I gotta get back to Hogwarts!

[Laurie Sprucewielder]

1. september

Hogwartsekspressen
Til Evelyn Gibson

Laurie smækkede døren til kupéen i, hurtigere end hun havde revet den op, og var stormet derind. Hun dukkede sig, så hun var ude af syne gennem ruden, og blev siddende imens en flok elever passerede i et målrettet tempo. Hjertet sad i halsen, men hun bar alligevel et bredt grin og åndede lettede op da hun rettede blikket mod den eneste anden elev i kupéen.

"Oh, hey Evelyn! Haft en god sommer? Jeg er vild med din bluse." Hun nikkede mod selvsamme, og skulede lidt ud ad ruden, før hun vovede sig til at stå ret op igen. Selv var Laurie iført en let sommerkjole, som hun var ret stolt over selv at have købt i en muggler forretning.

[Evelyn Gibson]

Der er bare noget over stemningen hvert år på denne dag der gav et sug i maven. Larmen på perronen, de mange gensyn, mennesker og de mere magiske indslag. For Evelyn var det følelsen af at tage på sit eget lille eventyr.

Evelyn havde fundet sig en kupé hvor der var plads til at slå sig ned i og var i færd med at lede efter noget i sin taske da døren til Kupéen svag op. Med en blanding af overraskelse, der nær havde fået hende til at tabe tasken, og nysgerrighed betragtede hun Lauries optrin med at gemme sig og flokken af elever der passerede på gangen.

"Hey Summer" Evelyn kunne ikke lade vær med at grine lidt og rettede en smule på den farverige blomstrede bluse, der måske mest af alt kunne minde om noget fra et hippie kostume. Hun kunne nok godt have svaret, men nysgerrigheden brændte for meget. "Hvordan har du folk efter dig inden toget overhovedet er kørt?"

[Laurie Sprucewielder]

Laurie sendte et sidste blik ud ad ruden, før hun med et skævt smil vandrede over og faldt ned i sædet overfor Evelyn.

"Jeg ved ikke hvad du taler om, Eve," svarede hun med et trak på skuldrene. "Der er bare nogen som ikke kan tåle at høre sandheden. Lidt sensitive over, at de skal forlade deres moar, forestiller jeg mig. Men sådan er det vel, hvis man er resultatet af fanatisk indavl, så..." Laurie trak fingrene gennem håret og hev det hele ned over den ene skulder, hvor hun begyndte at flette det.

"Nogen planer for første aften tilbage på skolen?" Fortsatte hun samtalen, som var det et helt naturligt efterfølgende spørgsmål.

[Evelyn Gibson]

Afslappet lænede hun sig tilbage i sædet, dog stadig grinende. Næsten helt fascineret af Laurie's direktehed omend det lader til at fører til en del problemer med nogen folk. Fanatikerne har selv Evelyn måtte indse er en reel ting, til trods for at hun helst vil se det bedste i folk. Det at være mugglerfødt har ikke just gjort det helt nemt.

Hun lænede sig ned efter sin taske og fandt frem til det hun havde søgt inden Laurie's entré. En müslibar. Det var for tidligt at spise sin madpakke, men en lille snack kunne ikke skade nogen. Roligt gav hun sig til at åbne den.

"Lad os være ærlige. Først nyde al den gode mad og så vil jeg se hvor mange jeg kan nå at få snakket med" svarede hun, halvt imens hun guffede baren i sig.

[Laurie Sprucewielder]

Laurie lænede sig tilbage og nikkede med et smil til Evelyn og hendes snack. Laurie selv sendte en tanke til slikvognen, og håbede den snart kom forbi, selvom det betød at hun måtte tilbage til kupéen hun havde efterladt sine ting i.

"Det er ikke nogen dårlig plan, Eve. Jeg har også planer om at få snakket med en masse mennesker her i starten af året. Måske også nogle af førsteårseleverne, du ved... Så professorerne måske kan se, at jeg ville være det perfekte valg til præfekt næste år." Svarede hun beslutsomt uden den mindste skygge af ydmyghed.

[Evelyn Gibson]

"Du vil også være en god præfekt" Evelyn kan ikke andet end at beundre Laurie for hendes selvtillid og ambition. Tænk hvordan det måtte føles bare at være sikker i hvad man skal og hvor man vil hen. Selv var Evelyn knap nok klar over hvilke øreringe hun skulle have på dagen efter.

Evelyn trak benene op under sig og gav sig til at pille en anelse rastløs ved remmen fra hendes taske. "Har du lavet noget spændende i ferien?"

[Laurie Sprucewielder]

Ja, hvis bare professorerne tænkte det samme som Evelyn. Eller hvis eleverne selv kunne få lov til at vælge. Laurie var ret overbevist om, at der nok skulle være en del der ville stemme på hende. Men ak.

Hun trak lidt på skuldrene. "Min søster kom hjem fra Peru. Hun havde nogle virkelig cool ting med hjem, og så var jeg med min mor på arbejde. Men det var mere spændende sidste år, så jeg ved ikke om jeg gider igen til næste år." Hun så tænksom ud et øjeblik, inden hun rettede blikket mod Evelyn igen.

"Hvad med dig? Og hvordan har Butcher det?"

[Evelyn Gibson]

"Din mor arbejder i ministeriet for magi, ikke?" I Evelyns øjne lød de fleste job fra muggler verdenen super spændende i forhold til hendes far der var revisor. Hun forestillede sig lidt for sig selv hvordan det måtte være at arbejde et sted med magi. Dog blev hun revet brat ud af forestillingen i sit hoved da Laurie spurgte ind til Butcher.

"Oh eh...." Lidt ubevidst lagde Evelyn hånden mod den ene læg mens hendes blik søgte ud af vinduet. "Butcher er..." Det var næsten svært at sige selv om hun havde haft hele sommeren til at vænne sig til tanken. At sige det gjorde det bare virkeligt. "... Han er der desværre ikke mere"

[Laurie Sprucewielder]

Laurie så på Evelyn med øjeblikkelig bekymring i blikket. Hun rettede sig op og lænede sig en anelse frem, så hun kunne række ud efter venindens knæ i en velmenende berøring.

"Eve... Det er jeg ked af. Er du okay? Hvad... Hvad skete der?"