En tabt kamp

[Wen Chang-Masters]

Vejr: Slud regn
Tid: Fredag aften
Tøj: Blå Sweater og løse bukser

"Kom nu... vil du ikke godt sætte dig op til de andre ugler? Jeg skal tidligt op i morgen og spille Quiddicth!"
Det vil nok virke fjollet for nogen af en person stod og prøvede at overtale en ugle til noget, der ellers ville være helt normalt. Den lille sorte mini ugle, var dog ikke enig og boerede sine fødder dybt ned i stoffet på Winnies skulder. 
Uglen havde en smule (meget) seperations angst og ved undervisningen var det svært for Winnie ikke at få ballade, fordi uglen Topps, nægtede at forlade hendes side. 
Winnie aede det lille hoved, men fik bare en lille 'hoot' lyd tilbage, og et næb der vendte sig væk fra hende. Kampen var allerede tabt før den var begyndt og uglen kendte godt til de fleste tricks hun brugte for at lokke den over på pinden. 
Det var koldt at stå der i ugleriet, med en kølig vind gennem de åbne vinduer, en masse trætte ugler der så irretteret ned, og et mørke, der var specielt uhyggelig på denne tid af året. 
"Hvad med at jeg lover dig en hel masse godbider, efter kampen i morgen?" lød det desperat. Uglen vendte langsomt hovedet og havde det ene øje lukket, så det så ud som om den skulede. Den tappede med fødden, og det var forstået som 'godbidder nu'. 
Der lød et dybt suk fra Winnie, før hun tog en lille pose med ugleguf i lommen op, og gav et stykke til den sorte mini ugle. 

Theodore Rowle

[Theodore Rowle]

Den grå ugle med de spættede vinger, slog begejstret med vingerne som den sad på armen af den yngre ravn, der kæmpede sig op af de mange, mange trin, op til ugleriet. Det havde været en lang dag, og Theodore glædede sig til at komme tilbage til sine bøger, så snart Jena var kommet sikkert tilbage i sin køje. Han havde næppe troet at nogen ville være heroppe, men ganske vidst, lød der en stemme fra trånet, hvorefter han bemærkede den morsomme diskussion mellem Wen og hendes (meget personlighedsrige) ugle, Topps. Det var ham ikke uvant at stå, og være tilskuer til dette, og som alle gangene før, kunne han ikke dy sig fra at komme med en lille kommentar, så snart det blonde hoved tittede ind: 

,,Hvornår får du indført er fuglebur inde på dit værelse?" spurgte Theodore drilsk, som han stillede sig ind ved siden af den anden, og fik placeret den lyse ugle hen på en pind. Ulig Topps, kunne Jena vældig godt lide at spendere sin tid i fred, såsom dens ejermand.  

Theodore løftede et bryn, afventende, som han sørgede for at Jena havde alt hun skulle bruge til natten over.

[Wen Chang-Masters]

Winnie havde ikke hørt trin på trappen og det gav nærmest et jag i hende og Topps, som en anden stemme talte.
Topps var den første til at reagere og drejede hovedet 90 grader og skulede olmt til Theodore. Fuglebur var ikke noget den lille ugle var interesseret i og det kunne også ses på de små gule øjne.
Winnie, derimod, måtte holde sig for munden for at skjule et fnis. Theodore sagde tit nogle ting hvor det var svært ikke at smile. Nogen synes han var lidt mærkelig, men Winnie havde ikke noget imod ham.
"Hej Jenna..." sagde hun drilsk og lod som om uglens ejer var usynlig. "Store personligheder, hører ikke til i små rum" kommenterede hun klogt, og Topps lukkede da også øjnene og så enig ud.
Lidt mere villigt end før, hoppede uglen ned af Winnies arm og rystede sine vinger, før den tog en plads ved siden af den anden, meget større Jenna. Meget stolt over sig selv, blev fjerdene pustet op.
Igen måtte Winnie holde et smil tilbage. "Det må være løsningen... At du tager Jenna med som et godt eksempel, hver gang jeg skal til en Quiddicth kamp" Et stort smil blev sendt til sidemanden. Stadig med posen med ugleguf i hånden, løftede hun den op, så Theodore kunne tage nogle og dele til sin egen ugle, hvis han lystede.