Veritatem dies aperit

[Atticus Clegane]

Baylea Burke

Atticus ville have fanget Baylea efter besværgelser, men hun var hurtigere ude ad døren end ham, så han måtte sætte farten op. Det var dog intet problem med hans lange ben, og han indhentede hende på trapperne mellem fjerde og femte sal. Han havde ikke fået snakket med Mags om det Baylea havde bedt ham om. Hun var trods alt blevet overfaldet dagen efter, og Bayleas forespørgsel havde ikke virket ligeså vigtig i sammenligning.

"Hey Baylea," han fandt plads ved siden af hende og justerede sin hastighed. "Har du tid?"

[Baylea Burke]

Der var gode tyve centimeters forskel på Baylea og Atticus, og de fleste af dem lå i benene. Derfor var hun så vant til, at han pludselig bare var der, og hun så op på ham med et behageligt smil. Prøvede at fokusere på ham og ikke det larmende fravær af sin tvillingebror.

"Selvfølgelig," svarede hun. "Er det mens vi går-snak, eller skal vi trække ind til siden?"

[Atticus Clegane]

Han sendte et blik rundt. Her vrimlede ikke med andre elever og umiddelbart havde han ikke haft planer om at trække til siden. Bortset fra at han ikke havde noget at lave oppe i tårnene, eller hvor hun nu var på vej hen.

"Jo, altså... Det handler om det med Mags." Svarede han i stedet og lod det være op til hende.

[Baylea Burke]

Baylea havde ingen anelse om, hvad en mags var og fandt derfor ingen grund til at stoppe. Blikket, hun sendte ham, var dog ikke ligefrem blikket af én, der var helt med på, hvad han snakkede om.

"Det med Mags?"

[Atticus Clegane]

"Jo du ved... Maighread MacFusty? Jeg ved ikke om du har hørt det, men hun er blevet overfaldet, så jeg har ikke fået talt med hende endnu. Altså, om det med truslerne de havde efterladt." Forklarede han da hun lod til at blive forvirret over kaldenavnet.

"Jeg ved ikke om du fik snakket med Nellie Broadmoor, eller om det er blevet løst. Men det var ret slemt, så jeg ville ikke spørge hende."

[Baylea Burke]

Det var først ved pigens fulde navn, at det gik op for Baylea, at der ikke var tale om en genstand. Hun så på Atticus et langt øjeblik, før hun valgte at ryste på hovedet.

"Nej, jeg har ikke haft tid," svarede hun, hvad sandt var. Hun sank, mens alvoren fik lov at snige sig ind i hendes træk. "Der er ingen, der kan finde Alfie."

[Atticus Clegane]

Atticus trak på skuldrene. Han brød sig egentlig ikke særlig meget om Alfie Burke, og havde egentlig heller ikke tænkt over, at han ikke havde set ham i timerne.

"Han er ikke bare på sin sovesal?" Han rettede blikket mod hende, og opfangede først nu den alvorlige mine. "Altså... Jeg mener hvor længe har han da været væk?"

[Baylea Burke]

Baylea ville ikke have nævnt det, hvis Alfie var væk med muligheden for, at han bare var på sin sovesal. Havde det været tilfældet, havde hun vidst det, ligesom hun altid vidste, hvor tvillingen var. Hvor han for altid ville forblive.

"Et par dage."

[Atticus Clegane]

Et par dage var selvfølgelig noget andet. Atticus løftede begge bryn i undren. Først blev Baylea og tvillingen truet. Så var der Bayleas finger den anden dag. Og selvfølgelig det helt vanvittige overfald på Mags. Og nu var Alfie forsvundet? Han rynkede på næsen og tænkede stemmen lidt da han talte igen.

"Jeg tror aldrig du fik sagt, hvem af MacFusty og Broadmoors veninder, der havde lagt sig ud med klubben i første omgang." Selvom han havde en åbenlys mistanke.

[Baylea Burke]

Baylea havde ingen anelse om, hvem Broadmoore var af dem. Hun vidste bare, at der var MacFusty, fordi hun spillede quidditch, og så var der hende den mørkhårede hufflepuff Davies, hende den anonyme med krøllerne og hende den irriterende med krøllerne. Det var først for nyligt, at hun havde fundet ud af, at hun hed Laurie Sprucewielder.

"Hende, der insisterer på at mugglerficere vores verden," svarede hun derfor blot, fordi det var alt, man behøvede at vide om hende.

[Atticus Clegane]

Han forblev tænksomt tavs et øjeblik. Lige nu svævede brikkerne tilfældigt rundt i tågen, uden tydelige sammenhænge, men det var lidt for mange tilfældigheder til blot at være dét. Tilfældigheder.

"Baylea, de dér trusler du snakkede om... Du tror vel ikke at Sprucewielder... Jeg ved ikke hvad, men hvis Alfie er væk? Hvad hvis hun har gjort noget?"

[Baylea Burke]

Sprucewielder var ikke andet end et ynkeligt pattebarn. Men det var ikke det narrativ, der gav gode støtter. Så Baylea så på Atticus med sammentrukne bryn.

"Mod Alfie?" spurgte hun, som var det ikke åbenlyst. "Men vi er jo bare børn."

[Atticus Clegane]

Atticus ville egentlig gerne understrege, at de var seksten. Men han forstod hvad Baylea mente, og genoverveje sin tankerække.

"Jo men... Jeg mener bare, hvis hun har truet jer? Jeg ved godt at jeg ikke har snakket med Mags- Fusty, endnu. Men jeg tror bare ikke at hun... Altså, det lyder bare mere som Sprucewielders påfund." Undersøgende sænkede han diskret blikket mod den finder, som han havde bedt Baylea om at få behandlet på hospitalsfløjen.

[Baylea Burke]

Brynene trak sig sammen i overvejelse. Baylea havde ikke overvejet at skyde skylden fra tvillingens forsvinden på den yngre pige, men som Atticus bragte det op, fandt hun det tiltalende i muligheden.

"Jeg tager det til Professor Rier og Professor Ogden," konstaterede hun alvorligt. "Og hvis de ikke vil gøre noget, må vi se på at bringe det op for gruppen."

[Atticus Clegane]

"Altså, jeg siger ikke at vi skal skyde skylden på hende, hvis ikke hun har gjort det." Svarede han, usikker på om han havde misforstået hvad hun sagde. "Men hvis han reelt er kommet noget til, så er det måske ikke så dumt at blande professorerne ind i det, nej." Han så tænksom ud et kort øjeblik, inden han tilføjede: "Du tror vel ikke at det også er hende der har været efter Mags?"