Living is hard enough without you fucking up

[James Sirius Potter]

James’s blik flakkede i et splitsekunds usikkerhed, for hun havde helt klart sagt noget. Han anstrengte sig for at genkalde det, mens han fulgte hendes blik til uret “Okay.. jeg burde nok også..” han var ikke helt sikker på hvad han burde og følte sig en smule slået ud af kurs mens han rejste sig fra sofaen “Jeg kan ikke fatte han rent faktisk gjorde det.. det er så..” han rystede på hovedet uden at finde et ord der dækkede hvad det rent faktisk var, når man slettede sin egen hukommelse, inklusiv sit eget barn.

[Dominique O'Callaghan]

Følelser, hverken at bearbejde eller tale om dem, var aldrig kommet naturligt til Dominique. I stedet trommede hun fingrene over sin arm, før hun alligevel overgav sig til James' selskab. Hun havde trodsalt behov for at rase til nogen og hun kunne ikke få sig selv til at sluge sin stolthed og gå til Cillian O'Callaghan. Selv i sin ulæselighed, blev han kun mere ulidelig.

"Det kan jeg godt," svarede hun med et skuldertræk. "Altså, det er en plan, der er idiotisk, uovervejet og tydeligvis ude at stand til at fungere, men du må indrømme, at det er temmelig on brand for Teddy Lupin."

[James Sirius Potter]

James stoppede igen midt i en bevægelse og satte sig langsomt ned igen, da Dominique åbenbart ikke havde så travlt som først antaget. Han hævede et bryn spørgende og som hun fortsatte, endte han med at skære en lille grimasse “Når du vender det på den måde.. så ja.. det lyder temmelig meget som Teddy.” Medgav han og lod den ene hånds fingre glide gennem det mørke hår, i en halv-frustreret handling “Men det har aldrig været et barn involveret.. jeg kan bare ikke.. “ han manglede ord igen og endte med bare at ryste på hovedet.

[Dominique O'Callaghan]

Dominique trak ikke på skulderen denne gang, selvom hun havde været tæt på. I stedet så hun på James, som var svaret åbenlyst. “Teddy ville aldrig have, at der var et barn involveret,” pointerede hun. “Han er en idiot, men så meget vidste vi. Hvad Vic gjorde, derimod.” Blikket skar sig gennem ham.

“Det var fucking modbydeligt. I det mindste valgte han den måde, han stadig kunne være i Chloes liv på.”

[James Sirius Potter]

James nikkede og slog ud med den ene hånd igen "Det ved jeg, men derfra og så til komplet at slette det fra sin hukommelse." han skar en grimasse der endte i et hårdt drag ved hans kæbe da hun nævnte sin søster "Vic snigløb ham.." konstaterede han simpelt, for det var ret simpelt, og alligevel pokkers kompliceret "Jeg ved ikke hvad fanden der skete i hovedet på hende." et øjeblik følte han at han skulle undskylde for at tale sådan om hendes søster, men på den anden side var han heller ikke i tvivl om hvordan hun havde det med sagen.

[Dominique O'Callaghan]

Blikket på James var kortvarigt skarpt, mens Dominique overvejede, om hun havde tænkt sig at tillade den slags tale om sin søster. Så vippede hun hovedet lidt til hver side, mens hun overvejede sit næste træk.

"Nej," medgav hun. "Det ved jeg virkelig heller ikke." Ikke, at hun selv sad på en moralsk høj hest.

[James Sirius Potter]

James fiskede sine cigaretter frem fra bukselommen og tændte en. Han tog et dybt sug og trak vejret dybt ind, før han åndede røgen ud igen "Har hun slet ikke givet lyd til nogen af jer?" spurgte han, tonen mildere, men stadig uforstående overfor hele misæren.

[Dominique O'Callaghan]

"Hun har skrevet," svarede Dominique nøgternt og enhver, der kendte hende og hendes tonefald vidste, at det betød, at hun ikke havde læst et eneste af dem. I stedet var de endt i den knitrende pejs.

"Jeg har gemt dem til Chloe." Det havde dog intet med Victoires ønsker at gøre, så meget som at pigen fortjente det.