I have a thing for dirty shoes (like dirty boys alike)

[Atticus Clegane]

Han vejede hendes svar og overvejede endnu engang egne tanker, før han lukkede dem ud i sætninger.

"Jo men..." Blikket ret fremad. "Er det alt der er tilbage, så? Træningen? Jeg mener... Altså, I glemte det måske lidt begge to?"

[Maighread MacFusty]

Relationen med Atticus havde aldrig været præget af alvorlige spørgsmål eller nøje vægtede ord. Det fik Mags til at kaste et skeptisk blik på ham, før det alligevel trak insisterende ved mundvigene.

"Hvorfor vil du vide, om jeg er ovre ham?" spurgte hun og der kom en subtil drilskhed over ordene. "Skal du til at invitere mig ud, Longlegs?"

[Atticus Clegane]

Blikket fik ham. Skudt afsted med skarp præcision, ramt plet lige i hans eget syn. Skepsissen forstod han naturligt som følge deraf og det fik en lukket hånd til at give hende et dask på skulderen.

"Kun hvis det er noget du går og håber på, Snaps. Men det var ikke derfor jeg spurgte." Læberne blev fugtet på diskret vis, før et skævt tandsmil gav hende igen af samme drilske skuffe.

[Maighread MacFusty]

Sandt at sige havde Mags ikke tænkt meget over, hvad hun gik og håbede på. Måske havde hun håbet at høre noget fra Atticus over sommeren - bare en eller anden form for anerkendelse af, at de alligevel havde været sammen mere end bare en (eller tre) gang(e). Men forår var blevet til sommer og sommeren gået på hæld og som ugerne var blevet til måneder, var spekulationerne gået i sig selv.

"Hvorfor så?" spurgte hun derfor i stedet for at røbe mere.

[Atticus Clegane]

Det var mest af alt, fordi han simpelthen ikke turde spørge Jack Day. Venskabet havde mildt sat været en kende betændt siden hele hændelsen med Atticus og Mags - selvom nogen måske ville mene, at det var Jack selv der havde startet dén lavine. Atticus havde i hvert fald på fornemmelsen, at Mags nok ikke havde kastet sig over ham, hvis Jack ikke havde stukket sin pakke i alle huller han faldt over.

Men det havde han ikke tænkt sig, at forklare Mags. Hun var sikkert heller ikke interesseret i at høre det.

Atticus genovervejede tankerne og betragtede hende med hovedet en smule på sned. Måske var hendes bud ikke nogen dårlig forklaring. "Heck, man kan ikke holde noget hemmeligt for dig, hva'?" Startede han med et bredt smil, og lod skuldrene falde. "Så jo... Altså, jeg tænkte bare om vi skulle følges til den dér fest vi plejer at holde i starten af året. Helt casual, selvfølgelig."

[Maighread MacFusty]

Mags var ikke helt overbevist om, at det var den eneste årsag, men hun greb gerne udvejen for at tale mere om Jack Day og det forliste forhold. Med et skævt smil skubbede hun en lok bag øret, før hun trak på skuldrene.

"Aye, hvorfor ikke."

[Atticus Clegane]

"Cool." Det var faktisk helt perfekt. Så slap han for at skulle ankomme på akavet vis - enten alene eller i selskab med Jack, der ikke var til at tale med. Det var ikke helt til at finde ud af, om det handlede mest om Mags eller det med Baylea.

"Skal nok tage noget på, der matcher din hårfarve." Tilføjede han drillende.

[Maighread MacFusty]

"Please lad være," grinede Mags og lagde ekskæresten helt på hylden. I hvert fald som samtaleemne.

"Jeg vil helst ikke være kendt som hende, der følges med en karotte." Blikket gled over ham. "Selvom det ville være lidt mere festligt end dit sædvanlige udtryk."

[Atticus Clegane]

Atticus fnøs underholdt men blikket spillede stadig drillende.

"Siger du, at mit sædvanlige udtryk ikke matcher din hårfarve, Snaps? Det føler jeg er lidt af en fornærmelse."

[Maighread MacFusty]

"Jeg siger ikke, at sort og rød ikke er en klassiker," indvendte Mags med et grin og lænede sig lidt ind mod Atticus, så skulderen puffede blødt mod hans.

"Jeg siger bare, at der altså findes andre farver derude. Jeg begynder at mistænke, at du har en eller anden sjælden allergi."

[Atticus Clegane]

Atticus løftede et underholdt bryn og sendte hende et blik imens de vandrede videre i græsset mod slottet. Han var på ingen måde usikker i sit valg af garderobe farver, og lod heller ikke Mags' kommentar rykke ved den overbevisning.

"Jamen du er meget velkommen til at eksperimentere med hele regnbuen, hvis det er dét der får din kost til at lette, men jeg har virkelig ikke noget behov." Fastlog han, dog smilende.

[Maighread MacFusty]

"Tro mig, Longlegs, det har jeg virkelig ikke behov for din velsignelse for," erklærede Mags med et glimt i øjet, selvom det meste af hendes tøj var forvasket og noget falmet i farverne. Heldigvis havde veninderne ingen problemer med at lade hende gå på opdagelse i deres garderober, når anledningen kaldte på det.

"Men det er da meget belejligt at vide, at du går op i, hvad der får min kost til at lette."

[Atticus Clegane]

"Belejligt, ligefrem?" Drillede han og fugtede underlæben bag et tandsmil, og et blik i hendes retning. Jo jo. Tøjet var ikke nyt og pænt, men det var der jo ikke noget at sige til, når hendes forældre skulle brødføde både børn og drager i hobetal. Desuden klædte det hende meget godt... Det dér med ikke at se alt for nystrøget ud.

"Er det noget du vil uddybe?"

[Maighread MacFusty]

“Tjah, det virker som en fin aktivitet,” erklærede Mags drilsk - og ikke uden et selvtilfreds smil. Ikke, at hun for alvor mistænkte Atticus for at gå meget op i det. De havde trodsalt aldrig været meget andet end venner, hvis overhovedet, og efter sommerferien var der blevet sat et stort spørgsmålstegn ved dét, også.

“Finde ud af, hvor meget du går op i mit velbefindende. Jeg mener… Har du tænkt dig at bære min taske eller stjæle gulerodskage til mig fra køkkenet?”

[Atticus Clegane]

Atticus skævede mod selvsamme taske med et skævt smil, før han rettede blikket mod hende uden at se overbevist ud. Han hankede op i sin egen og rettede blikket frem igen, uden at smilet forsvandt.

"Som om du ville lade nogen bære din taske, Snaps."