Punktum, færdig

[Jack Day]

Pokalen var ikke blevet slangernes, men det var nu ikke den eneste grund til at Jack følte sig lidt off. Der var gået nogle dage siden kampen. Og snart to uger siden Beltane. Han og Maighread MacFusty havde sgu ikke fået talt sammen, men hvad var der overhovedet at sige? Uanset hvor krøllet håret var eller hvor krøllet han følte sig indeni, var det vel slut mellem dem. Punktum, færdig.

Atticus Clegane havde han heller ikke rigtig snakket med. Når de havde udvekslet nogle ord, havde Jack opført sig som om alt var i skønneste orden. Men at knalde en kammerats kæreste var alligevel... Ja, måske var det alligevel noget selv Jack ikke mente, han ville kunne finde på. Så var en kammerats lillesøster sgu næsten bedre.

Det var sgu lidt af et chok at se Mags i opholdstuen, da han - som sædvanligt - vågnede en nat med lidt for meget energi i kroppen. Måske skulle han bare skride ud i kælderen? Alligevel var der et eller andet, der drog ham til at sætte sig i sofaen ved siden af hende med en cliché-kommentar som: "Kan du heller ikke sove?"

[Maighread MacFusty]

Med UGL'erne lige om hjørnet og quidditchturneringen afsluttet med jordens mest bitre andenplads kun tyve point fra Ravenclaw, havde Mags benyttet lejligheden til at erklære sommerpause på holdets træninger. Sådan kunne hun også undgå Jack, som hun siden Beltane ikke havde værdiget hverken et blik eller et ord.

"Nah," svarede hun dog, da han sank ned i sofaen ved siden af hende. Hun sad der nemlig med et formål og snart trak hun en lille samling ting op fra gulvet, hvor de havde været halvt skjult i skyggerne. Nederst lå Jacks quidditchjersey med en stor penis tegnet over brystet og DAY erstattet med CUSTARD, begge dele forhekset til ikke at gå af i vask. Dernæst var der et par t-shirts og til sidst det lille halssmykke, kæden en simpel lædersnor, hun havde set på hans værelse og taget på i spøg for så at tage med sig hjem, da han havde erklæret, at den alligevel klædte hende bedre. Hun lod det dumpe ned på hynden mellem dem.

"Og så tænkte jeg, du skulle have det her tilbage." Ærgerligt, at det ikke kunne byttes for hendes mødom, men sådan var det.

[Jack Day]

Genkendte genstande - nogle med foretagede ændringer - blev placeret på hynden mellem dem. Jack betragtede bunken, og hvad der var tilbage efter deres forhold. Det var en mærkværdig og uigenkendelig følelse at se stunderne blive kogt ind til nogle t-shirts, en lædersnor og jersey.

"Yea. Cool, tak," Var det bedste han kunne sige til det. Han havde hørt, at man engang lejede film, men skulle huske at spole dem tilbage. Dette udlån duftede sikkert stadig af Mags, og tiden kunne man ikke trykke rewind på.

Han samlede bunken op i sin favn og kiggede lidt på tingene. Den elskede jersey (som han ærligt havde nydt at se hende i), havde fået visse kreative ændringer, og de ville nok have fået ham til at smile under andre omstændigheder.

[Maighread MacFusty]

Selvom Mags tidligere havde sagt, at hun var færdig med Jack, var det første gang, hun afleverede tingene tilbage. Første gang hun ikke et sted i baghovedet håbede, at han igen ville indse, at han ikke kunne leve uden hende og kravle tilbage.

“Sure,” svarede hun og vendte blikket tilbage mod artiklen i Profettidende. Normalt læste hun ellers ikke avis, men denne udgave indeholdt en dybdegående profil-artikel om en ungarsk dragepasser i anledning af hans besøg i England.

[Jack Day]

Så det var bare det. Dér måtte han sidde med genstande, der havde været hans, men også nogle der var blevet omformet til hendes. Jack sad med samlingen af ejendele og betragtede dem. Visse tråde var gået op i jerseyen af ren og skær wear and tear. Både fra hans side, men også fra hendes.

Snart skævede han mod hende igen og bemærkede det fokus hun læste avisen med. Måske kom folk nemt videre fra forhold. Mags lod i hvert fald til det, selvom Jack selv følte sig en kende skævvredet indeni.

"Er der sket noget spændende?" spurgte han alligevel, frem for bare at skride op med tingene.

[Maighread MacFusty]

"Hm, det ved jeg ikke," svarede hun og så op på ham, som var det næste spørgsmål stillet i ramme alvor og ikke dryppende at sarkasme. Blikket i de grønne øjne var roligt, som hun uden at blinke fortsatte:

"Siden vi mistede quidditchpokalen for første gang i fem år? Eller siden jeg så Reyes tage din pik i munden?"

[Jack Day]

Det var næsten som om ørene trak sig en anelse tilbage. Som var Jack i virkeligheden en lille hund der fik et knips over næsen. Selvom han egentlig gik op i Quidditch, var det virkelig ikke nederlaget som vægtede mest i følelsesregisteret lige nu. Han så væk og mod kaminen.

"Det med Reyes betød ikke noget," sagde han, uden helt at vide hvor han ville hen med det. "Det var mærkeligt mellem os to."

[Maighread MacFusty]

Det var næsten mere provokerende, at Jack slog blikket væk og avisen gav beklagende lyde, da hun fik den foldet den sammen under små smæld. Blikket forlod ham ikke mange sekunder ad gangen.

"Du er en kujon, Jack," konstaterede hun simpelt. "Jeg fortalte dig, at jeg elskede dig og det kunne du ikke deale med, fint, så sig det. Men det her var for lavt. Jeg fortjener bedre."

[Jack Day]

Til Greengrass-Montague brylluppet havde Jack egentlig nok opdaget, at det var nøjagtigt hvad han var. En fucking kujon. Da det var blevet fremhævet, at han havde været nogenlunde eksklusiv med Mags i nær et år, havde han også været bange og nervøs for hvad det betød, og hvad han måske missede.

Hvad han havde lavet med Reyes havde føltes godt. Mens det varede altså. Han havde været fuld og det han følte for Mags, havde han skubbet langt på afstand.

"Som Atticus Clegane ?" spurgte han, stemmen lidt svagere nu, selvom han gerne ville lade som om alt var cool.

[Maighread MacFusty]

Selvom hun havde taget mere end bare en omgang med Atticus Clegane til Beltane, havde Mags ikke så meget som et sekund overvejet, om det kunne være mere end det. Den tanke havde hun dog ikke tænkt sig at dele med Jack, så hun trak i stedet på den ene skulder og prøvede at se upåvirket ud.

"Jeg kan virkelig ikke se, hvordan det angår dig længere."

[Jack Day]

Skuldrene sænkede sig en anelse, uden at Jack helt selv bed mærke i det. Det føltes lidt som om der var en knude i brystet, og så ofte som det efterhånden dukkede op, måtte han næsten snart gå til helbrederen med det. 
Nej, det angik vel ikke ham. Ikke når de ikke længere var kærester. Ikke når hun havde knaldet en af hans gode venner, fordi han havde ladet en sirene gå ned på sig.

Han var stille i noget tid, uden nogen anelse om hvad fanden han skulle sige.

"Vil du gerne have at jeg bliver på holdet?" spurgte han så. Måske med en - for ham abnormal - villighed til at forlade det, hvis det kunne gøre slemt bedre.

[Maighread MacFusty]

Brynene trak sig lidt ind mod midten og et øjeblik overvejede Mags reelt at tage ham på ordet og finde en ny angriber, der ikke så kujonagtigt ville sno sig ud af sit ansvar, når tingene blev svære. Så glattede hun ansigtet ud.

"Jeg valgte dig ikke som angriber, fordi du var min kæreste, men fordi du var den bedste, der var," konstaterede hun simpelt og kun fordi hun antog, at det ikke kunne stige ham til hovedet, når det var sagt i den stemning. "Men hvis du vil trække dig, skal du ikke forvente, at jeg tigger."

[Jack Day]

Det var meget af det sociale der havde trukket i Jack angående Quidditchholdet. Den fede stemning og dét at kunne få grundigt afløb for energien. Han følte sig også god på banen, og nej han havde egentlig ikke lyst til at forlade det.

"Jeg bliver, hvis det ikke har en difference for dig," sagde han så og lod skuldrene sænke sig. Samtidig skulle det nok fortsætte med at være pissesvært at se Mags og Atticus Clegane sammen.

[Maighread MacFusty]

"Hvorfor skulle det?" pointerede mere end spurgte Mags, som om det ikke havde revet hendes hjerte ud at se ham med Reyes. Men en dragpassers datter lærer ikke at brænde sig på samme flamme to gange - og alligevel havde hun gjort det. Hun var næsten mere skuffet over sig selv end Jack.

Hun rankede sig. "Jeg ved, du har issues nok for hele holdet, men så længe de forbliver væk fra banen, har jeg ingen grund til at lade dine idiotiske beslutninger smitte af på mine." At få dit hjerte knust to gange og derefter ende lidt for tæt med Atticus Clegane kunne dog være et tegn på, at det allerede var sket.

[Jack Day]

Det var virkelig en skodfølelse, og nok også en som Jack ikke havde regnet med ville komme, da han besluttede sig for at det var en god idé at Meadow tog ham i munden. Han pillede ved nogle af de ejendele hun havde givet ham tilbage. De lå stadig sølle i skødet på ham.

"Ja, jeg skal nok holde mine issues for mig selv så," sagde han så, lidt slukøret, men med et forsøg på henkastethed gennem en skuldertrækning. Han rejste sig langsomt fra sofaen med sagerne.

"Nåmen. Du må sove godt."