Moralsk på afveje

[Cedrella Ogden]

Cedrella var ikke dum og var i øvrigt også vant til at gennemskue elever, men hun kaldte ikke Tom på løgnen. I stedet så hun bare undersøgende på ham, en anelse bekymret, men gjorde ellers intet andet end at følge med ham. Hænderne samlede sig foran hende og hun tog indånding.

"Jeg nyder at se dem udvikle sig," konstaterede hun. "Selvom det uden tvivl også kommer med sine udfordringer."

[Tom Yaxley]

Cedrella var så sympatisk. Tom ville den ondelyneme ikke nyde at se børn udvikle sig. Han havde ingen interesse i dem.

Han nikkede dog alligevel lidt og brummede. “Flot af dig,” svarede han forsikrende. “Bliver du ved med det?”

Underforstået at hun var forlovet og nogen ville planlægge at gå hjemme. Hun kunne vel stadig nå at få børn, hvis hun ville.

[Cedrella Ogden]

Spørgsmålet var ikke uventet, og det var helt sikkert ikke sidste gang, at det ville blive stillet og Cedrella tog det i stiv arm. Hendes udtryk var roligt, som hun nikkede.

"Thaddeus Buchanan er indforstået med, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe med at arbejde," konstaterede hun. Nåja, han var også indforstået med, at de slet ikke skulle giftes, men det undlod hun at sige højt.

[Tom Yaxley]

Tom hævede et enkelt bryn, men nikkede så let. Hvad vidste han også uanset. Han var gift med en ren tosse.

“Dejligt med afklaring,” konstaterede han, før han smilede svagt. “Misundelsesværdigt.”

[Cedrella Ogden]

Cedrella nøjedes med at slippe en lavmælt lyd, som hendes blik gled let over den yngre bror igen. Hendes bryn trak sig næsten umærkeligt sammen, selvom hun smilede ganske svagt.

"Hvordan går det med dig og Sinéad?"

[Tom Yaxley]

Tom kastede et hurtigt, skarpt blik på sin søster. Han nåede kassen og nøjedes med at svare med et lidet overbevisende “fint,” før han betalte for tin-kedlen.

“Skal vi?” Han bød søsteren sin frie arm.

[Cedrella Ogden]

Det var svar nok i sig selv og bekræftede den fornemmelse, som Cedrella allerede havde haft under brylluppet. Hun undlod dog at spørge mere, i hvert fald der i "offentligheden" og tog imod hans arm med en bekræftende lyd.

De forlod butikken og de to alvorlige fuldblodssøskende faldt godt ind i Tusmørkegyden. Cedrellas hæle klikkede lidt mod de ujævne brosten og det mørke skørt hvislede let om benene, som stilheden herskede lidt. Så talte hun endelig igen, helt lavmælt og blikket rettet lige frem.

"Du ser bekymret ud, Tom."

[Tom Yaxley]

Toms næsefløje vibrerede lidt ved Cedrellas konklusion. Han trak vejret dybt og havde selv blikket vendt fremad, da han talte.

“Det er ikke passende at tale om,” konstaterede han, korrekt. “Men jeg er bekymret.”

[Cedrella Ogden]

Der var ingen i nærheden af dem og Cedrella tog sig ikke af rettelsen. Brynene trak sig sammen.

"Vil du foretrække, at jeg ikke spørger?"

[Tom Yaxley]

Tom stirrede lidt frem for sig og brummede, før han trak på skuldrene. Han vidste ikke hvad han foretrak eller hvad der var sikrest.

“Måske. Det er ikke nemt at tale om,” konkluderede han på den baggrund.

[Cedrella Ogden]

Cedrellas bryn forblev ganske let sammentrukne, som hun så undersøgende på sin lillebror, uden at det var alt for åbenlyst udefra. Da hun talte var stemmen lavmælt, men alvorlig.

"Jeg er ikke bange for svære emner."

[Tom Yaxley]

Tom rynkede panden lidt, før han nikkede langsomt. Han tog en dyb indånding og så stadig lige frem.

"Jeg bor ikke sammen med hende," konstaterede han ærligt. "Jeg er i min egen lejlighed. Og jeg har forhekset den, så hun ikke kan finde den..."

[Cedrella Ogden]

Cedrella mente det og ved Toms ord, så hun ikke forfærdet ud. Tværtimod lyttede hun og tog en indånding. Hun fugtede sine læber og kastede et enkelt blik frem, men der var ingen i nærheden. Hendes stemme var lavmælt, men alvorlig.

"Hvorfor?"

[Tom Yaxley]

Det var det oplagte spørgsmål. Tom havde forventet det og pustede lidt ud. Han kunne lyve. Det ville ikke være urimeligt. Men Cedrella tilbød en sjælden mulighed for at rense tankerne ud og han tog den.

“Hun er bindegal,” svarede han lavmælt. “Jeg tør ikke være alene med hende. Hun er som... Ham.” Han nævnte ikke mere præcist deres far, men selvfølgelig var det ham han talte om.

[Cedrella Ogden]

Cedrella stivnede lidt. Hun vidste præcis, hvem Tom mente og effekten var tydelig på hende. Tavsheden lå lidt, men fordi hendes tanker kørte. Alvoren var klar i hendes træk, som hun overvejede.

"Hvad har hun gjort?" spurgte hun endelig lavmælt.