At the summers beginning

[Nicolas Winger]

Meadow Reyes

Nicolas havde forvandling sammen med Slytherin, hvilket sjældent havde generet ham i gennem hans skoletid. Og heller ikke i dag, var det noget problem. Timen var ikke startet endnu, og som altid var han næsten kune lige på minutten ankommet til lokalet. Der var få ledige pladser, og han valgte med vilje en ved siden af en af slangerne.

"Meadows," hilste han med et bredt smil. "Du ser ualmindelig skøn ud her til morgen!"

[Meadow Reyes]

Det var en underlig følelse, sådan at have pigerne sværmende om sig, men Meadow var ikke i tvivl om, at hun hurtigt kunne vænne sig til det. Hun havde i hvert fald ingen skrupler med at bede en af veninderne om at hente den bog, hun havde glemt nede i kælderen, og hun forventede, at det var hende, der satte sig ned ved hendes side.

I stedet måtte hun hæve brynene lidt over Nicolas og hans hilsen. Hun slap et muntert fnys.

"Selvfølgelig," svarede hun med et træk i mundvigen. "Så, hvad med dig?" Blikket gled ned over ham for at ende tilbage ved hans øjne, et glimt i øjet. "Hvorfor har du ikke lagt dig ekstra i selen?"

[Nicolas Winger]

Nicolas kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes konstatering og smilet forblev på hans læber, da hun stillede ham et spørgsmål.

"Uanset hvad jeg gør, så kan jeg alligevel ikke måle mig med dig," svarede han flabet og han vippede lidt med sine øjenbryn. Og efter denne time skulle han alligevel ud i drivhusene og have jord på tøjet, ingen grund til at gøre sig umage før efter det.

[Meadow Reyes]

“Det virker som en kedelig undskyldning for at slacke,” pointerede Meadow, ikke uden et træk i mundvigen. Bog, pergament, fjerpen og blæk blev lagt frem ude i siden af bordet, lidt under ingredienserne.

“Men så ved jeg da, hvorfor vi ikke deler kollegium.”

[Nicolas Winger]

Nicolas trak lidt på skuldrene, mens han stadigvæk smilede. "Jeg tror ikke kun, at det er derfor," pointerede han med et smil, dog uden at uddybe, hvilke andre grunde der var til, at de var på hver deres kollegium.

Han kiggede lidt op, da en pige kom med en bog, og så tydeligt utilfreds ud, da hun opdagede at pladsen ved siden af Meadows var optaget. "Er det en af dine?" Spurgte han drillende, og så på Meadows.

[Meadow Reyes]

Meadow havde allerede et svar liggende klar på tungespidsen, men bemærkede også den dvælende tilstedeværelse halvt bag sig. Det var dog først ved Nicolas' bemærkning, at hun så i pigens retning.

"Du kan sætte dig med Molly. Bare bed Williams om at flytte sig." Hun ventede ikke for at se, om hun flyttede sig, men rettede blot opmærksomheden tilbage til løven ved sin side.

"Hvor svært kan det være?" bemærkede hun med et skævt smil om læberne.

[Nicolas Winger]

Nicolas blandede sig ikke i Meadows fordeling og rykken rundt på sine små håndlangere. Han var bare glad for, at hun i det mindste ikke smed ham væk, selvom han tydeligt havde taget denne Mollys plads på bænken.

"At leve op til dine forventninger?" Spurgte han retorisk, med et drilsk smil på sine læber. "Svært," svarede han på sit eget spørgsmål. "Du må virkelig lære mig, hvordan man gør!"

[Meadow Reyes]

Meadow havde ikke noget imod, at Nicolas besvarede sine egne spørgsmål, så længe det var i smiger. Hun sendte ham et kryptisk smil og trak på skuldrene. Blikket spillede.

"Ligner jeg en pige, der afslører alle sine hemmeligheder?"

[Nicolas Winger]

Nicolas var ikke blind for hendes spillende blik, og noget sagde ham, at han var lidt på rette spor. Han havde hurtigt lært at smiger og komplimenter var noget pigerne godt kunne lide. Eller i hvert fald de fleste af dem.

"Nej," svarede han og rystede på hovedet. Den snak havde de vist også lidt haft nytårsaften, hvor han havde sammenlignet hende med en lagkage. Bare ikke på den vulgære måde, hun havde tænkt på en lagkage.

"Men man kan jo altid håbe desperat på, at du vil bruge tid sammen med mig alligevel."

[Meadow Reyes]

"Desperat, ligefrem?" udfordrede Meadow med et træk i mundvigen, men lagde sin bog frem, før hun så på Nicolas. Et nøje formet bryn blev hævet lidt.

"Det cramper din stil, Wings."

[Nicolas Winger]

Nicolas havde altid haft svært ved at følge med i de muggler-fødtes form for sjagong. Og han kløede sig lidt i nakken, mens han forsøgte at gætte sig frem til, hvad hun mente.

"Så jeg har en stil?" Spurgte han drillende og grinede lidt til hende, mens han selv fik lagt sin bog frem.

[Meadow Reyes]

Brynet faldt tilbage på plads, som Meadow med et muntert fnys vendte blikket tilbage mod tavlen og professoren, der gjorde sig klar. Opmærksomheden havde dog ikke forladt løven ved hendes side.

"Har alle ikke det?" pointerede mere end spurgte hun.