The wolf goes awoo

[Jack Day]

Det var den tid på måneden igen. Forandringen hos Milo Davies  var efterhånden temmelig genkendelig og Jack gjorde nu ikke det store nummer ud af det, da han koordinerede med drengene, at han nok skulle tage den denne gang. At de ikke alle behøvede smutte afsted i det pissekolde vejr.

Så her traskede de to kammerater afsted mod den knirkende destination. "Fuck," lød det pludselig fra Jack, mens han mærkede på lommerne, som var han febrilsk efter at finde noget.

"Jeg har glemt hundekiks."

[Milo Davies]

Flere dage havde Milo haft det ubehageligt efterhånden, og han så mest af alt bare frem til, at det var overstået, så han igen kunne have et par uger, hvor han var almindeligt slatten og ikke fuldmåne-slatten. Derfor var der heller ikke det store overskud og hans hjerte slog lidt hårdere, indtil det gik op for ham, at Jack lavede sjov. Selvfølgelig.

Han fnøs. "Tjaeh, så må jeg jo dele ud af min muffin," svarede han tørt, men med et lille træk på smilebåndet.

[Jack Day]

Et mere selvtilfredst smil bredte sig over Jacks læber, selvom han lige måtte spice den op med et tø-hø grin, da Milo nævnte sin muffin: "Det ville du sikker kunne lide."

Lige for øjeblikket havde han underholdt sig selv med den samme muffin. Det var sgu noget af en præstation.

[Milo Davies]

"Hundrede," svarede Milo efter et fnys, helt uden at tage sig af de homoerotiske undertoner. De fulgte med Jack, som der fulgte vin med altergang.

"Men du har vist mere travlt med en anden muffin for tiden, yeah?"

[Jack Day]

Jack var en sucker for erotiske undertoner og det var på ingen måde noget han havde tænkt sig at ændre ved sig selv.

"Yea. Gulerodsvarianten er vanedannende," proklamerede han, selvom han sgu havde haft det lidt stramt med at vende tilbage til skolen som typen der praktiserede monogami. Øjnene var dog vandret andre veje et par gange. For der var meget at smage på.

[Milo Davies]

Engang havde Milo himlet med øjnene, når Jack kom med den slags bemærkninger, men det var efterhånden nogle år siden. Nu trak han blot på smilebåndet, oprigtigt, trods det var et noget mat smil.

"Ja, det tør siges. Den samme dame i mere end et år? Du burde næsten få en medalje."

[Jack Day]

I mere end et år. Fuck nej. Jack kunne ikke helt få det til at passe i sit hoved, men nu hvor det blev sagt højt kunne han da godt se, at vanen måske havde strukket sig fra uger og måneder til et helt år.
Og alle de damer han ikke havde... -

"Det er nemt, når det bliver serveret. Det skal jeg ikke have en medalje for," sagde han og indså måske at det lød ret svinsk. "Jeg mener..." begyndte han derfor ret hurtigt efter. "Du ved hvad jeg mener. Du jo vaps sommetider. Gotta love the chase."

[Milo Davies]

Det lød jævnt svinsk. Måske endda lidt mere, end Milo var vant til fra Jack og i et øjeblik gled tankerne til Malcolm MacFusty og Marty MacFusty. De stoppede ved at sætte Lainie i Mags' sko og pludselig var det ikke lige så morsomt længere.

"Yeah. Right," svarede han halvhjertet og skævede til vennen. "Helt sikkert."

[Jack Day]

Selvom de kendte hinanden skidegodt, fangede Jack sgu ikke lige den der ændring. Nej, han lod det bare glide, ligesom han gjorde så meget, selvom den der tanke blev ved med at gentage sig i baghovedet: ét år. Ét fucking år.

"Hvornår får du en kæreste?"

[Milo Davies]

Brynene gjorde antræk til at vippe op mod hårgrænsen, men Milo fangede dem på halvvejen og nåede aldrig at se reelt overrasket ud. Følelsen var der dog ikke desto mindre, for selvom han havde fjollet med de andre om piger og han da også havde spillet wonderwall for mere end én pæn størrelse. Men det var aldrig blevet til mere.

"Er det da noget, du vil anbefale?"

[Jack Day]

Noget skulle man snakke om på gåturen og damer var da altid et glimrende emne. Især hvis han kunne snakke om andres potentielle scoringer, frem for at dvæle ved sit eget forhold. 

"Hvis du vil have noget på den dumme på mere regulær basis," sagde han så med en afslappet bevægelse med skuldrene. Han anede intet om Milos aktivitetsniveau. "Sådan, det er sgu ret fedt bare at kunne sige ska´ vi knalde og så få klaret sagerne."

[Milo Davies]

“Romantisk,” svarede Milo tørt, men ikke desto mindre underholdt, da først storebror-genet havde taget en chill pill. Han sendte et stjålent blik i Jacks retning, men rettede det snart frem igen, hænderne dybt begravet i lommerne, da han så det knirkende hus foran dem som en grusom påmindelse om, hvad der skulle til at ske inden for de næste par timer.

Tanken sank over ham med tavsheden.

[Jack Day]

Det der med stilhed var egentlig ikke noget der kom Jack naturligt. Samtidig havde han nok selvkontrol, eller hvad end det var, til at undlade at tale mere om damer og knalderi hvis ikke det lige var hvad Miles gad og havde brug for.

"Tid til at strippe?" spurgte han ham, da de var kommet ind i Det Hylende Hus. Ikke at der var noget slesk i tonen. Det var sgu bare smart at få tøjet af, før det blev ulvetid.

[Milo Davies]

Milo fnøs, men der var noget muntert i lyden. Han var ellers ikke den mest selvsikre type eller den, der hvilede mest i sin krop, men med Jack var det noget andet og han vendte sig mod ham med stift vrikkende hofter.

"Er du klar til showet?" spurgte han, før han trak den store striktrøje over hovedet.

[Jack Day]

Jack var sgu ikke lige den der normalt begloede sine venner når de smed tøjet. Medmindre vennerne var piger, selvom hans venskaber til disse ofte ikke varede så længe. Han hævede et bryn og rystede på hovedet af Milo med et grin.

"Yea. Jeg har ingen sedler, men lad det ikke stoppe dig. Så kaster jeg bare mønter i stedet."