Ready for a break, not an Oxford comma

[Meadow Reyes]

Et skævt smil gled over Meadows læber, da hun rykkede lidt på sig i fodenden af Anthony Sinclair 's seng. På skolen var de måske verdener fra hinanden, men når først sommerferien trådte ind og de igen var tilbage på børnehjemmet, var der intet mere naturligt i verden for New Yorkeren end at søge drengen, der havde været ved hendes side gennem både tykt og tyndt. Og hendes blik spillede, da hun lagde tre matchende syvere oven i stakken af farverige kort.

"Uno," erklærede hun selvsikkert.

[Anthony Sinclair]

Anthony sad tilbagelænet, de lange ben strakt ud, så de lige akkurat undgik at vælte den voksende stak med kort. Da Meadow spillede sin hånd, slap han en indigneret lyd.

"Det er løgn," erklærede han. "Du må simpelthen snyde."

[Meadow Reyes]

“Anklager du mig seriøst for snyd, Antboy?” spurgte Meadow vantro, som vidste de ikke begge, at hun snød i ethvert spil, det var muligt. I Kalaha kunne hun endda færdiggøre hele banen, uden modstanderen fik taget så meget som en enkelt håndfuld af de små kugler op.

“Du er blevet en endnu dårligere taber siden sidst. Er det, fordi det har været en tør quidditch-sæson?”

[Anthony Sinclair]

Anthony sendte hende et blik, der klart udstrålede øh, ja, før han resigneret smed sin noget mere fulde hånd fra sig i bunken.

"Årh, rend mig," svarede han, men uden noget specielt bid bag. "Jeg er en udmærket taber, men du kunne lade være med at snyde bare en enkelt gang. Gøre det troværdigt, du ved."

Han pressede et kort mellem tommel- og pegefinger, så det bukkede under for presset og fløj mod hende.

[Meadow Reyes]

Meadow daskede kortet væk i en doven bevægelse med hånden, så det dalede ned mod madrassen, men gav sig ikke til at blande kortene igen med det samme. Hun samlede bare det op, der nu var endt ved hendes knæ og drejede det mellem to fingre.

"Hvorfor?" spurgte hun retorisk og hævede det ene bryn over et spillende blik. "Du falder jo tydeligvis stadig for det."

[Anthony Sinclair]

Anthony fnøs og hævede brynene af hende over et skeptisk blik. Han gjorde heller ikke noget for at række ud efter bunken, selvom det sandsynligvis ville ende med et spil mere.

"Det er min store svaghed," svarede han tørt. "Min blinde tiltro til mine medmennesker."

[Meadow Reyes]

Meadow slap et muntert fnys og kunne ikke dy sig for at vrikke lidt med brynene af det skeptiske blik, lige så meget som ordene. For der var vist ingen af dem, der nærede blind tiltro til nogen eller noget. De vidste begge, at selv kærligheden havde sine grænser. Der var intet ohana, for selv forældre vendte ryggen til deres børn.

"Hvis det er det, du vil kalde det," svarede hun og prøvede ikke engang at skjule smilet. "Måske er du bare afhængig af at være en under-dog?"

[Anthony Sinclair]

Anthony fnøs og hævede brynene af hende. "Eller også ved jeg bare, at du er en endnu dårligere gaver end vinder," svarede han med et sigende blik.

"Så er det nemmere at lade dig snyde end at udsætte mig selv for det."

[Meadow Reyes]

“Right,” svarede Meadow uden at bekymre sig med at lyde overbevist. I stedet samlede hun et kort op og bukkede det mellem to fingre, til hun kunne sende det af sted i hans retning.

“Du kunne også foreslå en anden aktivitet.” Hovedet blev lagt lidt på skrå, før hun puffede opfordrende til ham med den ene fod. “Måske du har lyst til noget mindre… børnevenligt?”