|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 9:40:15 GMT 1
Friday, april 27th - Under morgenmaden.
Hun sad for sig selv. Nede for enden af Slytherins langbord. Morgenmaden foran hende bestod af et grønt æble. De kiggede på hende og hun stirrede tilbage. Efter en lang nats grublen, havde Celeste ikke fået meget søvn. Dog var det ikke direkte til at se i hendes altid så pæne facade af et ansigt.
Blikkene mærkede hun rigeligt af, men alle blev ignoreret - hvis folk ville hende noget, så måtte de altså åbne gabet op og spørge hende dirkete!
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 27, 2018 11:22:32 GMT 1
Ærlig talt, havde han ingen idé om hvad alle hviskede over, og hvorfor, selv løverne ved hans langbord, var så ophidsede over en-eller-anden Slytherin-elev. Langsomt skrabede han dog brudstykkerne sammen ved morgenbordet, mens han proppede lidt brød ind i kinderne, og bed lidt i et stykke bacon. Sladder var vel én måde at underholde sig selv på, - og selv Liam, der havde mange af sine egne private ting at bakse med for tiden, - blev snart fristet til at kaste et blik over mod Slytherin-eleverne, for at se hvad-i-alverden alle var så nysgerrige over. Celeste Delacour Hart... Han kendte hende ikke ligefrem på andet end navn, da han aldrig - selvom de var på samme årgang - havde erindret at have ført en samtale med hende. Dét at hun dog var objektet for folks opmærksomhed, fik hans egen nysgerrighed til at stige. Hvis folk var så pokkers interesserede, hvorfor gik de så ikke derhen? Så snart han følte han havde spist nok, snuppede hans in pokal med græskarjuice, og gik - ret afslappet - hen mod Slytherins langbord. Ja, selvom mange nysgerrige øjne derved begyndte at følge ham gennem lokalet. Især eftersom han gik mod den tomme ende, hvor Celeste sad. Ganske uprovokeret, dumpede han ned foran hende, på afslappet vis, uden at sige et ord. I hvert fald ikke før han, med blikket rettet ned ad Slytherin-bordet, tog en slurk af sin pokal; "Jeg prøver at vurdere om du er skolens mest populære, eller upopulære pige lige nu..." Kom det snart fra ham, som han endelig mødte hendes blik, "Men du sidder trods alt alene... Så, måske er det grund nok til at gætte på sidstnævnte?"
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 11:58:10 GMT 1
,, Wingardium Leviosa.", mumlede Celeste ud, blikket fra de store, brune øjne rettet stift imod den grønne æble på bordet foran hende. Det begyndte at lette, langsomt. Hun pegede tryllestavens spids højere og højere op. Lige indtil, at hendes øje blev fanget af en høj skikkelse. Farven rød ramte også hendes blik og derved tabte hun koncentrationen på æblet, og lod det faldet ned i hendes venstre hånd. Blikket landte uden tøven på Gryffindor eleven foran hende. Hvorfor sad han foran hende? Hun rynkede på brynene og betragtede hans skikkelse. Liam .. something. Hun kunne ikke helst errindre at have udvekslet ord med ham, men hun havde da hørt navnet før - og kunne tydeligvis koble det til ansigtet. De var på samme årgang. Ah, hun havde nok set ham i FMMK. ,, Det burde du vide bedre end jeg. Jeg ved ikke hvad folk tænker, og jeg er egentlig heller ikke interesseret i at vide det. Men du er den modige løve, der træder frem først. Imponerende. ", kommenterede hun i en afdæmpet, blid tone. Der var dog en form for indbidthed, som der næsten hvilede over alle Slytherin elever. ,, Hvad bringer dig hid? ", spurgte hun og løftede hagen en anelse, inden de kridthvide tænder tog et bid ind i æblet. Øjnene veg ikke fra ham i ét sekund.
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 27, 2018 13:50:14 GMT 1
Som den jævnaldrende pige begyndte at tale, lyttede han opmærksomt til hendes ord. Som havde han en intention om at sluge hvert udtryk, samt vende og analysere det, så han muligvis kunne finde ud af hvad der var så fandens 'interessant' ved hende. Ganske vist, var der noget ved hendes blik, og lidt sammenbidte - dog blide - tone, som tiltale den unge løves interesse. Derfor blev hovedet snart tippet, lidt nysgerrigt og overvejende på skrå, mens hans brune øjne holdt fast i hendes - Ja, på trods af at han vidste at mange ved Slytherin-bordet sikkert rynkede på næsen over denne 'uvelkomne' løve. Snart placerede han sin drikkepokal på bordet, hvorefter han lod armene hvile på overfladen. "Modig..." Han smagte lidt på hendes, sikkert sarkastiske, beskrivelse, før han blottede tænderne i et lidt kalkuleret smil, "Nok er du en slange, men jeg antager ikke at du bider." Tilføjede han, i et toneleje der var badet i sarkasme. Efter en kort stund, nikkede han dog henkastet ned ad bordet, hvor en større mængde elever sad, "Trods det næsten virker som om det er det alle andre tænker."
Som hun spurgte ind til hvorfor han var kommet derhen, trak han på de halvbrede skuldre, og kløede sig, lidt overvejende, på den ene kind, "Nysgerrighed." Svarede han afmålt, før han adskilte læberne igen for at lade et par ord glide ud, "Jeg undrede mig over hvorfor ingen anden kom herhen, eftersom alle hvisker om dig." Han diskede op med et mildt grin, "Well... Det kan jo være, at alle andre blot er klogere end undertegnede, men jeg kunne ikke dy mig."
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 15:14:44 GMT 1
Celeste løftede det ene veldefinerede øjenbryn idet den unge løves ord flød ud. De flød og ud af hans mund og havde en sprød stemme, af en typisk ung mand. En frisk én af slagsen. Det tiltalte hende på en eller anden sær måde. Løverne, generelt, havde det med at fange hende. Fordi de var aktive - til forskel fra ørnene og grævlingerne, som hun anså som værende passive spillere. De kedelige, stille typer. Ganske stereotypt, men oh well... hun havde sjældent givet sig i kast med at stifte bekendtskab med andet end eget blod. Gryffindor elever var heller ikke noget hun havde stiftet meget bekendtskab med - ud over alle Weasly grankusiner og -fætrene. Det var som om, at hun altid stoppede sig selv, når folk ikke bar samme farve kappe som hende selv.
,, Dumdristig.", serverede hun for ham og et bredt, hvidt sæt tænder blottede sig. Det plantede en glød i øjnene og Celestes willie-gener kom nu til udtryk. Det gjorde de hver gang at hun smilte - omend det var forceret eller oprigtigt. Willieblodet havde løbet langt tilbage i familien og folk omkring hende var velvidende om dette. Måske var det derfor, at hun havde fået så meget opmærksomhed i løbet af årene? I såfald brokkede hun sig ikke. ,, Det ord du leder efter er vel 'dumdristig'.", uddybede hun og tog endnu en bid af æblet, inden armene lænede sig lidt frem og lod armene hvide mod bordpladen. Hun satte øjnene i ham, ikke tænderne.. ikke endnu. Hagen blev sænket en anelse, så øjnene fik et mere koncentreret udtryk. Det lille, frydende smil hvilede endnu på de let rosa læber. Med tungen mærkede hun, at de var en anelse ru. ,, Du er godt klar over, at hun har placeret sig midt på scenen, right?", spurgte hun og hentydede til den interesse fra folk, som han netop lige havde påtalt ,, Skal vi give dem noget at snakke om?", smilet blev drilsk.
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 27, 2018 16:01:51 GMT 1
Ja, dumdristig var nok et ord der passede bedre til den unge knægt, der trods sit lidt sydlandske udseende, bar en typisk Skotsk ro i både sin dialekt, og i sit udtryk. Som regel, når hans temperament var i bero, eller når han blot 'gik gennem sin dag', var der en bemærkelsesværdig afslappethed glød over ham, netop som der var nu. Som hvilede han virkelig i sig selv, og som havde selvtilliden slået en dyb rod i hans væsen, trods han vel stadig var en teenager. "Ja, dumdristig," Sammenstykkede han med et nik, og et lidt kækt smil, der nåede de dyb-brune øjne. Trods han måske havde denne afslappethed over sig i øjeblikket, var han altid villig til at gribe en chance når han så den. Og det gjorde han bestemt med denne tøs. Faktisk, havde han nærmest følt sig som en magnet der langsomt var blevet trukket ind i hendes mysterie, som han havde lyttet til sine medkollegianeres snak og sladder. Nu, da han sad tættere på sig, begyndte han dog at overveje hvorvidt han var blevet trukket ind af mere end bare nysgerrighed. At det kunne være begrundet Willieblod, ville han næppe have overvejet, - for ærlig talt, var det sjældent at han sagde nej, til en mulighed for at løse et mysterium, eller få andre til at blive overraskede over hans 'mod'. Dét at han havde været den første herovre, føltes derfor nærmest som en sejr.
Som Celeste hintede til lidt ballade, var det som om hans mørke øjne antog en dyb og drilsk glød, ved den blotte tanke om en udfordring: "Hvad har du i tankerne?" Spurgte han, med en tydelig interesse i emnet, trods han vidste, at han - grundet recent events måske burde holde sig væk. Alligevel følte han sig draget af eventyret. Hvornår kunne en løve dog sige nej?
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 16:31:54 GMT 1
Hun elskede det. Blikket. Udtrykket. De vibrationer, som folk sendte, når hun smilte - for hun vidste, at de ikke kunne undgåes at forme sig i folk ansigter. Det var prisen for willie-generne. Det gav hende en lille følelse af sejr inde i maven, men det ville hun aldrig komme til at indrømme overfor nogle. Hun havde sjældent mødt nogle med mørkere og dybere brune øjne end hende selv, så på trods af at hun havde et formål med at betragte ham, så lokkede de der sæt løveøjne hende også tættere på. Intensiteten brusede igennem hende. Nøj, hvor havde hun savnet det. Menneskelige interaktioner, at udveksle ord og sno nogle omring sin lille finger.
Han gav hende ret, havde lyst til at vandre på eventyr med hende og smilet blev tilfredsstillet yderligere. Sådan sad hun i nogle sekunder og tænkte over sine muligheder, inden læberne adskilte sig. Lidt af de brune, krøllede lokker hår gled ned foran hendes øjne. ,, I dare you to kiss me.", hviskede hun i al selvsikkerhed.
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 27, 2018 19:59:28 GMT 1
Efter de hektiske oplevelser han havde været udsat for gennem de sidste uger, var det måske forståeligt at han ønskede at afreagere, og distrahere sine tanker. Efter slagsmålet med Fergus og Penelope, skænderiet med Olive, og det store turn-down fra Melanie, havde den sekstenårige fyr vel lidt en tand for mange nederlag på blot en måneds tid. Måske fortjente han, at have det lidt sjovt? På den anden side, havde han også selvindsigt nok til at vide hvornår han ikke burde lege med denne 'grænse' længere, og hvornår han burde afholde sig selv fra at fylde flere problemer over dørtæsklen. Nu var det dog som om han havde glemt en del af sin rationalitet henne ved Gryffindor-bordet. Dét, og så meget andet. Celeste var ikke en person der var gået helt ubemærket hen, gennem Liam's skolegang. For, hvilken pige gjorde dog det? Dog havde hun altid fået en del af hans medkollegianeres øjne til at hvile mod hende, på en måde, som da havde skærpet hans nysgerrighed. Det føltes dog stadig anderledes nu. Måske fordi, de sad tættere sammen og hendes 'effekt' derved var mere kraftfuld. Dog vurderede han intet andet, end at denne pige blot var skideflot, og sexet med sit kraftige slør af mystik, og de mørke øjne der bestemt synes at vidne om en fræk idé om en tøs, der var up to no good.
Faktisk var han så indhyllet i hendes mystik, som han afventede hendes svar, at han nærmest, på forhånd, vidste at der, lige i dette øjeblik, ikke var mange grænser for hvilken udfordring han ikke ville takke ja til. Da hun derfor kom med sit 'tilbud', blussede der sig en udfordrende glød frem i hans øjne. Wauw... Denne pige var ikke blot interessant, men også... Straightforward. Om, det var et spil, eller om hun forsøgte at snørre ham, vidste han ikke. Og faktisk, var han temmelig ligeglad. Den sidste tøs han havde været så fascineret af, havde trods alt afvist ham for blot en uge siden. Så hvad var der at miste? Han rejste sig roligt og kalkuleret op. Ja, som var han ved at forlade langbordet. Snart lænede han sig dog, - til 'tilskuernes overraskelse' - snart ind over dette, indtil hans læber mødte Celeste's. Han placerede et par fingre under hendes hage, for at dirigere denne en smule op, hvorefter hånden fandt vej ind i hendes hår. Den unge, mørkhårede fyr, ville tilsyneladende give publikum dét sjov de ville have.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 20:22:51 GMT 1
Havde hun regnet med det? Niks. Ej heller og slet ikke, idet han valgte at rejse sig op. Celeste løftede blikket imens hun afventede at få klasket en eller anden afvisende kommentar i hovedet. Hun ventede, men intet kom. Så i halv forundring, halvt spørgende, løftede hun blikket op og inden hun så meget som nåede at blinke, stjal han hendes læber. Ikke kun læberne, men også hånden der fæstnede sig i hendes mørke hår. Kuldegysningerne var uebskrivelige i øjeblikket. Det var en overraskelse var en kaliber, som hun sjældent havde oplevet før. Pludselig gik alle tankerne igennem hovedet på hende; Hvorfor? Hvad nu? Hvordan skulle hun reagere?
Efter et par sekunders indre kamp, trak hun sin ene hånd op - som på vejen fik skubbet nådesløst til æblet, der trillede hen af bordet og landede hårdt mod gulvet - og lagde den stille mod hans kæbe. Læberne havde hun holdt i ro, indtil at hun havde grebet og nu følte at hun kunne trække læberne 2 millimeter væk fra hans, for dernæst at ramme dem igen. I et fornyet kys. Dog omsluttede de primært Liams overlæbe og tog et ekstra godt sug - en form for lille 'bid'.
,, See, I can bite.", mimrede hun ud mod hans læber - dernæst slap hun ham og rejste sig op. Skænkede ham et sidste skævt smil og dernæst fik tilskuerne et.
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 27, 2018 20:55:52 GMT 1
De havde ikke udvekslet meget mere end et par sætninger til hinanden, før kysset indtraf. Hvad betød et ry, når personerne på denne skole alligevel ønskede at tilsmudse det? Liam havde, i hvert fald, ikke ladet rationaliteten træde frem, før hans dumdristighed fik et grundigt tilløb, og viste sig i dét hede kys der blev uddelt hen over morgenmaden, og utroligt nok, ikke fik væltet hans pokal med græskarjuice. Han skænkede ikke én eneste tanke til sine nysgerrige venner fra Gryffindor-bordet, - ej, heller til dé professorer der måske kunne sætte en stopper for 'upasseligheden'. Dog bemærkede han, som kyssede hende, hvordan en mængde elever syntes at forstumme lidt omkring dem; mens andre blev ved med at snakke og grine i uvidenhed eller disinteresse over hvad der hændte ved Slytherin-bordet. Liam var for 'fanget i øjeblikket' til, at fortryde noget som helst, angående denne, praktisk talt, fremmede pige, som han delte det intense kys med. Netop fordi hun var fremmet, og fordi kysset var så impulsivt, var det som om han mærkede et større sus i brystet, ved glæden om sin selvdestruktivitet. Og Celeste...? Han anede ikke om hun havde formodet at han virkelig ville gøre det -, men hun skubbede ham trods ikke væk.
Tværtimod, begyndte hun nærmest at gengælde kysset med den samme intensitet som ham selv. Hendes læber trykkedes mod hans, - og netop før han selv ville trække sig en smule væk, gik et mindre jag igennem hans overlæbe. See I can bite. - Hans åndedræt var en smule hurtigt, men det lykkedes ham snart at troppe op med et kækt tandsmil, før han rettede sig op. "Nu ved du hvad der sker, når man udfordrer en løve." Tilføjede han efter lidt tid, før han tog sin pokal op i hænderne, og fik sig en god slurk af drikken, "Men jeg tror at planen lykkedes," Kom det lavt fra ham, "Nu har de virkelig noget at snakke om."
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Apr 27, 2018 21:28:15 GMT 1
Hvad havde de to unge mennesker dog rodet sig ud i? Celeste anede næsten ikke, hvad der lige var sket. Hun nikkede genkendende til hans ord. Åh jo, nu var hun da sikker på at man skulle udfordre en løve en anden god gang. Og åh jo, planen lykkedes skam. Der hvilede en sær blanding af mundlammelse og småfnis i krogene. De slytherins der sad nærmest dem, var naturligvis helt tavse og sad med øjen så store som tekopper. Celeste bebrejdede dem ikke. ,, Vi ses, Liam.", et blink blev sendt i hans retning, inden hun trådte over bænken og skridtede hurtigt ned imellem langbordene på de høje, sorte stiletter. De gav en rungende genlyd og hun følte sig tilnærmelsesvis som en model på et catwalk.
|
|
William Knight
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Enogtyve
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
2026
Bopæl
:
Hogsmeade
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Skotte
Højde
:
182
Status
:
Forlovet
Patronus
:
Rødkælk
Tryllestav
:
Slåen
Kerne
:
Thestralhår
Job
:
Lærling
Hos
:
Bæstsektionen
Karakterark
:
Link
|
Post by William Knight on Apr 28, 2018 9:39:03 GMT 1
Der var et stort smil smørret om hans læber, trods han havde en idé om, at han nok skulle fortryde deres 'udveksling' inden længe. Det havde dog bare været så fandens fristende at kaste sig ud i vandet, for at se om man kunne bunde. I hvert fald var Liam Knight ikke druknet endnu. Ja, selv ikke nu da alle tyngede dem ned med deres blikke. "Ja, vi ses, Celeste." Kommenterede han tilbage, som han fulgte hende med blikket som hun gik ned mellem langbordene. Det tog lidt tid, før han løsrev sine mørke øjne fra hendes flotte figur, og så sig lidt omkring. Et par slange havde en klar forvirring i deres blikke som de nu iagtog ham. "Hvad glor I på?" Spurgte han, med en henkastet humor, før han samlede sin pokal med græskarjuice op, og satte, med et smørret smil om læberne, kurs mod Gryffindor-elevernes langbord, i forventning om at de nu ville stille en masse spørgsmål, som han - velnok i grunden - ikke rigtig ville kunne komme til at svare på.
//Liam OUT//
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.