Schhh!

[Fiona Buchanan]

Det var typisk, at underviserne satte dem til at skrive opgaver, der krævede at de skulle bruge bøger fra biblioteket og at det så var en af de bøger, der absolut ikke var nok af. Hun havde finkæmmet sektionen for den rigtige bog, da hun så bibliotekaren komme gående og spottede et enkelt eksemplar blive sat op på en hylde helt nede i bunden af rækken.

Man løb ikke på biblioteket, så hun begav sig blot derned med bestemte skridt, kun for at se et velkendt ansigt dukke op og en væsentligt længere arm end hendes række op og nuppe den røde, læderindbundne bog. Hun var få skridt fra ham.

"Oi, Yaxley. Jeg så den først," protesterede hun.

Corban Yaxley Jr., den 9. januar, 2026

[Corban Yaxley Jr.]

Hånden foldede sig trygt om bogen, så fingerspidserne berørte læderindbindingen. Han behøvede ikke at vende blikket tilbage for at registrere hvem stemmen, der snart ramte hans øregange, tilhørte. Smilet der satte sig over ham var skævt - en smule triumferende måske.

"Og jeg tog den først," bemærkede han og holdt bogen en smule mod brystkassen, i en forventning om at Fiona ville vriste den ud af hans hænder, "Først til mølle, og alt det der."

[Fiona Buchanan]

Fionas kæbeparti spændtes en smule, men hun var ikke dum. Hårdt mod hårdt ville kun få dem smidt ud af biblioteket. Hun fugtede i stedet læberne og klarede halsen lidt.

"Du ved godt at vi skal bruge den åndssvage bog i vores aflevering. Kan du så i det mindste ikke dele den med mig?"

[Corban Yaxley Jr.]

Det var fristende at afslå, men Corban var ikke uretfærdig. Selv ikke overfor den ene person på skolen han absolut gerne ville være en smule skadefro over. De brune øjne vendte sig mod Fionas.

"Det kan jeg måske," bemærkede han, en smule langtrukkent, "hvis du spørger rigtig pænt."

[Fiona Buchanan]

Han var simpelthen sådan en idiot. Fiona rynkede på næsen af hans langtrukne, provokerende konstatering. "Hvad med at jeg lader være med at sparke dig over skinnebenet," foreslog hun med et faretruende glimt i øjnene.

"Eller undlader at fortælle hele din sovesal om de gange du har tisset i sengen."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban fnøs. Forbandede pigebarn. Det var utroligt at et så kønt væsen, kunne have en så beskidt mund. Nok gav han hende modspil, men hun havde et talent for at hæve hans forventninger om hvor pisseirriterende en person kunne være.

"Wauw, Nona," Intentionelt kaldte han hende det latterlige øgenavn han havde givet hende som barn, da f'er var svære at udtale, "Du hæver dig sørme ikke over gemene trusler." 

[Fiona Buchanan]

Den eneste grund til at Fiona havde et problem med øgenavnet var at det var Corban, der kaldte hende det. Hun rynkede på næsen over hans svar og trak på skuldrene. "Og du holder dig ikke fra afpresning," konstaterede hun selvfølgeligt. De kunne godt blive ved med at stå og sige åbenlyse ting til hinanden.

"Har du tænkt dig at lade mig læse med eller hvad, junior?"

[Corban Yaxley Jr.]

Overvejelsen fyldte Corbans blik i de første sekunder, før han endelig slap et opgivende suk. "Fint." bemærkede han afmålt, før han nikkede hentydende over mod nogle siddepladser mellem bogreolerne. 

"Men hvis du begynder at sukke over at jeg ikke læser eller bladrer hurtigt nok, så klapper jeg bogen over dine fingre." Han satte kurs mod bordet og dumpede ned på en af stolene.

[Fiona Buchanan]

Fiona fnøs, men fulgte med ind i den tilstødende læsesal. Hun satte sig ved siden af ham, men med en del mere ynde end ham, der bare dumpede tungt ned som en anden... Hvad han nu var. Noget grimt.

"Det er side 264," konstaterede hun, imens hun var ved at finde sin notesbog frem, så hun kunne skrive ned.

[Corban Yaxley Jr.]

Det ved jeg, sagde Corban nærmest udelukkende med blikket, som han åbnede bogen og fandt den tilsvarende side. Bogen var ikke en af de største eksemplarer og bogstaverne var små. Han nød ikke ligefrem ideen om at de måtte rykke tættere på hinanden for at kunne læse sammen, men uden et forstørrelsesglas, måtte det være løsningen.

Han fandt et hæfte frem fra skoletasken og skriblede overskriften til kapitlet ned først. I stilheden blev han dog en tand for opmærksom på Fionas nærvær og stille åndedræt. Selv det, irriterede ham.

[Fiona Buchanan]

Corban lugtede lidt af blæk og pebernynte, når han var tæt på hende som nu. Det var en tryg, behagelig duft, men hvor var det irriterende at de hvert andet minut strejfede hinanden, fingre rørte fingre når Fiona holdt en af sine under et vigtigt ord og hormoner rørte på sig. Han var en dreng, hendes forlovede og hun rykkede lidt uroligt på sig i stolen over det hele.

"Hvorfor lugter du så meget af pebermynte?"

[Corban Yaxley Jr.]

Berøringerne var ligeså diskrete som de var uintentionelle. Corban måtte alligevel erkende at han snart havde læst den samme sætning fem gange. De brune øjne var dog stædige i deres søgen, selvom det var svært at abstrahere fra Fionas urolige bevægelser i stolen ved siden af ham. Først da hun talte, løftede han blikket.

"Generer det dig?" Han nøjedes med at rette spørgsmålet mod hende, frem for at beskrive det aromafyldte vand på vejledernes badeværelse. Fiona kunne, trods alt, altid finde en måde at prikke til ham på.

[Fiona Buchanan]

Blikket gled op på Corban, da han så på hende. Grønne øjne mødte brune og slog svage gnister.

"Du generer mig," svarede hun simpelt, men sandfærdigt. Hun skulle ikke ud i nogen forklaringer om hvor godt hun kunne lide pebermynteduft. Hun kunne ikke lide Corban, så det var så simpelt. Absolut ikke.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban himlede med øjnene og slap et irriteret suk. Kunne Fiona faktisk holde munden lukket i mere end fem minutter, kunne hun måske være mere tålelig at være i nærheden af. Hun er en smuk pige, havde hans mor sagt. Det måtte han give hende ret i, men sommetider var det svært at fokusere på meget andet end de flabede ord.

"Ville du dele bogen eller ej?"

[Fiona Buchanan]

Fiona rynkede lidt på næsen, men hun var ingen idiot og hun ville gerne klare sig godt i sine fag. Så hun holdt sin kæft med hvad hun havde lyst til at sige.

"Ja tak," svarede hun i stedet pænt med et sødt lille smil, der ikke nåede hendes øjne.