She's watching them all with the eye ... [TW: alt]

[Baylea Burke]

Det tog ikke mere end splitsekunder, før staven lå i hendes hånd. Det ville ikke være første gang, hun brugte den mod tvillingen, men denne gang var det anderledes. Han havde ikke opfordret hende til det.

Alligevel sendte hun ham et par meter tilbage fra sig selv og døren. "Alfie." Tonen var indtrængende og med mere følelser, end hun ville have det. "Bliv."

[Alfie Burke]

Der havde været gange hvor han nærmest havde tryglet hende om at modtage behandling fra hendes stav. Han huskede hvordan det havde været i vandet dengang; blandt bobler og sæbevand. En svidende fornemmelse en anden gang mod en håndryg. Det havde føltes ubeskriveligt. Alligevel var der en del af ham, der nægtede at dvæle ved tanken om de forbudte, intense sensationer. Hvad de havde medført.

Han blev sendt tilbage over gulvet; balancen kun lige intakt. Snart efter fandt han selv sin stav frem, selvom han ikke hævede den mod hende. "Beder du mig eller kræver du det af mig?" spurgte han.

[Baylea Burke]

Ligesom Alfie, havde Baylea stadig staven hængende løst ned langs siden. Håbede, at hun ikke ville blive nødt til at bruge den for alvor, mens hjertet ikke bankede hårdt som de andre gange, men syntes helt at være holdt op.

"Jeg beder dig," svarede hun og mente det. Det betød dog ikke, at hun ikke ville ty til sidstnævnte, hvis det skulle blive nødvendigt.

[Alfie Burke]

Det var nemmere bare at forlade situationen før han blev trukket ind i det. Samtidig var der noget over søsterens svar der afvæbnede ham en kende. Måske var det også derfor han snart satte sig ned.

Øjnene hvilede stadig mod ham uden han vidste hvor han skulle begynde. Hvad han skulle sige, som ikke allerede var blevet sagt. 

[Baylea Burke]

Alt i hende skreg over tabet af Alfie, som hun klamrede sig fast til med næb og kløer. Hun havde lyst til at krydse afstanden og lægge armene om ham. Kysse ham med en ømhed, så al tvivl ville forsvinde fra hans sind. Men hun blev stående.

"Elsker du mig ikke længere?" spurgte hun frakoblet.

[Alfie Burke]

Brynene bukkede sig for en stund. Deres kærlighed var unægtelig, men måske var det netop fordi han elskede hende, at han havde brug for at være for sig selv.

"Selvfølgelig gør jeg det," understregede han. Snart kom det skærende ord dog; "men... Jeg skal elske dig som en søster. Ikke mere end det. Måske er det i virkeligheden os der er en trussel til det rene blod."

[Baylea Burke]

Baylea kunne ikke begribe, at hun rent faktisk hørte de ord. At hun var tvunget til at høre ham ytre de ting, de havde forsikret hinanden om, var betydningsløse. Hun drejede staven lidt i hånden.

"Hvorfor skal du det, Alfie?" krævede hun at vide. "Vi er her for at tjene det rene blod, ikke forurene det."

[Alfie Burke]

Der var mange historier om magiske familier der havde formeret sig indbyrdes. Måske ikke tvillinger, men fætre, kusiner... Indavl skabte skavanker og selv hvis hvad han lavede med Baylea aldrig skulle føre dertil, kunne hans rolle i det magiske billede være et andet. Han kunne gifte sig med nogen af rent blod og få noget, måske undervældende i forhold til hvad han havde med Baylea, men noget... mindre korrupteret.

"Vi dræbte en som nogen i klubben påstår var en visionær," lød det fra ham, da det var sådanne ord der var dukket op her og der af dem der rent faktisk havde brudt sig om Flint. "Baylea, det føles som om vores rolle i alt det her er at rense de forkerte ud og kun tilfredstille vores egen interesse. Hvem er du og jeg så overhovedet, hvis vi pludselig står alene?"

[Baylea Burke]

Baylea havde ingen kvaler omkring Gideons død. Det havde været et nødvendigt onde for at få den indflydelse, de havde nu. En frihed til at gøre lige præcis, hvad de ville. Hun kunne ikke se, at hun skulle forklare logikken for Alfie.

"Vi kommer ikke til at stå alene," mindede hun ham om. "Vi har altid hinanden, fra længe før det første åndedræt."

[Alfie Burke]

Det gentagne vi krøb og kravlede under huden på ham. Han ville gerne lokkes ind af det og læne sig mod det, fordi det var hvad han altid havde gjort. Snakket om deres værdi som en helhed. Men det var som om den trosretning han havde lænet sig mod, begyndte at smuldre for hans fødder. Der var flere spørgsmål end svar.

"Jeg vil gerne have din ryg, Baylea," sagde han med en alvor i stemmen. Jeg... J-e-g. "Men jeg kan ikke gøre de ting længere. Ikke mod andre og ikke med dig." 

[Baylea Burke]

Det måtte være sådan, det føltes, hvis ikke det var en eliksir, der stimulerede druknedød, men at vandet rent faktisk fyldte ens lunger. Hvordan det sortnede før øjnene.

"Så du vil i stedet gøre de ting med Millicent fucking Flint?" Hun bandede ellers så godt som aldrig, men situationen kaldte på det.

[Alfie Burke]

Tanken havde været der. Om noget andet og noget som omverdenen kunne acceptere. Han var en af Sirenerne og nød at blive set. Selvom der var noget over at lave ting med Baylea i skygger og bag tunge gardiner, var der også andet der appellerede til ham.

"Ja," svarede han så, selvom det kunne være en hvilken som helst anden heks med rent blod. Men måske var det nemmere bare at foregive, at han havde sat øjnene mod ét trofæ.

[Baylea Burke]

Uanset, hvad Alfie havde sagt i samtalen op til, kom svaret bag på hende. Evigt og altid havde hun været overbevist om, at deres kærlighed var så stærk, at den transcenderede universer og naturlove. Med sine ord ødelagde han det hele. Og Baylea tabte besindelsen.

I et lille vip med staven, lukkede hun hans luftveje. Tænderne var presset tæt sammen og det var et under, hun overhovedet fik presset ord igennem dem.

"Tag det tilbage."

[Alfie Burke]

Det var ikke nemt. Faktisk føltes det næsten umuligt. Han klyngede sig måske til en ide om at finde sig selv uden det var i korrelation til et andet menneske: Til det eneste menneske, hvis velbefindende faktisk havde raget ham. Hvorfor var det så alligevel, at han havde overvejet hvordan Millicent havde haft det? Måske var det fordi han havde revet en bror fra en søster.

Læberne havde skilt sig for at sige noget, da luftrøret pludselig lod sig blokere. Han hævede sin stav med den ene hånd og tog sig til halsen med sin anden. Han kvækkede og hostede, men kunne ikke ytre eller mønstre en besværgelse på grund af den indskrænkende følelse. Nej, i stedet rystede han på hovedet.

[Baylea Burke]

Med et lille vip opad, afvæbnede Baylea tvillingen. Hun greb tryllestaven med den ene hånd, før hun løsnede grebet om hans luftveje. Læberne var skrællet tilbage over fortænderne i afsky, da hun trådte et skridt tættere på ham.

"Altid," mindede hun ham om. "Vi skal være sammen for altid. Som du lovede."