[AFSLUTTET] Not Eagles again!

[Deleted]

Beatrix var på vej ud på Quidditchbanen, frisk som altid, men ikke specielt morgenfrisk. Hun ville se, om hun kunne nå noget træning før morgenmaden, og håbede bare, at der var fridt dernede. Ellers skulle hun nok skræmme hvemend der var dernede væk.

I dag var hun iklædt en grå hoodie, som gik hende til lige under brysterne, hvilket viste hendes abs frem. Hun havde også et par løse, blå bukser på og et par  røde gummisko på, som var signeret af hendes yndlingsholds anfører. I det ene øre havde hun  en stor ørering med roser på, som gik fra øretop til -bund.

Hun havde sin kost i den ene hånd. Det var den nyeste model på markedet, selvfølgelig. Intet var for godt til deres lille Bea.

På afstand kunne hun dog se nogen på banen, og det var i hvert fald ikke en anden slange, det var hun sikker på.

Wen Chang-Masters
MORGEN
SOLSKIN (MEN DER LIGGER SNE)
QUIDDITCHBANEN
INGEN (ANDRE END DE TO)
PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Solen skinnede ekstra klart og fik alt til at skinne mod slottest vinduer og murer. Den hvide sne gjorde alt krystal klart, og Winnie var hurtigt hoppet ud af sengen og smuttet i en varm sweater og noget ekstra overtøj. 
Hendes ben trak hende mod Quidditch banen, før de fleste var stået op, og med sin trofaste kost ved sin side, så var hun klar. 
Winnies mor sørgede altid for at hun havde de samme koste som de profesionelle Quidditch spillere havde, så nyere kost kunne ikke anskaffe. Den fløj som en drøm, og da Winnie skulle til at sætte af fra jorden, midt inde fra banen, så hun en komme hen mod hende.
Der blev ventet tålmodigt til pigen nærmede sig og Winnie bedre kunne genkende hende. Ikke en fra Ravenclaw og heller ikke samme årgang. Det var svært at sætte navn på den blonde fremmede, men det var da heller ikke første gang at Winnie havde lagt mærke til hende. 
"Vil du træne med?" Spurgte hun med et smil og lod ikke noget forudbestemt fjendskab komme imellem dem.
Det begynde lige så stille at gå op for den blå ørn, at hun havde spillet mod pigen i en Quidditch kamp før. 
"Er du ikke også angriber?" spurgte hun så, stadig med et smil, men også en mine der lyste af nysgerrighed; fordi hvilke hus det var, huskede hun ikke.

@theevilqueen3

[Deleted]

Beatrix rettede lidt på sin ørering, mens hun betragtede den anden pige, som lige havde sat af fra jorden. Hun vidste helt bestemt godt, hvem det var. Det var Chang-Masters, fornavnet huskede hun ikke, en spiller fra et andet hold.

Det eneste der var værre end en spiller fra et andt hold var dog en spiller fra Gryffindor, men hun var ret sikker på at Chang-Masters ikke var en Gryffindor. Hun lignede i hvert fald ikke én, og havde heller ikke noget emblem på. Ikke at alle gik med emblemmer på banen, men mange gjorde. Især Gryffindor og Slytherin.

Som Beatrix kom tættere på, ville den anden kunne se slytherinemblemmet på hendes hoodie.

"Træne med? Nej tak. Jeg træner alene, og du er ikke velkommen."

"Ja, det er du måske også?" Hun kørte en hånd gennem det halvkorte, blonde hår.

PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Der blev hurtigt fornemmet en negativ vipe fra den anden pige, noget Winnie ikke var god til at reagere på. Hendes ben rørte da kort efter også jorden igen, og hvor også slangemærket på pigens hoodie, blev tydeligt.
"Ikke velkommen?" mumlede hun for sig selv, lidt forvirret over denne opførsel, selvom den ikke var helt ulige en Slytherin...
En folde dannede sig i panden, mens hjerne ledte efter ord. "Ja jeg er angriber for Ravenclaw" sagde hun så stolt, og al tegn på tvivl var væk. Der skulle mere til at vælte hendes humør.
"Nå men hvis du ikke vil træne med, må vi vel begge deles om den." Et stort smil, understregnede den oprigtige venlighed.

[Deleted]

Beatrix stod lidt og trommede med fingerspidserne mod sin underarm, mens hun ventede på, at den anden skulle sige noget. Der gik dog ikke mange sekunder, før der kom noget ud af hendes mund.

"Ja, ikke velkommen." bekræftigede hun med et let nik, hvorefter hun forsatte: "Så swush. Scadaddle." Hun gjorde en afvisende gestus med hånden, som om hun forsøgte at jage en strejferkat væk.

"Så det var måske dig jeg fløj ind i, under sidste kamp?" Rødmalede læber krøllede sig sammen i et smil, hun var tydeligvis godt underholdt.

"Det var nu ikke det jeg mente. Det jeg sagde var, at du måtte finde et andet sted at træne, og overlade banen til mig." forklarede hun som hvis til et barn.

PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Hvorfor pigen insisterede på denne fjentlighed, var en gåde (hvilke normalt var nemme at løse for en Ravenclaw). Winnie lagde hovedet på skrå og trak hagen til sig, som hun rent ud sagt, blev bedt om at skride.
Øjnene blev knebet sammen, og grebet om kosten strammet, da hun stadig sad på den, selvom hun ikke svævede mere. "Du kan ikke bare..." Hun stoppede sig selv, for pigen ville uden tvivl ikke skifte mening, ved simple ord.
At de havde stødt sammen, i sidste kamp, huskede Winnie ikke, men hun huskede blot at have haft ondt i hovedet og glemt det meste af hvad der var sket... så måske.
"Du kan få banen... på én betingelse. Hvis du kan ramme det midterste mål derfra" Hun pegede op, et sted hvor det ville være svært, men ikke helt umuligt at ramme målet. - "Med tromleren, - og du har 3 forsøg." Nok var pigen ikke en Gryffindor, men selv en slange, ville da have svært ved at løbe, fra en udfordring. Winnie var klar til at stikke hånd frem, hvis pigen gik med på den. Et lille smil spillede da også på læberene, fordi der lå mere bag ordene.

[Deleted]

Beatrix kneb øjnene sammen, da den anden påstod, at der var noget hun ikke kunne.

"Jeg kan ikke hvad?" spurgte hun, med en udfordrerne tone i stemmen. Hun blev dog ikke svaret, men den anden begyndte at tale om noget andet, så hun lod det ligge. I hvert fald lige i første omgang.

Hun rettede lidt på sin hoodie, og spændte mavemusklerne kortvarigt, da hun fik udfordringen. Et smil bredte sig på de rødmalede læber, som hun lod som om, at hun tænkte over, hvad hun skulle gøre.

"Det kan jeg sagtens." svarede hun overlegent, og rettede ryggen. Hun havde jo været angriber siden tredje år, efterhånden, og selvom hun ikke var nogen stor pige, så havde hun altid mestret jobbet til fulde.

"Lad os komme igang. Fra kost eller fra jorden?"

PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Det lod til at slangen, med lethed bed på en nem udfordring. Winnie måtte holde et smil tilbage, fordi folk var så lette at læse, specielt denne pige, der ikke var andet end arrogance, med et pænt ydre.
"Ligesom en rigtig Quidditch kamp... på kost." Øjnene lynede, og selv Winnie, så ud til at nyde at der var nogen der troede de var bedre end hende. Ikke fordi hun var den bedste angriber, men i det mindste brugte hun hjerne, frem for muskler.
Hun satte af med benene, med et ret så tilfreds udtryk. 'Ligesom en rigtig Quidditch kamp' havde hun sagt, og det indebar også en målmand.
Det ville nok komme bag på slagen, at det ikke var så nemt endda med en målmand, men det ville stadig ikke være umuligt.
"Det er helt okay, hvis du tror du ikke kan" smilede hun drilsk, og lettede mere og mere, med en forventning om at pigen fuldte med.

[Deleted]

Det var det hun sagde: 'ligesom en rigtig Quidditch kamp'. Beatrix nikkede blot. Det var helt fair, selvom det ville blive lidt svære end hun havde regnet med, nu hvor der var målemand inkluderet også.

Hun satte hænderne i siden, på en utilfreds måde, da den anden satte af. Forspring. Okay godt. Så nikkede hun let, svang benet over sin egen kost og satte af. Under den ene arm havde hun tromleren, mens hun holdt om skaftet på kosten med den anden.

Hun styrede hen mod det anviste sted, og rystede på hovedet af Chang-Masters.

"Selvfølgelig kan jeg!" bekendtgjorde hun tvært, let provokeret af den anden piges kommentar. Hun rynkede på næsen, og lukkede det ene øjne, mens hun tog sigte mod en af de tre ringe.

PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Winnie var klar, og fik hurtigt placeret sig selv foran det midsterste mål, dog med et par meters afstand til det. Slangen ville kunne bevæge sig fra side til side, hvilket var den eneste måde at få et skud ind, nu når det var præciseret til det midterste mål.
Pigen så lidt fjollet ud, som hun koncenterede sig, og ved det første skud, lykkedes det Winnie at nå bolden.
Igen ved det 2. skud, hvor tromleren, lige præcis heller nåde i mål.
Da Winnie for sidste gang skulle beskytte ringen, og nok var blevet lidt for overmodig, fik slangen snoget sig om, sådan at øjnene var et andet sted, end hvor bolden endte med at være. Der var ingen tvivl om at den var kommet gennem målet, og fik bare lov til at falde til jorden, hvis ikke nogen greb den inden.
Underlæben sprang frem hos Winnie, og det lignede næsten at hun skulle til at græde, for hun havde været så selvsikker på sig selv, og ønskede bare inderligt at vinde over den arrogante pige.

[Deleted]

De første to skud ramte ikke, men det gjorde det sidste så. Virkelig godt! Hun havde slynget tromleren mod ringen, og havde ramt lige igennem, fordi hun havde ladet som om, at hun kastede efter en af de andre.

"HA!" råbte hun sejrssikkert, da den ramte igennem ringen, og fløj efter tromleren, som hun greb inden den ramte jorden - men også kun lige inden.

"Af banen med dig." konkluderede hun, og pegede for Chang-Masters, ud af banen. Hun havde vundet, og fløj rundt i hurtig fart rundt på banen med tromleren under armen, mens hun hujede og råbte:

"Atkins! Uh uh uh, Atkins! Uh uh uh!" Nok var hun en dårlig taber, men hun var også en virkelig dårlig vinder, for hun pralede helt vildt.

PÅKLÆDNING

[Wen Chang-Masters]

Kinderne begyndte at skifte farve, og Winnie så alt andet end tilfreds ud. Hun kneb øjnene sammen, og løftede hånden. "Din, din... hmfh!" Lyden skulle forstille at virke fornærmet, men det lød nok bare sølle. Winnie var selv ikke en god taber, men hun kendte til nederlag, og fløj lige så stille ned mod jorden.
"Du kan bare vendte dig til næste kamp. Så vælter jeg dig af kosten!" Igen var hendes forsøg på at lyde smart og hertil truende, ikke særlig effektivt, men det hjalp lidt på værdigheden.
Som hun landede på jorden, kastede hun et sidste blik op mod slangen, før armene faldt tungt ned langs siden, mens kosten blev slebet med, mod udgangen.

[Deleted]

Beatrix rettede lidt på sin hoodie, mens hun betragtede den anden pige, som fløj ned mod jorden i roligt, men lidt fortabt, tempo. Chang-Masters ord fik hende til at smile. Hun kunne ikke engang fornærme Beatrix ordentligt, hvilket var lidt underholdende - mildest talt.

"Så siger vi det." lo Beatrix blot af den trussel, som til sidst kom frem: "Vi har allerede så godt som vundet den kamp."

Hun vinkede overlegent til den anden.

//OUT

PÅKLÆDNING