All eyes and no sight

[Sinéad L. Yaxley]

Hun havde naturligvis sendt ham en ugle. Informeret ham om hendes nærmeste fridag og - for en god ordens skyld - skrevet adressen. Efter Tommys død var hun flyttet tilbage til farmors, hvor hun også kunne give en hjælpende hånd. Og hvor hun kunne få lov til at være den første der hørte det, hvis der kom nys om forlovelser til de øvrige børnebørn og oldebørn. Hun var naturligvis mest interesseret i Jemima Burke. Men Baylea havde også hendes opmærksomhed. Især efter farmors lille yndling, Alfie, var forsvundet.

I dag handlede det dog hverken om den ene eller den anden. Det handlede om Sinéad, og hendes forventninger om, at Thaddeus Buchanan snart ville stå på dørtrinnet. Måske med blomster? Hun håbede på blomster.

Selv opholdt hun sig allerede i en af de mindre stuer, og havde instrueret husalfen i at lave te, så snart Thaddeus dukkede op. Efter at have vist ham til stuen hun sad i, naturligvis.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var punktlig, men han var også unævnelig i ministeriet og det var med en lille forsinkelse, at han ankom ved Burke-familiens slægtshjem. Til gengæld var det ikke tomhændet og da han trådte frem mod Sinéad efter at være blevet vist ind, var det med en yndigt dessertæske i hånden, som han rakte frem mod hende. Anbefalingen havde han fået af Abigail Bancroft, der til hans held havde været i samme elevator i Ministeriet, da han endelig kunne forlade mysteriedepartementet.

"Jeg beklager min forsinkelse, men det kender du sikkert fra dit eget job," antog han med et samvittighedsfuldt udtryk. "Jeg håber, at det kan gøre op for deet."

[Sinéad L. Yaxley]

Sinéad så op mod døren da den gik op, og rejste sig med det samme, for at byde ham velkommen med et smil.

"Forsinkelse? Tænk, jeg har slet ikke haft øje med tiden, jeg-" Hun tog imod æsken og sendte ham et nysgerrigt blik. Det var ikke blomster, men det var heller ikke ingenting. "Åh men Thaddeus, det behøvede du da ikke. Hun åbnede forsigtigt op, og slap en fornøjet lyd ved synet. Kagen var nok hendes yndlings.

"Og så lige til teen. Jeg får alfen til at bringe tallerkner og kagegafler." Bemærkede hun smilende og satte æsken på det lille tebord, før hun i en blød bevægelse indikerede at han skulle sætte sig.

[Thaddeus Buchanan]

Det var ikke, at Thaddeus decideret snagede i hendes sind, men han rakte alligevel ud og fandt behagelse ved gaven. En bekræftelse af, at det var hendes yndlings. Han skrev sig det bag øret og gik over til det bløde, hvor han stillede sig med hænderne bag ryggen. Først, da Sinéad tog plads, gjorde han selv.

Han takkede for te og kage med et lille nik og uden at besvære sig med at fortælle, at han ikke var til desserter. Det var ikke meningen med det hele, uanset.

[Sinéad L. Yaxley]

Te blev serveret og kage kom på fine små tallerkner. Sinéad nød altid denne slag stunder. Og Thaddeus selvskab gjorde kun det hele meget mere fornøjeligt. Hun løftede kagetallerkenen og så på Thaddeus med et spillende blik.

"Jeg går ikke ud fra, at du kan afsløre hvad der holdt på dig?" Supplerede hun konverserende, imens gaflen skar et lille mundret stykke af kagen, som hun spiste med fornøjelse.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus betragtede Sinéad med et roligt blik, mens han tog hende ind. Spillende, frisk og mild som foråret, men alligevel var der noget, der ikke stemte. Det fik ham til at tage en bid af kagen, mest i høflighed.

"Det er desværre en sjælden fornøjelse," medgav han uden for alvor at fortryde noget. Han havde aldrig været typen, der havde lyst til eller behov for at tale om sin dag.

[Sinéad L. Yaxley]

Hun nikkede forstående og tog en lille bid mere af kagen. Gad vide om det ville være anderledes hvis de blev gift? Nok ikke, men hun kunne godt underholde tanken.

"Thaddeus, du nævnte noget sidst vi sås, som jeg har tænkt en smule over siden." Hun satte kagetallerkenen fra sig på bordet, og søgte hans blik.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus kunne sagtens være fortsat af det spor, men havde intet imod, at Sinéad hoppede direkte videre til det, der sikkert var den sande grund til hans besøg. Han stillede selv tallerkenen fra sig.

Blødt slog han ud med den ene hånd i en opfordring om at fortsætte.

[Sinéad L. Yaxley]

"Jo, altså det med at du... godt kan lide en kvinde der går direkte til sagen? Var det sådan du formulerede det?" Spurgte hun retorisk og fortsatte imens hun med rank ryg sad og var et eksemplarisk bud, på det perfekte billede af en yndefuld ung kvinde.

"Jeg tror jeg ville være god for dig. Du er ikke gift, og jeg har ingen interesse i at være enke resten af livet." Hendes øjne mødte hans.

[Thaddeus Buchanan]

Den indirekte anmodning var ikke uventet. Tværtimod havde Thaddeus gået og forventet den over deres sidste par møder, men han havde ikke besluttet sig fast på noget. I stedet foldede han hænderne foran sig med en dæmpet lyd.

"Gennem din husbonds bortgang blev du frit stillet til selv at vælge, kan jeg forestille mig," indledte han roligt. "Hvorfor én, der er tyve år ældre end dig selv?"

[Sinéad L. Yaxley]

Svaret var ikke dét hun havde håbet på, og det var synligt i det falmende smil. Hun rakte bestemt ud efter teen og tog en tår, så hun ikke gjorde noget overilet. Hun ledte efter en mand. Ikke en forvokset og usikker skoledreng.

"Du... Synes jeg er for ung?" Hun så næsten såret ud over hans spørgsmål. Hvis han ikke var interesseret, hvorfor var han så kommet? Var det dérfor han kom med kage, og ikke blomster? Så han hende som et barn? Det huede hende ikke.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus betragtede hende alvorligt og uden at tage særhensyn til hendes sårede følelser. Hvis Sinéad virkelig gerne ville være hans hustru, måtte hun også være i stand til at tage de nødvendige samtaler.

"Jeg har ikke sagt noget om, hvordan jeg ser dig," mindede han hende roligt om. "Jeg spurgte ind til dit valg."

[Sinéad L. Yaxley]

Hun vedblev at forholde sig en smule fornærmet, men blikket blev slået tankefuldt ned for en stund, og da hun så op igen var ryggen mere rank.

"Jeg er ikke interesseret, fordi du er tyve år ældre, Thaddeus." Startede hun, og sendte ham endelig et overvejende lille smil igen. "Men hjertet vil have, hvad hjertet vil have. Og jeg gider ikke at spilde min tid, på nogen der ikke engang kan binde et slips uden at ty til mugglerknuder. Jeg leder efter en mand der allerede sidder i en arbejdsstilling jeg kan respekterer, og som jeg er politisk enig med." Hun sendte et blik ud i stuen, men her var naturligvis ikke andre, og hun fandt hans øjne igen. "Alpha centuri vrimler ikke ligefrem med attraktive singlemænd, Thaddeus. Og jeg ved at vi ville være et godt match." Hendes sikkerhed i sin sag, var ikke til at tage fejl af.

[Thaddeus Buchanan]

Det beroligede ham, at der var mere fornuft til valget end hjertet vil have, hvad hjertet vil have. Thaddeus slap endda en næsten munter lyd over bemærkningen om slipseknuder og gjorde et blødt vift med den ene hånd, der bragte tekoppen hen til ham. Han tog en tår, før han fortsatte.

"Og hvad forventer du af et ægteskab?"

[Sinéad L. Yaxley]

Alt.

Blikket var glubskt i et splitsekund, men minen blev hurtigt blød og hun sendte ham et velmenende varmt smil. "Hvad enhver kvinde forventer af et ægteskab, naturligvis." Svarede hun ligeså sukkersødt som kagen, uden at gøre mine til at uddybe det yderligere.

"Jeg er mere interesseret i at høre, hvad du forventer, Thaddeus? Det er trods alt en kones pligt at opfylde sin mands behov, er det ikke?"