On brand

[Tibby Kendrick]

Efter snart et år, havde Tibby efterhånden fundet en rytme på Skt Mungo's, selvom der ikke var to dage der var ens. Den ene dag kom der fuldvoksne hekse og troldmænd ind med alvorlige forbandelser og den næste var det et barn der utilsigtet havde groet otte ekstra tæer i armhulen. Tibby havde for længst lært, at han stadig kunne bliver overrasket.

I dag havde dog været en relativt stille og rolig dag. Bare nogle harmløse husholdningsbesværgelser der var gået galt, og lidt papirarbejde. Tibby var mest af alt stadig bare et par ekstra hænder for sin lærermester, men havde også opgaver på egne ben. Så som at tjekke ind hos patienter i løbet af dagen, hvis der var ventetid på en kompetent heler eller hvis det bare handlede om småting.

Tryllestaven blev stukket i lommen, efter at have sendt en bakke afsted mod et værelse (med en eliksir og lidt drikkelse til at skylle efter). Derefter trådte han ind på et andet værelse med en ny patient, efterfulgt at et svævende dokument og en kvikskribler til noter.

"Godeftermiddag, det var noget med nogle forsvundne næsebor og et ekstra øre?" Startede han venligt ud imens han trådte ind i rummet. Først da gik det op for ham, hvorfor 'Jemima Burke ' havde lydt bekendt. Hun havde gået et år over ham på Hogwarts.

[Jemima Burke]

Det havde været ren rutine. I hvert fald lige indtil en godt skjult fælde var gået af og hun var blevet fanget i krydsilden af det kaos der var opstået i kølvandet på fælden.

SÅ nu sad hun her på Mungos og var ikke særlig tilfreds med det. Krøllerne var trukket godt ned over ørerne. I sær i den side, hvor et ekstra øre var opstået, som om hun var ved at få udvendige gæller. Det drillede også hendes hørelse, for det lød hele tiden som om der var ekko på alle lyde. Oveni var hun nødt til at trække vejret gennem munden og følte sig mest af alt som en debil søløve da døren gik op.

Hun forventede en helbreder, men konkluderede hurtigt hun nok havde fået en lærling. Ærligt gjorde det hende faktisk mere rolig, for hvis hendes sag ikke var dømt mere alvorlig end at en lærling kunne klare det, så var det nok ikke så galt “Mhm..” mumlede hun bare, en smule nasalt.

[Tibby Kendrick]

Tibby skubbede brillerne på plads over næsen og betragtede hende et kort øjeblik bag glassene, før han rakte en hånd frem.

"Tibby Kendrick, jeg er lærling og skal kigge lidt på dig i dag. Jeg skal informere om at du har ret til, at bede om at blive tilset af en fuldt uddannet heler, men at det er standard procedure, at jeg tilser dig først og hjælper med det jeg har kompetencer til, så du kan komme hurtigst muligt videre." Informerede han professionelt om, imens kvikskribleren noterede hvad den skulle notere i baggrunden.

[Jemima Burke]

Jemima nikkede til alt det praktiske og fik først nu set rigtigt på ham "'Et er 'int." hun kneb øjnene lidt sammen og glemte et øjeblik hun ikke kunne trække vejret gennem næsen, fik lukket en halvkvalt søløvelyd ud og så halvt undskyldende på ham "'i har 'åt 'å Hog'arts sammen, 'ar 'i ikke?"

[Tibby Kendrick]

Tibby blinkede et par gange, uforstående, men gjorde sit bedste for at tyde hendes ord.

"Øhm... Jo. Jo, du gik et år over mig, mindes jeg." Nikkede han så endelig, da han havde genspillet ordene i hovedet, og regnet den ud. Han viftede med en hånd, så et glas vand kom svævende og hang bag ham, ved siden af kvikskribleren. "Er det i orden, hvis jeg åbner dine næsebor? Kosmetisk kan jeg ikke love noget til en start, men så kan du i det mindste trække vejret ordenligt, indtil vi har fået dig tjekket igennem."

[Jemima Burke]

Inde i hendes hoved lød det som ord, men så snart de kom ud, blev det mere nasale lyde, som hun fra en anden end sig selv, ville have grinet højlydt over. Hun satte dog ret meget pris på at Tibby ikke grinede lige nu og nikkede bare til spørgsmålet, uden at ville prøve på at sige mere.

[Tibby Kendrick]

Tibby nikkede tilbage, og sendte hende et velmenende smil. "Okay, bare sid helt stille. Du kan godt få en lidt underlig smag i halsen, men det er hurtigt overstået og du får et glas vand bagefter," informerede han hende.

Han lagde en mild, men fast hånd under hendes hage, og rettede staven mod den lukkede næse.

Pop!

Det ene næsebor fik hul igennem. Tibby holdt stadig ved hagen, og blikket bag brillerne var stadig koncentreret, indtil der lød et pop mere. Tibby så undersøgende på resultatet. Det var ikke helt skidt, og kun en smule ujævnt hvis man kiggede virkelig godt efter. Det var ikke noget, som en mere erfaren heler ikke kunne rette op på senere.

Han slap hendes hage og sendte hende endnu et smil, imens han viftede med hånden så glasset med vand svævede over til hende. "Jeg håber det hjalp lidt."