Den sorte svane

[Callista Runcorn]

Daniel P. Maynard

Det var langt fra første gang hun besøgte Royal Opera House, men alligevel tog bygningen lidt vejret fra hende hver gang. Der var en helt særlig stemning der var svær at finde andre steder, men London havde en del af dem.

Hun så det altid som en anledning til at lufte det pænere tøj og især de kjoler, der ikke var passende til arbejde. Denne aften var det blevet en ret simpel, sort sag, der ikke skreg på opmærksomhed, men sad nydeligt og fremhævede hvad den skulle. Med et glas vin i den ene hånd, nød hun stemningen i den fyldte hall før balletten, uden dog at kunne lade være at spejde rundt efter et bestemt ansigt, stadig en smule spændt på, om han ville bruge sin gave eller ej.

[Daniel P. Maynard]

Daniel Maynard var intet, hvis ikke en hæderlig person. Derfor havde Callistas seneste træk også igangsat noget af en indre konflikt hos ham. Havde det kun været én billet, var han definitivt ikke taget af sted, men nu det var to havde han på en eller anden måde fået overbevist sig selv om, at det vitterligt var en tak og helt blottet for bagtanker.

Den sorte kjole, han fandt hende i gav ham noget af et wake up-call og han så næsten helt desperat ud, da Abby forlod hans arm for at finde noget at drikke. De havde øjenkontakt nu og der var derfor intet andet at gøre end at skridte over til Callista.

"Frøken Runcorn," hilste han med et lille nik.

[Callista Runcorn]

Hun rankede sig helt automatisk ved det høje bord hun stod ved, da hendes blik blev fanget af hans og mens han kom nærmere gennem mængden, forsvandt en mundfuld vin mere fra glasset ”Godaften, Mr. Maynard.” hilste hun med et klædeligt smil og modstod impulsen til at række op og rette på håret der allerede sad perfekt.

[Daniel P. Maynard]

Dans blik gled over hendes ansigt, før han kunne nå at gøre hverken fra eller til, men han nåede at stoppe det ved hendes kraveben og fandt atter hendes øjne med et kun let anstrengt smil.

"Jeg takker for billetterne. Vi ser frem til oplevelsen," fortalte han høfligt i et elendigt forsøg på smalltalk og stak hænderne i jakkesættets lommer.

[Callista Runcorn]

Hun nikkede let, uden at slippe hans blik, mens hun diskret kastede et blik over hans skulder uden dog at se nogen, der så ud som om de var kommet sammen med ham ”Jeg har kun hørt gode ting om kompagniet, så jeg er fortrøstningsfuld.” svarede hun, stadig smilende og lagde hovedet lidt på sned, mens slanke fingre drejede vinglasset ved stilken ”Det er en oplevelse der altid er værd at dele.”

[Daniel P. Maynard]

Daniel smilede ned til hende med et lille nik. "Ja, det er det bestemt. Jeg er glad for de to billetter." Han hævede en hånd og vinkede til Abby, der lod til endelig at kunne lægge en bestilling.

Så vendte blikket igen tilbage til Callista. "Deler du den med nogen særligt?" spurgte han høfligt.

[Callista Runcorn]

Hun fulgte helt automatisk hans blik, men så ikke nogen bestemt besvare hans vink, hvilket ærgerede hende en smule, uden at hun dog viste det da hun rystede let på hovedet ”Nej, ikke i aften.” eller i det hele taget, med en nylig, tilfældig undtagelse, der nu stod overfor hende.

[Daniel P. Maynard]

Daniel smilede høfligt til hende og havde ikke lyst til at tænke over, om hun havde håbet, at han ville tage af sted alene, og hvordan aftenen mon kunne ende, hvis han havde gjort det.

"Nå, du må nyde det," konstaterede han og søgte tilbage til den rødhårede kvinde i baren, han var kommet med.

afsluttet