Fælles forståelse.

[Deleted]

Briony N. Baines

De første lektioner i løbet af dagen havde været ganske fine. Der havde været magiens historie, et fag som allerede i navnet havde været kedeligt. Dog havde de talt om tidligere store troldmænd igennem tiden, hvor det havde udviklet sig til en heftige diskussion mellem nogle af eleverne. Fascinerende havde det faktisk været, at se disse elever diskutere Bartholomew Brisbane og hans påvirkning på botanikken. En passende diskussion, da de efterfølgende havde botanik. En undervisning hvor de havde kigget på det professor Longbottom omtalte som Jewelweed.

Nu var det langt om længe frokost og Alo havde med sin sædvanlige gruppe bevæget sig ind i storsalen, hvor han havde sat sig ned og diskuteret videre med Phineas McCallagan hvorfor man burde ændre ministeriets tilgang til alfer.

[Briony N. Baines]

Briony havde haft en dårlig morgen, hun havde sovet over sig og ikke fået spist morgenmad. Derfor var hun virkelig sulten da det blev frokosttid og havde skyndt sig afsted til spisesalen for at få en god plads.
Hun var allerede igang med at fylde sig selv med græskarsuppe da Aloysius satte sig ved siden af hende med resten af sin vennegruppe. Hun var lidt intimideret af de ældre elever, men ville gerne gøre sig en smule bemærket.
"Vores husalf har aldrig klaget over den måde vi behandler ham på. Han har haft et godt liv hos os. Hvis han fik lov til at tage væk, ville han ikke ane hvor han skulle tage hen." Sagde hun med et så blankt ansigt hun kunne præstere. I virkeligheden var hun ved at dø af nerver.

[Deleted]

Aloysius vendte blikket med den yngre elev, som sad ved hans side. Han grinte let og nikkede anerkende til hende. ”Der kan du se Phineas, Briony er også enig med mig” lød det høfligt, på en nærmest hviskende måde. Det var som om han let fortryllede Phineas med sine ord, som hurtigt erklærede sig enig med Alo.
Alo gav Phineas et venligt klap på ryggen og vendte så sin opmærksomhed på Briony og lagde hovedet let på skrå. ”Nå Briony, haft en god morgen?” lød det høfligt fra Alo, som så på hende med hans fordybende mørke øjne. Hans stemme var forførende og let dansende, som om hans ord nærmest fløj rundt. Alo tog et stykke brød og lidt pålæg, inde han hældte noget vand op i sin kop. Han tog et stykke af brødet og spiste det, imens hans øjne gik fra pålægget til Briony igen.

[Briony N. Baines]

Briony blev lidt utilpas over den uventede opmærksomhed og også over det faktum at han kunne huske hendes navn. Måske var hun ikke så lavt i fødekæden på Slytherin kollegiet som hun troede.
"Eh ja, eller nej, men altså. Som det plejer." Sagde hun kortfattet, trak på skuldrene og drak lidt af sit bæger med vand. Hun kunne ikke helt finde ud af at føre en samtale med Aloysius mens hun spiste mad. Hun var overbevist om at hun ville tvære det hele ud i sit ansigt.
"Har din været god?" Spurgte hun og løftede øjenbrynene spørgende.

[Deleted]

Lyden af brødet det blev brudt kunne høres, inde Aloysius tog endnu et stykke i munden. ”Nej ja… Måske?” lød han drillende, dog sendte han hende et roligt blik. Hun skulle ikke sådan gå i panik, bare fordi hun sad med ham. ”Min har været ganske fin, tak.” lød det høfligt, han vendte blikket mod hende og lagde hovedet let på skrå.
”Jeg nyder disse dage. Vi har relativ travlt med alle disse opgaver, eller nogen har. For andre er det relativ overkommeligt.” det var ham selv han hentød til. Han havde ret let ved skolen, og fandt intet særlig svært. Flyvning var dog ikke noget han syntes bare bestemt interessant, derimod ret ligegyldigt. ”briony, jeg kender dem ikke specielt godt. De er fuldblod?” spurgte han og lød øjne hvile på hende, lette og opløftende.

[Briony N. Baines]

Briony skævede hen mod ham mens hun drak af sit bæger. Hun lyttede opmærksomt til hans ord og forsøgte at komme frem til en ide om hvem han var, men det var svært, for selvom han talte meget syntes hun ikke han gav særlig meget fra sig.
"Ja, mine forældre er Theodore Nott og Hedwig Eckstein, min mor stammer fra en tysk fuldblodsfamilie. Min far er i fængsel for at have lavet ulovlige tidsvendere." Briony var for længst holdt op med at forsøge at holde det hemmeligt. Alle fandt ud af det på et eller andet tidspunkt. Hele hendes årgang vidste det allerede inden hun startede på skolen.
"Så du kan holde op med at snakke med mig nu hvis du ikke vil." Sagde hun og smilede afmålt til ham.

[Deleted]

Han lyttede interessant til hendes fortælling om hendes far som sad i fængsel, uden tvivl Azkaban eller Nurmengard, hun havde jo noget tysk i sig, lød det som. Han løftede et øjenbryn og så uforstående på hende. "Holde op med at tale med dig, det ville være yderst uhøfligt." lød det roligt fra Alo, som tog en tår af sit vand. Han så ligeså rolig ud, som han havde gjort fra starten. Det havde ikke ændret sig.
"Oplever du folk stopper med at tale med dig, fordi din far sidder i fængsel?" spurgte han og løftede hovedet en smule, så han kunne positionerer sig en smule overhævet over hende.

[Briony N. Baines]

Aloysius havde ret, det ville være uhøfligt, men det virkede ikke som om der var så mange der gik op i den slags. Det var i hvert fald det Briony havde erfaret. Det var bare sådan det var. Derfor var det også en ny følelse for hende, at opleve at nogen ville tale om det. Hun opdagede også, at hun ikke havde lyst til at snakke om det. I hvert fald ikke med en som hun knapt nok kendte.
"Ja. Folk tror ulykke smitter ligesom en sygdom. De vil helst holde sig væk." Sagde hun og stillede bægeret tilbage på bordet.
"Hvorfor er du interesseret? Kender du nogen der er i fængsel?" Spurgte hun og forsøgte at se ham i øjnene, selvom hans holdning gjorde det en anelse svært.

[Deleted]

"nej, ikke personligt." lød det afslappet, imens han lod fingrene glide rundt om koppen. "Jeg ved en del Averyer har siddet i fængsel igennem tiden. Så det ikke fordi jeg tænker at det som noget ekstraordinært."
Alo så med varme øjne på hende, og sendte hende noget der lignede et venligt smil. "Familie definere os ikke, vi definere os selv. Så jeg ser ingen grund til folk skulle være utilpas omkring dig. Du er Briony og ikke din far." konstaterede han, imens han satte et nyt stykke brød over på tallerken. Hans øjne gled denne gang ned på maden og spiste lidt af den.

[Briony N. Baines]

Briony vidste udemærket hvem der sad i fængsel i øjeblikket. Hun holdt styr på det fordi det fik hende til at føle hun havde kontakt med sin far. Hvis hun vidste hvem han var i nærheden af, føltes det som om hun vidste hvordan han havde det. Alle de notoriske kriminelle gjorde det dog ikke bedre. Hun var nervøs for at han havde det skidt.
"Tak. Det sætter jeg pris på." Sagde hun selvom hun følte sig ilde tilpas. Hendes tanker var ved at løbe ud af kontrol og den eneste måde hun kunne stoppe det var ved at finde et sted hvor der var mere ro. Hun ville dog ikke være uhøflig overfor Aloysius, så hun blev siddende mens hendes tanker kørte i ring.

[Deleted]

Alo fik hurtigt taget lidt mad i munden og fik drukket det sidste af sit bæger med vand, inde han fik diskuteret med Donald om hvilke eksamener han frygtede. "Og dem Briony, nogen eksamener du er særlig nervøs for?" spurgte han med den dansende stemme, han virkede oprigtig interesserede i den unge Slytherin elev ved hans side. Alle havde ofte noget de kunne tilbyde, nu var det om at finde ud af hvad hun var god til og hvad hun kunne.
Man kunne altid bruge flere frivillige, til en sag som er større end dem selv. Spørgsmålet er hvordan hun kan bruges.

[Briony N. Baines]

Briony brød sig ikke om at tale om eksamen, hun var nervøs for dem alle sammen, men for ikke at virke som en svækling, valgte hun at fokusere på et fag.
"Eliksirer." Sagde hun og drak noget mere vand fra sit bæger. Tanken om eksamen distraherede heldigvis hendes kaotiske indre og fik hende til at fokusere en smule.
"Jeg skal bare arbejde lidt hårdere." Sagde hun og rakte ud efter et stykke brød, som hun tog en bid af og tyggede lidt på.
"Du er sikkert god til det hele ikke?" Spurgte hun og vendte ansigtet mod ham.

[Deleted]

Eliksir, det var faktisk det fag som han fandt lettest, der var en rød tråd igennem og det var overkommeligt at skulle følge en opskrift. Altså det kunne alle jo gøre, at derefter gøre det perfekt var noget andet.
"Et fag mange frygter, og endnu færre mestre. Dog er det ganske enkelt hvis man først fanger den røde tråd i det." lød det beroligende fra Alo, måske en naelse arrogant. "Jo jeg er. Jeg ynder at gå så langt at sige jeg kunne tage de resterende eksamener nu og få top karakter. Skolen er ikke just udfordrende." lød det overlegent og han nikkede anerkende til nogle af de andre elever, som nærmest så på ham med ærefrygt.

[Briony N. Baines]

Briony var ikke overrasket over den arrogante tone i hans stemme. De fleste slanger havde de tendenser og han virkede ikke som undtagelsen. Hun smilede blot lidt til ham og blinkede med øjnene.
"Virkelig?" Sagde hun inden hun tog endnu en bid af brødet og lyttede til hans svar.
"Skolen er ikke udfordrende, når man er så klog som du er." Bemærkede hun og løftede øjenbrynene med et sigende blik i øjnene.
"Hvad får du så tiden til at gå med, hvis du ikke føler dig udfordret af skolen?" Spurgte hun og så ham afventende i øjnene, mens hun drak en tår af sit bæger med vand.

[Deleted]

"Jeg oplyser mine kære medstuderende, hjælper jer igennem det i finder hårdt. Jeg oplyser jeg om sandheden, hvordan man ville kunne ændre ting - gøre alting bedre for os magikere." sagde han venligt, imens han rynkede på næsen.
Han havde ingen intentioner om at holde tilbage, tværtimod så ville han hellere fortælle sandheden.
Alo havde mange tanker, hvordan man kunne sætte magikerne i et bedre lys, og få dem frem mod storhed. Storhedstiden for magikere, var svindende og de havde altid måtte gemme sig for menneskerne, hvilket forhåbentlig snart ville være over.