The tragedy, it seems unending

[Corban Yaxley Jr.]

Corban værdsatte ordene, men følte ikke helt at man nogensinde kunne gøre nok for en der havde mistet så meget. Frem for at udtrykke lige præcis det budskab, smilede han i stedet blot til hende. Helt forsigtigt og i en spejling af hendes trækning på læberne.

"Jeg har bare været her. Husalfen gjorde det meste," sagde han så alligevel, da det var sandt nok at han ikke havde knoklet for at smide måltider sammen, skaffet brænde eller sørget for tøj og te.

[Agnes Rosier]

Agnes svarede ikke med det samme. Hun betragtede Corban med et alvorligt blik og et tankefuldt udtryk. Så rystede hun ganske svagt på hovedet.

"Ingen er bare," konstaterede hun, rig af erfaringen. For selv når hun og Matheo bare havde været, havde det været med betingelser og krav.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne måske godt forholde sig til, at dét at omgås med et andet menneske nok havde været vigtigt for dem begge. Samtidig følte han, at der var meget mere man kunne gøre.

"Nej," indrømmede han så bare og trak smalt på mundvigene. "Men jeg ved ikke hvor lang tid du kunne tænke dig at blive, så jeg håber at du spørger, hvis du har brug for noget. At du ved, at du ikke er en besværlig gæst."

[Agnes Rosier]

Siden Matheos død, var Agnes ikke længere sikker på, hvad hun vidste. Minderne virkede som et kaotisk virvar og selv flere dages forsøg på at organisere det, var der så meget, hun stadig ikke forstod. Men hun prøvede at tage ordene til sig. At besvare hans gavmildhed med en indrømmelse.

"Jeg har intet sted at tage til." Med undtagelse af Hogwarts, men det virkede som en lappeløsning.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde længe haft samme følelse. For det her var intet hjem for ham, og fordi han ikke havde set livet forlade sin fars øjne, forventede han hele tiden at han skulle dukke op i kaminen mellem grønne flammer. Men lige nu havde han tag over hovedet. Om stedet var sikkert fra egen familie var tvivlsomt, men det var et midlertidigt (og måske indbildt) helle.

"Vi finder nok en løsning," forsøgte han, selvom han ikke vidste hvor de skulle starte og begynde. "Når stormen omkring os har lagt sig..." Hvis den da nogensinde ville.

Lukket.