New year, new me?

[Marty MacFusty]

1. januar

Som udgangspunkt var Marty virkelig ikke til de hoity-toity fester, man kunne forvente fra Avery-slænget. Og nytårsfesten de havde crashet havde virkelig været hoity-toity. Men den havde også taget en helt uventet drejning, som efterlod ham i et strålende humør, da han endelig fik trukket sig ud af sengen den følgende dag. Okay, klokken var tættere på middag end man kunne kalde det morgen, men det talte stadig.

Gården var naturligvis ikke uden aktivitet; selv om der havde været en fest aftenen forinden, var der stadig pligter at tage sig til. Dragerne skulle passes ligesom enhver anden dag, men man kunne ikke gøre det på tom mave. Det var også hvad der havde fået Marty til at opsøge køkkenet i håbet om at der stadig var nogen rester af morgenmaden tilbage.

[Maighread MacFusty]

Først lidt efter middag, trådte Mags ud af pejsen igen, tilbage på de ydre Hebrider. Smilet sad stadig solidt på hendes læber. Hvordan kunne hun andet - hun kunne trodsalt stadig ane følelsen af Jack Day 's mod dem.

Marty var ikke det første, hun bemærkede, men hun var dog bevidst om hans tilstedeværelse, da hun dumpede direkte ned at ligge på slagbænken. Den gule kjole fra dagen før var krøllet og det samme var Jacks hættetrøje, som hun havde lånt af ham. Men den var varm og duftede af ham, så hun trak hætten op og lukkede øjnene med en tilfreds udånding uden på nogen måde at tage sig af brorens tilstedeværelse.

[Marty MacFusty]

Marty havde haft held i jagten på morgenmad, og sad lige med en skål ved bordet da pejsen pludselig blussede op. Han lænede sig lidt i stolen så han kunne se Mags komme ud, stadig iført kjolen hun havde haft på aftenen forinden - samt én af Jacks trøjer. Det ville have plaget ham før, men udviklingen - både den mellem Mags og Jack samt den mellem ham selv og Nellie - fik ham kun til at trække en smule på smilebåndet.

"Godmorgen, turteldue." hilste han, højt nok til at hun ville kunne høre ham. "Sovet godt?" Bemærkningen blev fulgt af et smørret smil.

[Maighread MacFusty]

Trods en vis 'turtelen' med Jack Day, kunne Mags virkelig ikke genkende sig selv i kaldenavnet. Hun svarede med at hive i snørerne, så hætten trak sig en lille smule sammen om hendes hoved.

"Ikke meget," svarede hun kortfattet.

[Marty MacFusty]

Øjnene blev klemt en smule i et enkelt sekund, mens han mentalt manede sig selv til ro. Han havde måske affundet sig med at søsteren og kammeraten dannede par, men det betød ikke at han behøvede at høre om hvor lidt søvn de havde fået i løbet af natten sammen.

"Fri mig for detaljerne." svarede han, i et tonefald som stadig afslørede at han var ved godt humør. "Du kan nå lidt morgenmad, hvis du skynder dig."

[Maighread MacFusty]

Mags trak på skulderen, selvom bevægelsen var akavet ved hendes liggende stilling. Detaljerne om, hvad de havde brugt natten på, var ikke nogle, hun havde tænkt sig at dele med nogen - selv ikke pigerne. Og måske især ikke Nellie Broadmoor.

"Måske senere," svarede hun blot og blev liggende sådan i flere minutter, før hun drejede hovedet lidt. Bare, så hun kunne kaste et enkelt sideblik på Marty, der åbenbart stadig var der. Hun sank tilbage mod den klumpede pude.

"Du havde vel også en god aften."

[Marty MacFusty]

Marty trak på skuldrene - en noget nemmere opgave for ham i hans siddende stilling - og vendte tilbage til sin morgenmad. Han var alligevel opmærksom på Mags' tilstedeværelse, men lod hende få lov til at ligge lidt. Han kunne forestille sig hvordan det var at komme hjem morgenen efter sådan en fest.

"En strålende aften." svarede han, og kunne ikke lade være med at trække endnu mere på smilebåndet. Han og Nellie Broadmoor havde fået danset, snakket og grinet meget den aften. Hvad der stod klarest i hans hukommelse var alligevel de mange kys de havde fået udvekslet ude i haven. "Jeg sov godt nok i min egen seng. Men jeg kan ikke klage." Han havde forstået at Nellie havde måttet tage hjem til sig selv, men han kunne altid se frem til skolen startede igen. Udsigten fik endnu en blafren til at opstå i maven på ham.

[Maighread MacFusty]

Mags kunne godt have undværet den sidste bemærkning, selvom hun også fandt nogen forsikring i det. Det var dog også endnu en påmindelse om, at Marty tænkte sådan om hendes veninde.

"Nej, det kan du vel ikke," svarede hun, lige så sløvt og konstaterende som resten. "Både sidde på din høje hippogriff og kysse med én af mine bedste veninder. Lidt af en start på året."

[Marty MacFusty]

Han havde set den komme, men Marty måtte alligevel trække i et lille skyldbetinget smil, mens han vendte sig i stolen så han sad mere vendt mod hende.

"That's fair." anerkendte han, uden nogen plan om at komme med undskyldninger. Han havde i hvert fald ingen planer om at lade som om det ikke var sket. "Hjælper det hvis jeg siger at det ikke var planlagt?" spurgte han prøvende, mens smilet voksede en anelse.

[Maighread MacFusty]

Det var nok et held, at Mags ikke så hans smil. Selvom hun generelt var mildt stemt efter et godt nytår, var det ikke en joke for hende. Men hun blev liggende, som hun var, med hætten trukket godt op om sit ansigt.

"Måske," svarede hun. Tørt, men ærligt. "Hvis jeg troede på det."

[Marty MacFusty]

Igen var det helt fair, og Marty måtte tygge en lille smule på det før han kunne svare.

"Hey. Jeg er ked af at jeg gav dig sådan en hard time om dig og Jack." startede han. Det var nok roden til dét her. "Jeg prøvede at passe på dig. Hvis jeg står ved at jeg var en idiot som har lært af fejlen, hjælper det så?"

[Maighread MacFusty]

Mags havde stadig en lille smule kvalme efter en nat med alkohol og massivt søvnunderskud, og hun magtede ingenlunde at tage den med Marty nu. Men det var åbenbart tidspunktet, så hun slog hætte ned og skubbede sig op at sidde.

"Det er ikke kun, at du er pisse dobbeltmoralsk, der er problemet," pointerede hun tørt, men dog med et træk i den ene mundvig. "Hvad gjorde jeg med det samme, jeg begyndte at se Jack, hm?"

[Marty MacFusty]

Det var vel fremskridt at hun havde sat sig op, og Marty betragtede hende kort med forvirring i blikket.

"...Kyssede?" foreslog han, selv om løftet i mundvigen antød at det kunne være sagt i spøg.

[Maighread MacFusty]

Mags var ikke sur, men bare lidt irriteret over hele præmissen for Martys date med en af hendes bedste veninder. Men det trak dog i hendes mundvig, selvom det blev fulgt af den normale himlen med øjnene.

"Aye. Og efter det?"

[Marty MacFusty]

Trækket i søsterens mundvige var nok til at Martys smil voksede sig en anelse bredere. Som regel kunne et smil tolkes som at han ikke var helt ude og svømme.

"Efter det?" spurgte han, mens han tænkte efter. "Du fortalte os det. Da vi spurgte ind til hvad I lavede sammen." tilføjede han, da han fik en fornemmelse af hvor hun ville hen med det.