Hjemme bedst

[Corban Yaxley]

Morag duede ikke til ret meget. Engang havde hun i det mindste været køn at se på. Nu var det eneste udsyn Yaxley kunne holde ud i længere tid af gangen, det velkendte landskab bag ruden og himlen over det. Én ting lod det dog til, at heksen kunne bruges til.

Yaxley havde fanget hende i at sende et brev. Et brev adresseret til arvingen.

Det var uglen der afslørede hende, da den fløj forbi vinduet. Yaxley frøs dyret i luften og leviterede det indenfor, så han kunne læse hvad der stod i brevet, der bar en bekendt adresse. Cedrella Ogden .

Kæreste Corban
Hvor det glæder mit hjerte at høre, at du har fundet tag over hovedet hos din kære søster og hendes mand. Der er intet for dig her. Du bør ikke vende hjem. Han sidder på kontoret og måske har han glemt at han ikke længere er i arrest. Han har siddet der siden dengang han hentede dig. Jeg beder til, at han har glemt dig. Jeg kan ikke komme og besøge jer, men jeg håber at vi mødes et sted snart. Både du og din søster.
Hilsen din mor

Patetiske, hjertebløde Morag.

Yaxley knipsede efter husalfen og bad om at få sendt sin hustru til kontoret. Brevet sad han stadig med i hånden da hun trådte ind, og hendes ansigt blev ligblegt.

"Der er vist nogle småfejl her, som vi skal have rettet. Kære hustru."

Yaxley dikterede, og Morag skrev sit brev om. Derfor var det i stedet en anden besked, der endelig blev sendt afsted til Corban Yaxley Jr. .

Kæreste Corban
Hvor det glæder mit hjerte at høre, at du har fundet tag over hovedet hos din kære søster og hendes mand. Du er dog savnet hjemme. Din mor har brug for dig. Kom hjem. Kom hjem. Kom hjem. Hvem ved hvad der kan ske med mig, din mor, hvis ikke du kommer hjem. Alverdens mest frygtelige grusomheder.
Hilsen din mor

[Corban Yaxley Jr.]

Deep inhale