Massere isterninger

[Maisie Vane]

Trods de relativt strenge, fysiske krav til Quidditchspillere, havde Maisie rimelig hurtigt lært, at det var ganske normalt at tage ud og få en et-eller-andet efter træning. Natteravnen var oftest stedet. Der var nemlig den helt rette mængde isterninger i, så drinksene blev udvandede og man kunne tage frisk til træning dagen efter.

Det var også der, de var endt i dag og efter en tur i baren, sank Maisie ned ved siden af James Sirius Potter med et skævt smil.

"Det var en af de bedre i dag."

[James Sirius Potter]

James sad lænet ind over bordet med et krus øl foran sig og drejede hovedet mod Maisie da hun dumpede ned igen "Yeah?" et drenget smil spillede på hans læber "Træningen eller din drink?" spurgte han vanligt spøgefuld og skyllede en mundfuld øl ned.

[Maisie Vane]

Maisie slap en munter lyd og tog en tår mere, før hun stillede drinken fra sig. Med sin forbrænding og vægt, blev hun hurtigt påvirket, selvom isterningerne hjalp en del.

"Er det nu en enten/eller-ting?" spurgte hun, ikke bange for at gå med på en spøg med holdkammeraten.

[James Sirius Potter]

James's mundvige sitrede og blikket spillede hen over kanten på glasset "Dunno.." han trak på skuldrene med et skævt smil "Det håbede jeg du ville uddybe." han kneb øjnene lidt sammen og så vurderende på hende "Eller du er måske typen der lader en mand hænge i uvished?"

[Maisie Vane]

Maisie fnøs, men havde ikke tænkt sig at sidde og flirte med en holdkammerat. Så hun trak bare på skuldrene.

"Af og til, måske. Men lige for i aften kan jeg fortælle, at både træning og drink levede op til forventningen," svarede hun dog alligevel fornøjet.

[James Sirius Potter]

Smilet forsvandt ikke, hvorfor skulle det og mens han lod en finger følge kanten af glasset, så han nysgerrigt på hende "Ja?" Så vi har ikke skræmt dig væk endnu?" han havde ikke selv været en del af Montrose-holdet så længe, efter sit skift fra Caerphilly, men lidt længere end hende. Han var gået ud af skolen nogle år før hende, men kunne alligevel godt svagt huske en yngre Grævling på et af modstanderholdene.

[Maisie Vane]

Maisie grinede lidt ved tanken og selvom smilet, hun sendte ham, var et typisk ét, man kunne forvente på en bly pige, var der en gnist i hendes øjne. En kampgejst, der havde fået hende så langt.

"Jeg tror, du vil finde ud af, at der ikke er meget, der kan skræmme mig," bemærkede hun med en let dirren ved den ene mundvige.

[James Sirius Potter]

James rettede sig lidt op, nysgerrigheden vakt og hovedet lidt på sned "Nej?" de lyse øjne spillede "Så er du måske havnet det helt rigtige sted alligevel." han løftede sit glas igen og holdt det frem til en skål og drak på det før han fortsatte "Du spillede for Hufflepuff, ikke?"

[Maisie Vane]

Maisie stødte glasset mod hans med et kollegialt glimt i øjet og bestemt ingen intentioner om andet. Hun rettede da også blikket frem igen, da hun drak og så først tilbage på den mørkhårede søger, da han talte.

“Jo,” svarede hun og behøvede ikke spørge, hvilket kollegium han havde været på. Nærmest alle Potters og Weasleys gik direkte til Gryffindor.

“Du spillede for Caerphilly lige efter skolen, ikke?”

[James Sirius Potter]

James nikkede. Først for sig selv fordi han havde husket rigtigt (han glemte sjældent hverken en der spillede quidditch, eller et kønt ansigt) og så en gang til, som svar på hendes spørgsmål "Yup.. jeg var heldig at få et tilbud før jeg gik ud, så jeg nåede ikke rigtigt at holde så meget sommerferie." han smilede skævt, men så ikke rigtigt utilfreds ud med den tabte ferie nogle år tilbage.

[Maisie Vane]

Maisie nikkede og havde selv stået i præcis samme situation. Kontrakten havde stået klar med Montrose, fra før hun var blevet færdig på skolen.

"Når man laver dét, man elsker, føles det aldrig rigtigt som arbejde," bemærkede hun med et skævt smil og tog en tår.

[James Sirius Potter]

En impulsiv, men ikke hånende latter, undslap ham og han skar en lille grimasse "Jeg var engang ligeså ung og naiv som dig, men efter den første måned, måtte jeg se realiteterne i øjnene." erklærede han påtaget alvorlig, selvom seriøsiteten blev ødelagt af det spillende blik "Jeg troede jeg vidste hvad det var at være smadret, men det gjorde jeg ikke."

[Maisie Vane]

Maisie himlede lidt med øjnene. Selvfølgelig var det sådan, James Potter, der havde sejlet gennem tilværelsen, så på tingene. Et smil lurede dog stadig i hendes mundvige.

"Jeg er da også ualmindeligt smadret," indrømmede hun. "Men er det ikke blot en del af belønningen efter en god dag?"

[James Sirius Potter]

hvide tænder blev et øjeblik synlige i smilet mens han lænede sig tilbage med glasset i den ene hånd og lagde den anden arm over ryglænet "Det er det også.." han skar en lille grimasse igen, selvom smilet aldrig helt forsvandt "Det føles bare ikke altid som en belønning."

[Maisie Vane]

Instinktivt rykkede Maisie sig bare en smule frem, så hun ikke kom i nærkontakt med James. Fysisk kontakt skulle holdes på et minimum uden for træningen.

"Nah, jeg har da også engang været så stiv i bagdelen, at det var et held, jeg overhovedet kunne komme hen til min seng," konstaterede hun og tog en tår mere.