Papirarbejde

[Callista Runcorn]

June Chang-Masters

Callista så op og rakte en mappe over til June på den anden side af bordet "Vil du se de her igennem og tjekke om jeg har overset noget?" hun var ret sikker på det ikke var tilfældet, men gjorde det mest af vane "Jeg har desuden en opgave senere og vil gerne have dig med." fortsatte hun, med blikket igen nede på sine papirer.

[June Chang-Masters]

June sad fordybet i en sagsmappe og havde næsten glemt, at Callista var i lokalet, da hun pludselig talte. Hun hævede blikket og nikkede, som hun tog imod den. Den blev straks åbnet på og blikket løb over den.

"Aha?" Hun så afventende op på Callista.

[Callista Runcorn]

Hun satte sin underskrift på et papir med et tenderende dramatisk svip med pennen og så op igen "Du trænger til mere praktisk erfaring. Jeg har vist forsømt det en smule, men der kom en sag op der er perfekt til træning. En ældre heks har holdt pixiegnomer i sin lejlighed og glemte at lukke buret." hun så sigende på June "Du kan selv forestille dig resten."

[June Chang-Masters]

Junes blik flakkede mellem mappen og Callista. Hun havde været lærling i to år nu, og følte sig en smule forlegen over at blive betragtet som et produkt af en mangelfuld uddannelse.

“Det lyder som et rod,” konstaterede hun friskt og smilede skævt. “Hvad er omfanget?”

[Callista Runcorn]

Callista himlede med øjnene over et flygtigt smil og nikkede "Rod er vist en mindre underdrivelse." hun satte en underskrift på endnu et stykke papir mens hun fortsatte "Alle i opgangen med åbne vinduer, hvilket vil sige nærmest alle i den her varme. Og adskilige forbipasserende på gaden, men dem er der tager hånd om. Det er beboerne vi bliver sendt ud til."

[June Chang-Masters]

June fik hurtigt bladret igennem papirerne, Callista havde givet hende. Lige som det meste andet, var det ikke til at sætte en finger på, og efter at have tjekket, at alle detaljer var på plads, lagde hun mappen over til de færdige sager.

"Jeg tænker, der allerede er blevet sat ind for at begrænse deres kontakt med omverdenen?" June trak en krølle bag øret. "Hvornår tager vi af sted?"

[Callista Runcorn]

"Mhmm." bekræftede hun og rettede diskret mappen June lige havde lagt fra sig, så dens sider flugtede med den der lå under "Så snart vi er færdige med den sidste mappe her tænker jeg." hun satte endnu en underskrift hun talte og rakte den så over bordet med et lille smil.

[June Chang-Masters]

June hævede et bryn, da Callista rettede på mappen, men kommenterede ikke på det. To år havde lært hende alle oblivatorens små særheder. I stedet nikkede hun blot og kastede opmærksomheden tilbage til mappen.

De arbejde i stilhed lidt endnu. Sådan havde de altid været gode. Fokuserede og grundige.

[Callista Runcorn]

Callista så ganske tilfreds ud, da June lagde den sidste mappe i bunken "Så får vi måske et par dage uden samme størrelse bunke." spøgte hun, på sin sædvanligt, tørre facon, skubbede stolen tilbage og rejste sig, efter at have sørget for alle ting på skrivebordet, var på deres vanlige plads "Skal vi?" hun havde bestemt trukket en af de bedre lærlinge i puljen og det var sjældent hun var utilfreds med Junes arbejde.

[June Chang-Masters]

Langt om længe kunne hun sætte et sidste punktum og lagde mappen i bunken. "Man har vel lov at håbe," konstaterede hun med det muntre, spøgefulde smil, hun så tit havde om læberne, når altså ikke Benedict McLaggen var i lokalet.

"Lad os." Hun rejste sig med et lille nik og sikrede sig, at alt lå ordentligt tilbage på bordet. Så forlod hun kontoret, sikker på at Callista var lige bag hende.

[Callista Runcorn]

Det var ikke en frygtelig lang tur. Det tog længere tid at gå fra deres kontor, til elevatorerne og ende i indgangshallen, end det tog at transferere sig til en helt anden del af London. Det var ikke den pæneste del af byen og Callista rynkede svagt på næsen, mens hun lagde nakken tilbage og så op over den høje bygning de nu stod udenfor "Det må være her." hun tjekkede nummeret igen og så afventende på den yngre heks "Skal vi starte oppefra, eller nedefra?"

[June Chang-Masters]

Selvom June var fra et pænt kvarter, havde hun aldrig været typen, der hverken rynkede på næsen eller var bange for at få hænderne beskidte. Callista var lidt en anden historie, og June maskerede sin morskab bag et afslappet smil.

"Oppefra. Så bevæger vi os fysisk tættere på at være færdig," konstaterede hun fornøjet og lod som om hun smøjede ærmerne op.

[Callista Runcorn]

Det trak ganske kort i hendes ene mundvig over svaret før hun slog ud med den ene hånd i opfordring til June om at føre an "Oppefra bliver det." hun fulgte efter hende ind i opgangen og begyndte opstigningen til fjerde og øverste etage. På trods af handsker rørte hendes hånd aldrig gelænderet og på trods af ikke at være i frygtelig dårlig form, var hun en smule stakåndet da de nåede toppen. Hvad skulle man også med trapper, når man kunne transferere sig? Hun slog ud mod den ene af de to døre der var "Smith eller.." hun måtte tage et skridt nærmere den anden dør, for at læse det lille, nussede skilt "Whewell?" hun så afventende på June endnu engang "Du leder slaget i dag."

[June Chang-Masters]

June holdt høfligt døren åben for Calissta og smuttede ind efter hende. Trapperne var stejle og vejret varmt og lummert, men hun havde spillet quidditch næsten hver dag indtil 2023, så hun var kun en smule blusset i kinderne, da de nåede frem.

"Whewell," konstaterede hun. "Jeg tror, vi skal have lidt træning, før vi møder Mr. Smith." Hun grinede, før det gik op for hende, at Callista sikkert ikke ville fange referencen. Oblivatoren lod ikke til at interessere sig meget for mugglerverdenen.

Hun klarede halsen og gik hen til døren, hvor hun bankede på. "Mrs. Whewell?" gættede hun, da en midaldrende kvinde med stikkende øjne åbnede døren. Kvinden nikkede.

"Goddag, Mrs. Whewell, vi kommer fra Ministeriet," forklarede hun blidt og undlod med vilje at specificere hvilket. Kvinden så forvirret fra June til Callista og lod ikke til at være specielt begejstret for at se dem. "Må vi komme indenfor?" Hendes erfaring sagde, at det var bedst at gå forsigtigt til værks, selvom hun selvfølgelig ikke havde tænkt sig at acceptere et nej.

[Callista Runcorn]

Callista rynkede brynene i mild undren, men nøjedes med at nikke, fremfor at indrømme, hun ikke fangede den reference hun fornemmede lå i ordene. Hun lod June tage styringen, men var dog klar til at træde til, skulle det blive nødvendigt.

Kvinden der åbnede var tydeligvis mistroisk, men endte til sidst med at gå lidt til side, så de kunne komme ind "Hvis det er om de sære blå fugle der raserede mit køkken i morges, så har jeg en ting eller to I kan tage med tilbage. Jeg ved hvad jeg så og det der har aldrig været undulater!" begyndte hun forsvarsberedt og lukkede døren hårdt bag dem.