The best lies are told with fingers tied, so cross 'em tight

[Dominique O'Callaghan]

Det havde taget mere end bare en eftermiddag at få Teddy Lupin til et punkt, hvor han var bare nogenlunde overbevisende som Dominique. Men ham i rollen som et vandtæt alibi var afgørende for planen og hun havde behandlet det med så megen tålmodighed, hun nu engang kunne rumme. Hun havde hverken fortalt Cillian O'Callaghan om planen eller det kys, der var blevet fortrængt. I stedet havde hun gjort alt i sin magt for, at Cal ville være langt fra Kimæren den nat.

Men som med alle de bedst lagte planer, var hun langt væk og ude af stand til at ændre på det, da ireren trådte ind på Kimæren og krydsede afstanden til den overbevisende kopi af hans hustru.

Sideløbende med It takes control and slowly tears you apart

[Teddy Lupin]

Teddy havde relativt godt styr på, hvad der foregik på Kimæren. Han kendte navnene på både de faste gæster og de ansatte, og kunne endda imiterer de fleste af Dominiques vaner og manere i konteksten. Der var ikke én der blinkede et øje af Teddys ageren bag hendes ansigt, og det ville næppe blive noget problem at holde facaden resten af aftenen - eller hvor længe Dominique nu havde planer om at tale med Bancroft.

Hvad han til gengæld ikke var forberedt på, var at Mr. O'Callaghan pludselig stod lige bag ham, da han vendte sig om. Det gav et ryk i kroppen i forskrækket overraskelse, "Mr. O'Callaghan sir, undskyld, jeg så ikke du stod dér." Røg det ud af ham, men med Dominiques stemme.

[Cillian O'Callaghan]

Cal var ikke just, hvad man kunne kalde forudsigelig. Heller ikke selvom han var fast inventar på Kimæren. Han havde for vane at ændre sine planer i sidste øjeblik og i aften var ikke anderledes.

Han trådte ind, ikke som en konge i sit palads, for han skulle ikke være centrum på Kimæren. I stedet smeltede han snarere i ét med interiøret, som han bevægede sig mod sin hustru.

Han var netop nået frem, da Dominique vendte sig og et udtryk for over hendes ansigt, som han sjældent kunne genkende. Ordene endnu mindre og hans første reaktion var slet og ret at skyde et øjenbryn op.

[Teddy Lupin]

Teddy blev hurtigt klar over fortalelsen. Han var ikke Teddy. Han var Dominique. Hun slap luft ud, i noget der næsten var et underholdt suk, før hun blinkede og sendte Mr. O'Callaghan et kort smil, selvom blikket var en anelse forurettet. Som havde Mr. O'Callaghan forskrækket Dominique med vilje.

"Gamle vaner. Det har været en lang dag. Jeg troede ikke du havde planer om at komme i aften, Cal?"

[Cillian O'Callaghan]

Cal så lidt mistænksomt på Dominique. Det var sandt, at hun engang havde kaldt ham sir, men han troede ikke på, at det var gammel vane. Han antog det var et forsøg på humor og lod det ligge - så meget som han nogensinde lod noget ligge.

"Planerne ændrede sig," svarede han simpelt og fremdrog sølvetuiet fra inderlommen. Snart efter hvilede der en cigaret mellem hans læber. Røg stod om ham i en lille sky, før han talte igen. "Hvordan lang?"

[Teddy Lupin]

Dominique havde sagt, at Mr. O'Callaghan ikke ville være på Kimæren. At Teddy bare skulle sørge for, at ingen opdagede hendes manglende tilstedeværelse. Give hende et alibi, velsagtens. Men nu stod han her altså. Mr. O'Callaghan som var gift med kvinden Teddy imiterede.

Kvinden trak på skuldrene og trådte et skridt tættere på sin mand, "mange småting. Ikke noget vigtigt." Hun rakte to fingre frem efter Cals cigaret, kyssede ham på kinden og tog et sug, inden hun rakte den tilbage til ham igen.

Måske var det over grænsen. Men han havde lovede Dominique ikke at blive opdaget, og han havde allerede fucket op, med sine første ord til sin tidligere chef. Han måtte distrahere.

[Cillian O'Callaghan]

Cal så stadig undersøgende på Dominique, men hendes lille tyveri føltes mere normalt og han lagde en hånd mod hendes hofte. Noget ved hende var mildere end det plejede at være, men det skulle nok ændre sig, hvis han påpegede det.

Så han undlod, tog blot cigaretten igen og trak hende lidt nærmere. "Hvis du er træt, så tag hjem."

[Teddy Lupin]

Kvinden som Teddy imiterede løftede et bryn, og sendte Mr. O'Callaghan et sigende blik. Hun ville gerne være kommet med en karakteristisk bemærkning, noget i stil med 'glem det', men ordene forsvandt da hun blev trukket nærmere.

Hun lagde en hånd blidt men bestemt mod hans bryst, og Teddy håbede det var nok til, at holde afstanden nogenlunde anstændig. "Jeg sagde intet om at være træt. Vil du da gerne af med mig?"

[Cillian O'Callaghan]

Der var ikke en samtale med Dominique, som ikke kunne forvandles til en kamp og der var tidspunkter, hvor han nød det og tidspunkter, hvor han ikke gjorde. Nu skulle der mere til og han skød blot et bryn let op.

"Hørte du mig sige det?" spurgte han og der var ikke skyggen af et smil på hans ansigt, men hun kendte ham godt nok til at det ikke var nødvendigt.

[Teddy Lupin]

Dominique havde sagt, at Mr. O'Callaghan ikke ville være på Kimæren. Dominique havde sagt, at Mr. O'Callaghan ikke ville være på Kimæren. Teddy kunne godt lave en relativt overbevisende imitation af de mennesker han havde kendt hele livet - især efter Dominiques hjælp til at forberede sig - men han kendte slet ikke hendes forhold til Mr. O'Callaghan godt nok til, at han følte sig på sikker grund.

"Nej sir," gled det ud før han tænkte over det. Men så slap den imiterede Dominique et underholdt fnys, og så på ham. Som var det en dårlig joke, hun ikke længere kunne holde masken til. "Det kommer heller ikke til at ske."

[Dominique O'Callaghan]

[Cillian O'Callaghan]

Endnu engang havde Cal den distinkte fornemmelse af, at der var noget ved Dominiques opførsel, der var unormalt. Han kunne ikke sætte en nål i nøjagtigt, hvad det var, men som udgangspunkt stolede han på sin intuition.

Han kneb øjnene den mindste smule sammen og tog et drag af cigaretten. Blikket gled over hende, vurderende, før han skiftede emnet.

"Hvordan forløb det med tjekkerne?"

[Teddy Lupin]

Hvad snakkede manden om? Pokkers. Dominiques fingre gled gennem hendes hår, imens Teddy tænkte hurtigt.

"Som forventet," børstede hun det af. "Du kan få detaljer i aften. Jeg vil hellere hører, hvorfor dine planer ændrede sig?" Hovedet lagde sig en smule på sned, og armene foldede sig hvilende foran brystet, hvor de lige skulle vænne sig til, at der ikke var helt fladt.

[Cillian O'Callaghan]

Cals mine ændrede sig ikke meget, andet end at øjnene snævrede sig en smule ind. Det var ulig Dominique at affeje forretninger og hans blik granskede hende.

"Hvorfor?"

[Teddy Lupin]

Forhåbentlig gik alt fint, og Dominique ville aldrig finde ud af, at Teddy havde været tæt på at lave rav i den. Men det krævede forklaringer.

"Fordi," en sukkende kunstpause og et smil gav ham få sekunder ekstra til at tænke, "fordi jeg har noget vigtigere at fortælle, Cal." Muligvis ikke det bedste svar, men det købte ham måske lidt mere tid.