Løvekløer & Kradseri

[William Knight]

@nille1
Godt en time efter aftensmåltidet sluttede

Opholdstuen var relativt proppet, da Liam trådte ind i rummet fra drengenes sovesal, hvor han netop havde skiftet skoleuniformen ud, med nogle afslappede sorte jogginbukser, og en hvid T-shirt. På hans venstre overarm kunne man efterhånden kun ganske svagt ane dé mærker, som var blevet tildelt til ham, af Olive Eradale. En tøs med et heftigt temperament, og - ja, skarpe negle.
Netop détte kvindemenneske, var det første ansigt han spottede i Opholdstuen - netop  fordi hun sad i ved siden af en af de eneste ledige pladser i lokalet. Perfekt... Han havde ikke vekslet mange ord med hende siden 'hændelsen' i Storsalen, men... Hvis han virkelig forsøgte at rode bod på visse ting i sit liv, burde han måske også være en ægte løve, og træde hen til en tøs, som før havde kradset ham.

"Hey Olive." Han sendte hende et mildt smil, før han dumpede ned i lænestolen ved siden af hende. Han forventede en flabet kommentar, hvis ikke dét der var værre, "Lang tid siden..."

[Deleted]

Iført en langærmet rød trøje, der nok var lidt for stor og shorts, havde Olive overtaget en af sofaerne. Hun fyldte ikke specielt meget, men hun var lige kommet ind i opholdsstuen og ingen af hendes venner var der, så hun sad for sig selv med sin kat, Shiva. Shiva lå på hendes skød og nød opmærksomheden den fik fra sin ejer, der strøg sine fingre igennem den orange pels. Man kunne svagt høre Shiva's spinden. Roen blev dog afbrudt i det Liam satte sig ved en af lænestolene. Først ænsede hun ham slet ikke, og ignorerede ham faktisk lidt, men hun vidste at han nok bare ville blive ved med at irritere hende, hvis hun ikke sagde noget.

"Liam." Hun kiggede op og gav ham et kort, dog tvungent smil. "Ja. Vi har vel undgået hinanden." Hendes blik røg ned på katten igen, hvis lur var blevet afbrudt noget så uhøfligt af de to elever's snakken. "Og hvis du ikke har ladet min søster være i fred, så vil jeg fortsætte med at undgå dig."

[William Knight]

Stemningen var anspændt fra det første ord og blik hun sendte ham. Faktisk, gav det ham en kæmpe lyst til blot at skride igen, fordi han havde en følelse af at have fanget sig selv i en fælde. Som katten i Olive's favn åbnede øjnene - tydeligvis vækket af deres korte samtale - blev han pludselig nervøs for om også den ville sætte kløerne i ham. Katte var sgu ligeså uforudsigelige som visse kvindemennesker.
"Jeg har intet med din søster at gøre længere Olive," Sagde han ærligt, og lidt misfornøjet over at det blev bragt så skarpt på banen, "Men du skal vel nok finde endnu en undskyldning for at skubbe mig væk." Han sendte hende et lidt skeptisk blik.

[Deleted]

Ifølge Olive kunne hun ligeså godt gå direkte til sagen. Hun ville ikke være venner med en, som i sidste ende bare udnyttede hendes storesøster og knuste hendes hjerte. Det måtte Liam da kunne forstå, at Olive ikke ville være tilskuer til det. Hvis ikke skulle hun måske alligevel genoverveje deres venskab, der alligevel virkede til at være i fare nu. Hun kunne i hvert fald se de steder, hvor hendes negle havde boret ind i hans hud, og hun frydede sig faktisk lidt over det.
"Er det så mærkeligt for dig, at jeg ikke ønskede at se min ven knuse min storesøsters hjerte?" Spurgte hun med hævede øjenbryn.

[William Knight]

Han kløede sig let på hagen - i tvivl om hvad han skulle gøre i denne situation, hvis da han overhovedet skulle gøre noget. Han vidste, at situationen med Amelia havde været åndssvag. Frem for at fortælle hende at han ikke var interesseret i første omgang, havde han trods alt ledt hende hen, med en retfærdiggørelse af at han havde brug for noget positivt i en hektisk tid. Dét at Olive havde reageret så kraftigt fra start, havde gjort ham demonstrativ. Det var ikke en rar følelse, at blive anklaget for det værste med det samme. Ja, trods hun nok havde haft ret.

"Nej, det er ikke mærkeligt." Kommenterede han, og vendte blikket over mod det nærmeste vindue, "Jeg burde have reageret anderledes. Men hvad kan jeg gøre ved det nu, Olive?"

[Deleted]

Olive rettede sig op og løftede Shiva ned fra hendes skød, så hun kunne læne sig hen imod Liam. Hun var lidt overrasket over, at han gav hende ret, men det var vel også på høje tide at han voksede op. Hun betragtede ham lidt, inden hun svarede på hans spørgsmål - der var bare et eller andet over ham, der var anderledes siden sidst. Forhåbentlig havde hun ret omkring at han var vokset op.

"Ingenting." Hun trak på den ene skulder. "Ikke andet end at love mig du ikke gør hende noget igen. Jeg vil nødigt miste dig som min ven, Liam, men hvis jeg skal vælge imellem dig og hende, så tøver jeg ikke med at vælge hende. Hun er trods alt min søster."

[William Knight]

Meget havde ændret sig på ganske kort tid. Han havde rodet bod på en knivspids af sine fejl, og havde forsøgt at holde sig - well, forholdsvist ud af søgelyset. En del af det havde vel også været begrundet en afvisning han havde fået for kort tid siden, som jovist havde fået ham til at afreagere en smule, men også havde fået ham til at skænke tanker til om han virkelig var så ulidelig som han blev beskyldt for. Olive's reaktion sidst, havde da også sat sig sine spor - ikke kun fysisk.

"Familie først," Kommenterede han, som hans blik ramte de sammenfoldede hænder der hvilede i hans skød. Trods hans egen familiesituation led gevaldigt for tiden, havde han altid sat familien højt, og hvis détte kunne forbedre hans status med Olive, blot en lille smule, var han villig til at diske op med et løfte: En sjældenhed for den sekstenårige knægt, "Jeg lover. Ellers.... Ellers må du pusse katten på mig."

[Deleted]

Igen overraskede Liam hende, men denne gang på en god måde. At han direkte lovede det var et skridt i den rigtige retning og fik Olive til at smile lidt. Den anden løve var vidst ved at lære, hvordan man opførte sig ordentligt. Måske havde han ikke længere det behov for at score piger og vrage dem bagefter? Man kunne have lov til at råbe, for det var trættende at være hans ven, når han gjorde det.

"Tak." Olive rakte ud og placerede sin hånd på hans knæ, som hun gav et lille tryk. "Jeg beklager at jeg kradsede dig sidste gang - det var lidt over grænsen." Hendes eget temperament var faldet ned, så hun kunne sagtens se sine egne fejl nu og indrømme dem - noget hun ikke kunne, og nægtede, hvis hun var vred.

[William Knight]

Som hun rakte ud mod ham, forventede han, lidt instinktivt, at hun ville gøre ham ondt. Én ting kunne man sige om Olive -- Hendes udbrud sidste gang, havde da sat hende lidt i respekt hos den sekstenårige, mørkhårede knægt. Snart måtte han dog indsé at hun faktisk viste ham en høflighed, ved sin berøring. Som forsikrede hun ham om, at hun ikke ville kradse til.

"Du skal ikke undskylde..." Affejede han blidt. Trods han havde følt at Olive's dom over ham havde været for hastig, havde hun jo haft ret. Sandheden havde nok gjort en tand mere ondt end smerten i hans arm. Et lidt kejtet smil fandt frem på læberne, "Når ens venner ikke lytter til logik, må man måske tage andre metoder i brug."

[Deleted]

Olive gav slip på hans knæ, da han begyndte at snakke igen og lænede sig tilbage for at give Shiva opmærksomhed igen, inden den orange kat brokkede sig alt for meget. Man kunne ikke lade katten være i to sekunder uden den begyndte at miave efter opmærksomhed. Hans affejning ved hendes undskyldning kom igen som en overraskelse - Hvad i alverden var der dog sket, siden han opførte sig sådan? Man kunne nærmest ikke genkende ham mere!

"Undskyld, men du virker lidt.. anderledes end sidst." Nu kunne hun ikke holde det ud mere - Den Liam hun kendte var ikke sådan. "Hvad er der sket siden sidst?"

[William Knight]

Ved hendes spørgsmål, gik lidt af en overvejelsesproces gennem hans hoved. Snart måtte han dog trække lidt henkastet på skuldrene. Som var svaret, på samme tid, svært at forklare, og ganske simpelt.

"Well... For det første, forsøger jeg måske, godt og grundigt, ikke at sige noget dumt, så-," Han lavede en lille fakt mellem dem, "-så det her ikke spoleres igen."  Det var sandt, at han lagde låg over nogle af sine mest sarkastiske sider. Dog var han aldrig ondsindet, medmindre han fik smidt en masse attitude over sig.
"Jeg har fået tæv - verbalt og fysisk, er blevet dumpet af en tøs jeg var ret interesseret i, og jeg har oplevet en forsoning med min eks..." Sidstnævnte var nok den største forandring trods det, udadtil virkede simpelt. Dog var det ingen hemmelighed at det var dér - sidste år - at Liam for alvor begyndte at vrage piger. Ikke nok med at han havde været sin kæreste utro - han havde embracet det dårlige ry, og havde - først nu - sagt undskyld for sine gerninger. "Så... Måske forsøger jeg bare at rode bod på et par ting jeg har gjort galt. Listen er dog lang."

[Deleted]

Det glædede Olive at hun ikke var ene om at ville bevare deres venskab, og blive bekræftet i at hun faktisk betød noget for ham. Til tider havde det været svært at bedømme, på grund af hans opførsel, men nu hvor han direkte sagde han ikke ville spolere deres venskab, følte hun sig for første gang helt sikker på deres venskab. Hun rynkede dog lidt på panden over at han havde fået tæv, både fysisk og verbalt, og var blevet dumpet af en tøs, han havde været interesseret i. Gad vide hvem det mon var? Siden de ikke havde haft kontakt kendte hun jo ikke til meget, der foregik i hans liv lige nu.

"Listen er lang, ja, men ikke uendelig og ved at indrømme du har gjort... en masse ting forkert, så er du allerede et skridt i den rigtige retning." Hun sendte ham et opmuntrende smil. "Men jeg er nødt til at spørge; Hvem har tævet dig og hvilken pige var du interesseret i?" Typisk Olive. Altid så nysgerrig - hvilket var den største grund til at hun lyttede til sladder. 

[William Knight]

Han kløede sig en smule på kinden, med en tænksom mine. Det var svært at vriste et dårligt ry fra sig, når han havde spenderet så lang tid, på nærmest at leve op til folks værste forventninger. Det havde dog skubbet ham længere fra sin familie, og fået ham til at miste et par venner i svinget.

"Hver gang jeg træder to skridt frem, træder jeg ét tilbage," Kommenterede han, med et selvironisk smil smækket om læberne. Ved hendes spørgsmål, forsøgte han, med det samme at afværge det, "Må en, næsten myndig knægt, ikke bevare sine hemmeligheder?" Det var tydeligt, at han ikke ønskede at uddybe det. Især ikke det med tøsen. For han vidste personligt ikke selv hvad der foregik der.
"Dit liv er sikkert lang mere interessant."

[Deleted]

Det genererede hende at han ikke ville fortælle hende, hvem pigen var og hvem der havde tæsket ham, men mon ikke hun kunne finde ud af det, hvis hun spurgte lidt rundt, eller prikkede lidt mere til ham? Det var også tydeligt at se på hende, at hun absolut ikke var tilfreds med hans svar, da hun kneb øjnene sammen og hendes mund blev til en stram linje, hvor der tidligere havde været et smil.

"Aw, kom nu, Liam. Jeg fortæller dig, hvem jeg har fået et kærlighedsbrev af, hvis du siger hvem du var interesseret i?" Den stramme linje hendes læber lavede blev brudt, og igen var der et smil at spotte. "Og jeg tvivler på det er mere interessant end dit. Jeg tvivler faktisk meget."

[William Knight]

En trækning i mundvigen formede et skævt smil om læberne på den unge knægt, som snart fangede sig selv i at rulle med øjnene over Olive's utilfredshed. Et par minutter inde i deres ny-renoverede venskab, og hun gik ham stadig på nerverne. Nok på en langt mere venskabelig måde - men stadig. Han var dog for nysgerrig, som hun begyndte at nævne et kærlighedsbrev, til at kunne undgå, at mærke fingerspidserne blive en smule rastløse af en lyst til at putte hende under forhør.

"Er det her en af dé situationer, hvor jeg så fortæller dig hvem det er, og du derefter afslører at du ikke har fået et brev?" Spurgte han, hvorved en mistroisk glød fandt hans øjne, "For du ved, at jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen altid - såe, det er ikke helt fair." Han lød næsten et par år yngre end han egentlig var, ved den afsluttende kommentar.