og fnes. Ikke mange øjeblikke efter fandt Tobias sig selv nær det tæppe, som Imogen havde lagt ud. Han smilede til hende og gav hende et kys på kinden, i det han smed sig på tæppet. ”Det er godt at se dig. Du ser fantastisk ud. Gift dig med mig”, erklærede han, hvorefter han sendte hende et vindende smil.
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Apr 24, 2019 18:35:20 GMT 1
Imogen betragtede dem på afstand. Et varmt smil bredte sig på hendes læber; et smil, der ikke havde været der i lang tid, og som opløste den knude, der konstant gnavede i hendes mave for tiden.
”Det er godt at se dig, Toby,” smilede Imogen oprigtigt og vendte kinden mod ham, så han kunne kysse den. Hun himlede dernæst muntert med øjnene. ”Aldrig i livet.” Hun satte sig ved siden af Tobias på tæppet og klappede på det som tegn til, at Ella skulle sætte sig.
”Du stinker af røg,” sagde hun misbilligende. Det var nærmest tradition for hende at tigge ham om at stoppe med at ryge, at påpege hvor tynd han var, og bemærke at hans dybe rande under øjnene vidnede om, at han arbejdede for meget. Sandheden var dog, at Imogen arbejdede næsten lige så meget, med forbehold for en vis portion tid med datteren.
Imogen begyndte at pakke maden op fra kurven og placere imellem dem.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Apr 25, 2019 6:15:56 GMT 1
Tobias lod sig falde bagover i teatralsk gestus, hvorved hans lange legeme kolliderede med græsset, hvorpå de sad. Han fortrak en mine, som var han i dyb, fysisk smerte hvorefter han med det ene øje på klem, atter betragtede Imogen. "Aldrig i livet? Mener du det?", spurgte han, hvorefter et drillende smil spredte sig henover hans hjerteformede læber. For et øjeblik lå han og dasede i en spæd solstråle, som kærtegnede hans kind alt imens Ellas dryssede små, hvide blomster på hans ansigt. Han lå stille, for den lille skikkelses skyld, med de mørkeblå øjne vendt op mod hende. Da Ella erklærede, at hun nu var færdig med sit foretagende, så Tobias på hende med alvorlige øjne. "Er jeg smuk nu?", spurgte han, påtaget håbefuldt, hvorefter Ella lo og rystede på hovedet. "Nej!", erklærede hun morret, hvorefter Tobias lagde en hånd på sin tynde brystkasse og sukkede dybt. "Hvad kan vi dog gøre for at jeg bliver smuk og dejlig?", udbrød han, som gjalt det hans liv og legeme og Ella rystede leende på hovedet. "Ingen ting!", udbrød hun triumferende og Tobias greb, stadig liggende, om den lille skikkelse bag sig og trykkede sine farverige fingre mod de sensitive, små hofter. Ella hvinede, og Tobias lo, hvorefter legen opløste sig. Tobias satte sig op og så på maden, som Imogen havde forberedt. "Du er en engel. Hvad kan jeg gøre for at overbevise dig om ægteskab?", spurgte han drillende, hvorefter han blinkede til hende med leende øjne.
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Apr 27, 2019 18:02:22 GMT 1
”Tobias Huxley Holmes,” sagde Imogen mens hun pakkede en nykøbt tærte fra kurven frem (hendes evner i køkkenet var begrænset til at koge pasta og bage færdigretter). ”Du er en arbejdsnarkoman med heltekompleks. Selvom det er beundringsværdigt ender det galt en skønne dag,” bemærkede hun en smule belærende. Var Imogen udstyret med blot en smule selvindsigt ville hun have indset, hvor rammende ordene var på hende selv.
Mens de to fjollede rundt havde Imogen placeret mad på hver deres tallerken. ”Sæt dig på din bagdel så vi kan spise,” sagde Imogen og rakte Ella en tallerken. ”Og ikke med hænderne som bavianer. Gentag efter mig: jeg er ikke en bavian.” Ella smilede stort, velvidende at moren nu drev gæk med hende. ”Jeg er ikke en bavian. Men det er han!” Hun pegede på Tobias og fnes hysterisk.
”Intet. Selv hvis du var den sidste mand i verden…” sagde Imogen drillende og slog på hans lå.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Apr 27, 2019 19:07:31 GMT 1
Tobias kunne ikke undlade, at lade det hæse, så karakteristiske grin forlade hans læber, i det Imogens ord nåede hans øregang. Han satte sig op og lagde en tatoveret hånd på sin tynde brystkasse i en påtaget smigret gestus; ”Ærligt, det er nok det sødeste, du nogensinde har sagt til mig”, svarede han, hvorefter han nikkede eftertænksomt; hans mørkeblå øjne gnistrende af morskab. Ikke mange øjeblikke lod maden og den lille pige dog til at have fanget hans opmærksomhed, og efterladt ægteskabsmålet ude i periferien af hans tankegods. Han lo og skubbede til Ella, så hun faldt ned på siden, hvorefter han hævede begge sine mørke øjenbryn. ”Fortæl mig engang, hvem der er en bavian nu!”, tilføjede han, imens han fraværende stak sin gaffel i sin tærte. Ella fnes igen og rakte tunge, ”du er! Du ligner en!”, udbrød hun, hvorefter hun rettede en buttet pegefinger mod ham. Påtaget fornærmet bed Tobias ud mod hendes hvide finger og Ella trak den leende til sig. Ikke mange øjeblikke efter var begge dog fordybet i deres mad.
En gruppe børn formåede en tid senere, at fange Ellas opmærksomhed, hvorved hun forlod tæppet til fordel for deres selskab. Tobias vendte sig mod Imogen, nu med alvor i hans blik. ”Hvordan går det? Det er længe siden. Giv mig den fulde rapport”, bad han, hvorefter han sendte hende sit mest charmerende smil.
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Apr 28, 2019 10:12:41 GMT 1
Som maden langsomt blev indtaget, beroede samtalen på pludren med datteren, der i høj grad var centrum. Da maden var reduceret til krummer på tallerkenerne, strøg Ella, uden den mindste opfordring, af sted hen til en gruppe børn.
Imogen trak sin stav op ad lommen. ”Skureogrense,” sagde hun dæmpet, hvorved tallerkenerne blev skinnende rene. Hendes blik flakkede mod ham ved hans spørgsmål. Tankerne strøg straks mod Theodore Blanchett. Vidste Tobias noget? Nej, så vil han for længst have angrebet problemet heads on. Han var jo notorisk journalist.
”Det går fint,” svarede Imogen en smule ordknap. Imidlertid kendte Tobias hende godt nok til at vide, at der lå mere bag ordet. ”Det er hektisk på uddannelsen,” tilføjede hun derfor hurtigt. ”Der er kun et par måneder tilbage inden jeg dimitterer som auror.”
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Apr 28, 2019 20:33:49 GMT 1
Tobias havde sat sig op, med de lange ben strakt henover det lysegrønne forårsgræs. Han lod fraværende sine farverige fingre famle om en gul mælkebøtte, imens han mørke øjenbryn langsomt mødtes på midten af hans pande i en undrende grimasse. Han lod et klukkende grin forlade hans læber, i det han lod sit blik fæstne sig på hendes kønne skikkelse. "Du lyver", annoncerede han kort for hovedet, dog uden at smilet over hans læber forlod dem. "Og jeg ved, at det er tilfældet, fordi jeg ikke har modtaget nogle ugler fra dig angående akut børnepasning eller skulle åbne døren for jer djævelsk tidligt om morgenen, fordi din person var krævet andetsteds i forbindelse med den der kære uddannelse", fortsatte han, hans selvsikkerhed i dette fupnummer stødt voksende. Han rømmede sig og gjorde mine til at fortsætte. "Desuden er du auror lærling! Du har altid travlt! Så hvad er anderledes nu? Hvorfor skulle du få mere arbejde bare fordi det er den sidste del af uddannelsen?", spurgte han, nu pludselig oprigtig nysgerrigt, efterhånden som hans ord ligeledes satte sig i hans eget hoved. Pludselig blev hans øjne alvorlige og de sædvanlige gnister forlod dem. Smilet i mundvigen forblev dog. "Du lyver!", bekendtgjorde han, nu pludselig overbevist om selv samme.
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Apr 29, 2019 16:24:12 GMT 1
Imogen skar tænder, da Tobias’ påpegede hullerne i hendes løgn. Det var sandt. Tobias’ dør var den første, hun bankede på, når hun i stressede perioder havde brug for hurtig pasning.
Hendes blik flakkede mod ham. ”Kan du huske da jeg fortalte om min… om Theodore Blanchett tilbage i vinteren?” spurgte hun tøvende. Hun vidste, at Tobias ville misbillige hendes adfærd i hele forløbet, men hun havde ikke desto mindre brug for at fortælle ham sandheden. Sandheden om den rutsjetur hun havde været ude på.
”Vi er ikke sammen mere. Hvis… hvis vi nogensinde har været det. Det er i hvert fald slut.” Hun mærkede farven brede sig på kinderne. Irriteret over sig selv gav hun sig til at pakke tallerkener og mad ned i kurven en anelse mere aggressivt end hvad der var nødvendigt.
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on Apr 30, 2019 17:02:11 GMT 1
Tobias havde selvtilfredst nået at stikke en af de hvide cigaretter i mundvigen og tændt den, da Imogens ord forlod hendes læber. Begge hans mørkebrune øjenbryn fløj op i panden i en chokeret gestus og han nikkede stilfærdigt, som tegn på at han huskede deres samtale. For en rum tid var han stille, imens han så Imogen pakke sammen med blussende kinder, velvidende Imogen ikke var den snaksagelige type når det kom til affære som denne. Tobias lod sine tanker flyve tilbage og han huskede, hvorledes det havde undret ham, at Ministeriet havde ansat en amerikaner. Tanken spillede stadig i hans hoved; et eller andet var ikke som det så ud til. Efter mange års træning i at spotte uoverstemmelser mellem det, som blev præsenteret på overfladen og den sande historie, havde han efterhånden opbygget en god mavefornemmelse for netop dette. "Han er amerikaner", sagde han stille, nok mest til sig selv af alle men ikke desto mindre vendte han sig mod Imogen med lige dele nysgerrige og alvorlige gnister spillende i det mørkeblå øjne. "Hvad skete der?", spurgte han, velvidende at han øjensynligt ikke ville få det svar, som han håbede på. "Og jeg gider ikke trække det ud af dig, så du må hellere spytte ud", bad han i en hurtig vending, hvorefter han leverede det ultimative dødsstød: "Ellers finder jeg ud af det på anden måde."
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on May 3, 2019 9:29:31 GMT 1
Imogen betragtede Tobias et øjeblik, som afgjorde hun for sig selv om hun skulle blive irriteret over hans trussel eller ej. Imidlertid vidste hun, at han bare reagerede sådan i venskabets lys.
”Der skete noget tilbage i februar, som jeg ikke har fortalt dig om.” Hun bed sig i læben, som sædvanligt ude af stand til at skjule de følelser, der strømmede igennem hende. Hvis man kendte Imogen, kunne man læse hende som en åben bog.
”Jeg gik på denne her date med en mand fra Ministeriet for at skjule vores … forhold. James Watts. Kender du ham?” Imogen holdt en kort pause for at give Tobias tid til at nikke. James var notorisk kendt for sin skamløse flirten med alt kvindekønnet, for sine syndige fester, og for sit magtmisbrug hvis han ikke fik, hvad han ville have.
”Da han fulgte mig hjem omkring midnat, forsøgte han at forgribe sig på mig. Jeg sparkede ham væk og løb,” skyndte Imogen sig at tilføje. Hun skubbede ubehaget af vejen, velvidende at det ikke engang var aftenens værste øjeblik. ”Jeg flygtede hjem til Theodore. Han blev vred på mig i stedet for at være forstående. Bebrejdede mig for, hvad der var sket. Bagefter opsøgte han James og slog ham.” Imogen betragtede Ella lege med de andre børn, ude af stand til at se Tobias i øjnene.
”Jeg har ikke talt med ham siden.”
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on May 3, 2019 9:52:09 GMT 1
Tobias måtte stikke den hvide cigaretten i mundvigen, i det Imogen omsider åbnede op. Med reserverede øjne betragtede han hende eftertænksomt, i det han udåndede tungt og lod den grå røg forlade hans mund. En bitter, tør smag blev hængende tilbage. I det Imogen lod sit blik vandre mod sin datter, lod Tobias sit gøre det samme. For en stund var der stille mellem dem, som havde Tobias mistet evnen til at tale. Det var ikke langt fra sandheden. Hans hjerte hamrede stødt og tungt mod hans tynde brystkasse, i det den ulmende vrede langsomt spredte sig. Atter stak han cigaretten i mundvigen og nikkede tavst. Han rømmede sig, hvorefter han lod sin farverige hånd kører igennem den sorte manke. ”James Watts”, brummede han stille, mest af alt til sig og med hans ansigt lagt i alvorlige folder. Fordybet i tanker forholdt han sig atter tavst. Det nyttede ikke at spørge, hvorfor hun ikke havde berettet om episoden noget før. Han vidste udmærket godt hvorfor, hvorved han lod spørgsmålet forsvinde fra hans tankestrøm. Dernæst James Watts. Tobias kendte godt til James. Således som i Imogens tanker, så lod Tobias ligeledes tankerne om mandens ry vade igennem hans hoved, uden at han dog opholdte sig der længe. James Watts var ligegyldig. Og Imogen Temples var stærk. Tobias rømmede sig omsider, og vendte sig mod hende. Hans mørkeblå øjne prøvede at finde hendes. ”Hvor langt nåede han?”, brummede han, hans stemme forsigtig men opmuntrende; som prøvede han at forsikre hende, at hendes ord ikke ville skræmme ham.
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on May 3, 2019 13:17:58 GMT 1
For en gang skyld kommenterede Imogen ikke cigaretten, der blev fisket frem, eftersom hendes tanker var langt væk. Stilheden hvilede mellem dem, og først ved Tobias’ ord, blev hun bragt tilbage til virkeligheden. Hun vendte blikket mod ham. ”Han kyssede mig og holdt mig fast, intet andet,” sagde Imogen dæmpet. ”Det er ikke værre, end andet jeg har oplevet på uddannelsen.” Som aurorlærling fik man en del knubs, og selvom denne var af en anden og mere psykisk hård karakter, kunne hun håndtere det, om end oplevelsen havde været dybt ubehagelig. Sandheden var, at måden Theodore havde håndteret situationen på, havde gjort endnu mere ondt. ”Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet,” sukkede Imogen. ” Theodore Blanchett er og bliver en arrogant, indbildsk og kynisk mand. Jeg troede der lå mere under overfladen, men jeg må have taget fejl. Jeg har vist aldrig været god til det med mænd. Måske skulle jeg alligevel gifte mig med dig, Tobias. Du er den eneste ordentlige mand, jeg kender.”
|
|
Tobias Huxley Holmes
Cbox-navn
:
Stu
Alder
:
Niogtyve
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2015
Bopæl
:
Øen Islay
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Job
:
Pædagogassistent
Karakterark
:
Link
|
Post by Tobias Huxley Holmes on May 3, 2019 16:18:07 GMT 1
Tobias nikkede tavst, hvorefter cigaretten atter fandt vej tilbage til mellem hans læber. Et hæst kluk, så karakteristisk for Tobias Holmes, undslap hans læber, uden at det dog fandt vej til hans øjne. De forblev tænksomme og rettede mod Ella, som han elskede, som var det hans egen. Et tungt suk forlod ham, hvorefter han kløede sig på næseryggen. ”Mange tak”, brummede han, hvorefter han hurtigt kastede hende et sigende blik. ”Men der var jo en grund til, at du ikke var interesseret dengang”, tilføjede han hurtigt, hvorefter han nikkede mod Ella, som stod den rødhårede pige som symbol herpå, velvidende de begge ville forstå. Velvidende at Imogen havde haft genskab til hans varme følelser for hende tidligere i deres venskab. Følelser, som aldrig var blevet gengældt. ”Jeg elsker den unge, som om det var mit eget kød og blod”, lød det pludselig og selv Tobias syntes at blive overrasket. Han rømmede sig forlegent, hvorefter han sendte hende et svagt smil og atter så væk. Med al intention om at vende tilbage til hvad samtalen egentlig omhandlede, rømmede han sig og tilføjede hurtigt; ”Det er ikke din skyld”, brummede han, hvorefter han rystede svagt på hovedet. ”Du kan ikke vende den indad. Du har ikke gjort noget forkert, ligeså vel som du ikke gjorde noget forkert ved at tage ud med James Watts. Men Imo”, mumlede Tobias, hvorefter han skar en svag grimasse. ”Hvis man bliver nødt til at holde et forhold hemmeligt, så er det fandeme et eller andet galt fra start. Det går ikke. Elsker du ham?”
|
|
Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on May 3, 2019 19:13:13 GMT 1
Et skævt smil tegnede sig på Imogens læber ved lyden af hans karakteristiske, hæse latter. Ved hans næste ord skød varme op i hendes kinder. Han var god til at tale om følelser. Det havde han altid været. Så velformuleret. Det var hun ikke selv, og hun blev beklemt da han ledte tankerne hen på det faktum, at han engang havde holdt af hende på en anden måde. En måde, der aldrig var blevet gengældt.
”Tag det som et kompliment. Du er åbenbart alt for sød og normal i forhold til de andre typer, jeg falder for,” mumlede Imogen med tankerne på både Keeran og Theodore.
Meget mod sin vilje mærkede hun følelserne overvælde hende ved hans blide ord, som hun havde længtes efter at høre. Hun vendte ansigtet væk, og lod som om hun blot holdt øje med Ella, idet hun tørrede en tårer bort. Stemmen var en anelse grødet da hun sagde, ”ja, det er jeg bange for. Jeg er forelsket i forbandede Theodore Blanchett.” Og så svømmede øjnene alligevel over med tårer.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.