Kærlighed & had

[Benedict McLaggen]

Benedict var ikke ligefrem blomsterkronetypen, men det var en helligdag og når selv hans far tog en på, så var der ikke meget at gøre. Iklædt løsere og lysere gevandter end på arbejdet og med en krone af markblomster og korn, begav han sig rundt mellem boderne i skumringen. Han var lidt beruset og havde mistet sit selskab. Ikke at det gjorde ham vanvittig meget. Både Gallagher O'Leary og @oliver var ret kærestekedelige.

Da han slog sig ned på en plads udenfor kroen Vildsvinet, hvor der blev spillet op til dans, var det desværre fuldt bevidst om hvem han lige havde sat sig ved siden af. Han sagde dog intet, før hun selv opdagede ham.

June Chang-Masters

[June Chang-Masters]

June var fuldstændig blomsterkronetypen. Måske ikke helt på samme måde som Faye, der på en eller anden måde altid var som stukket af fra et lykønskningskort eller et eventyr om feer og alfer. Hvor søsteren helt præcist var, vidste hun ikke. Efter de var rendt ind i et par af hendes veninder, var hun forsvundet, og June havde endnu ikke haft held med at finde Henrietta. Det havde aldrig været et problem for hende at tilbringe tid alene, så hun traskede lidt rundt i Hovedgaden, før hun til sidst drejede ned og blev fanget i dans ude foran Vildsvinet.

Da hun endelig slog sig ned med noget koldt at drikke, var humøret derfor højt. Hun kastede et blik rundt om sig og nød stemningen, musikken og den livlige summen af liv. Med glasset i hånden så hun over på den nytilkomne, der netop havde taget plads ved siden af hende og skulle til at skåle på sommer eller glade dage eller hvad man nu skålede med fremmedes over.

Bevægelsen stivnede halvvejs, da det gik op for hende, hvem det var. Så besluttede hun sig alligevel for at hæve glasset.

[Benedict McLaggen]

Benedict havde tænkt på kysset lige siden, men han havde omhyggeligt undgået June de to uger siden. Det havde ikke været nemt, men projektet kunne lige udskydes det ene sted og det andet sted. Nu var han imidlertidig beruset og han havde tænkt sig at finde ud af hvad fanden der var foregået.

Han så hende hæve sit glas og hævede sit eget krus, selvom høfligheder kunne rende ham en høstblomst. Da først han havde drukket en tår gik han da også lige til sagen.

"Hvorfor kyssede du mig igen?"

[June Chang-Masters]

June var ved at få øl i næsen, da Ben satte sit glas og sprang over alle trin for social interaktion. Med en finger på overlæben tjekkede hun lige, at der ikke rent faktisk var sket noget, og sundede sig. Så stillede hun selv glasset fra sig og så op på ham.

“Jeg havde lyst,” konstaterede hun simpelt og trak på den ene skulder. “Hvorfor kyssede du mig til at starte med?”

[Benedict McLaggen]

Benedict rynkede panden lidt over reaktionen, men i sidste endte gav hans mellemgulv et vældigt hop over hendes ord, som han skulle gøre en del for at få til at stoppe. Han var beruset og hans filtre ret begrænsede, men han havde ikke glemt deres historie med hinanden.

"Fordi du stod der og var pisse provokerende," endte han da også med at svare, ikke ligefrem charmerende. "Du opfører dig hele tiden som om jeg er en bad guy, men det var dig, der skred fra mig fordi du synes det var pinligt."

[June Chang-Masters]

June hævede et bryn og mente nu egentlig, at de var to om at have været pisse provokerende, men hun var i godt humør og havde en blomsterkrans i håret. Nu var simpelthen ikke tiden til at skændes.

"Jeg skred ikke fra dig, fordi jeg synes, det var pinligt," protesterede hun alligevel. "Jeg var færdig på skolen, og du havde stadig to år tilbage. Det var aldrig gået uanset." Det var bare sund fornuft.

"Desuden.." Tonen blev en kende syrlig. "Så havde du jo ikke kunne ordne Professor Longbottoms datter, hvis vi var blevet sammen, så det ser ud som om jeg gjorde dig en tjeneste."

[Augusta Avery]

Augusta havde generelt ret mange problemer med livet, men særligt den sidste måned havde været sindssyg. For første gang begyndte det dog at føles som om, at det måske kunne ende med at hænge sammen alligevel, som hun gik ved siden af sin lillebror og med lyden af sin fars og søsters stemmer lige bag sig. Hun smilede lidt under sin blomsterkrans, uden at ane forestående fare og havde været ved at ville sige noget, da en lidt skinger kvindestemme skar igennem.

Hendes hoved drejede sig skarpt og hun standsede brat hvor hun var, uden at tænke over at en af de to bagved kunne gå direkte ind i hende. Hun havde hørt det klart og indsigten af at de andre kunne have gjort det samme fyldte næsten lige så meget, som konfrontationen med Benedict og...?

[Neville Longbottom]

Neville havde aldrig været på en udflugt med alle sine tre børn uden Hannah og det føltes ekstremt mærkeligt. Det var dog virkelig på tide at komme ud af huset, væk fra den deprimerende stemning og få lidt liv ind i de tre triste unger. Han havde bestukket Frank med is og hvilede relativt trygt i forvisningen om, at hans piger var bedre til at håndtere ham end han selv var. Det var selvfølgelig rent rædselsfuldt, men der var ikke sindssygt meget han kunne gøre ved det lige nu.

Da de nåede vildsvinet gik ikke mere end et øjeblik, før der var et pludseligt opbrud i samtalen lidt længere fremme og han hørte sætningen "Så havde du jo ikke kunne ordne Professor Longbottoms datter." Store øjne så først på Alice, før han gik ret ind i Augusta og indså hvilken af de to der var tale om.

link

[Benedict McLaggen]

Ben sydede. June gentog sin samme, gamle remse og han fortrød, at han havde kysset hende. Han udsatte bare sig selv for det samme, som han allerede havde været igennem en gang, som var han en af de piger han selv knaldede med uden følelser involveret, der troede han var deres helt i skysovs.

Meget apropos de piger, kom han til at dreje hovedet lidt ved postyret og så direkte på først Augusta og siden hendes far. Han glippede en enkelt gang med øjnene, før han vendte blikket tilbage til June. "Hold nu kæft," rablede han beruset, men overraskende klarhovedet af sig. "Det har jeg sgu da ikke. Hvor har du hørt det?"

[Alice Longbottom]

Selv hvis Alice ikke havde reageret på lyden af familiens efternavn, ville hun alligevel have bemærket, at noget var galt. Modsat de andre, der stirrede mod stemmen, så hun straks på Augusta med et bekymret blik.

Den yngre søster havde ikke haft det for let, det havde hun godt bemærket. At få hende til at tale om det var en lidt anden sag. Usikker på, hvordan i alverden hun skulle gribe situationen an, trådte hun et halvt skridt tættere på Augusta i et forsøg på at få bragt sig i bedre position til at gribe ind, hvor der skulle være behov for det.

[June Chang-Masters]

June var normalt ganske observant, men med alle festlighederne og selvfølgelig det konstante spørgsmål om, hvad i alverden der foregik i hovedet på Ben, havde hun ikke øje for særlig meget andet end deres samtale. Hun himlede med øjnene af ham.

"Nå, for et par uger siden var du ellers så stolt af det," svarede hun og fnøs. Så fik hun endelig kastet et blik til højre og opdagede klumpen af mennesker, som hun desværre genkendte. Hun var ikke typen, der rødmede, men verdens mest usandsynlige og tåbelige situation var åbenbart det, der skulle til.

[Augusta Avery]

Augusta var komplet låst fast på stedet, indtil hun vaklede da hendes far halvt gik ind i hende. Det gjorde kun det hele så meget værre. Følelserne var mange i de sekunder og hvor en af dem var et lillebitte smertefuldt stik over at se Benedict igen, så var det klart taknemmelighed hun følte over hans ord. Selvom den druknede i det meste andet.

Hendes ansigt glødede rødt og skammen vældede op i hende. Mest af alt havde hun lyst til at løbe væk, men hendes fødder var som limet til jorden og hun kunne på ingen måde risikere at komme til at se på hverken sin søster eller far. Da det i stedet landede på Ben, trak hendes mave sig hårdt sammen og hun fortrød også det. Ingen ord kom til hende.

[Neville Longbottom]

Neville nedstirrede begge de to, der stod og havde en samtale om hvordan den ene havde ordnet hans dyrebare Augusta. Han fyldte lungerne med luft og lagde den ene hånd på sin yngste datters skulder.

"Chang og McLaggen," lød det i den mest myndige professorstemme han besad og som den ene af de to absolut måtte have hørt før. De var måske ikke hans elever længere, men det havde de været.

"Hvis I begge to er færdige med at gøre jer selv til grin, så kan vi andre måske få lov til at nyde underholdningen? Ellers skal jeg gerne eskortere jer hen et sted, hvor I kan fortsætte diskussionen." En mødning virkede passende.

[Alice Longbottom]

Alice havde mest af alt lyst til at gå over og give dem begge et par på kassen, men hun vidste også godt, hvad hun ville have behov for i Augustas situation, og det var i hvert fald ikke den scene, det var ved at udvikle sig til.

"Far," mumlede hun indtrængende og tog et blidt tag i Augustas hånd, så hun kunne hive søsteren væk fra spotlyset under deres fars hånd. Hun slap ikke taget i hendes hånd, men strøg en blid tommel over hendes håndryg.

[Benedict McLaggen]

Benedict var rent faktisk flov. At hele familien Longbottom havde stået og hørt dem var lige over grænsen for hvad han senere kunne finde på at grine af og da den ældre søster greb fat i Augusta og mumlede til professor Longbottom, så han sit snit til at rejse sig op og dukke hovedet.

Han greb ret bestemt fat i Junes arm og hev hende personligt væk fra den anspændte stemning og ud... I en ny.