A restless tide, untameable

[Tommy Blishwick]

Samme nat/morgen som Fools rush in

Selvom Natalia L. Blishwick ´s udeblivelse til familiemiddagen var blevet meldt i en, om end kortfattet, besked, havde Tommy endnu ikke beredt sig på, at det blot ville blive endnu en af de nætter hvor sengen var tom længere end forventet. Han forsøgte dog, at tale sig selv ned fra at blive alt for urolig for sin hustrus velbefindende.
Søvnløs var han dog alligevel, selvom han havde prøvet diverse søvnstrategier. Det betød, at han var endt med at gå i protest mod selve konceptet søvn og havde fundet en bog som han læste i under dynen og med natlampen tændt. Som minutterne gik, var der flere og flere sætninger han måtte læse flere gange.

Og så hørte han kaminen blusse op. "Talia?"

[Natalia L. Blishwick]

Huden sitrede stadig let, da Natalia kunne træde ud i den lille, varme stue i Blishwick-hjemmet. Hun havde ikke engang indset, at den lyseblå jakke stadig hang over en stoleryg i London, selvom hun trak den ene hånd ned over sin iskolde, nøgne arm. Behovet for at være alene og få taget hånd om følelsen i kroppen, var lyslevende. Og så hørte hun Tommy kalde.

"Bare gå i seng igen," kaldte hun efter en dyb indånding og fik kæmpet et lille smil frem, før hun gik ind i soveværelset til ham.

[Tommy Blishwick]

Øjnene bevægede sig væk fra sætningen i bogen, han havde forsøgt sig med for tolvte gang, for i stedet at vende sig mod Natalia, da hun trådte ind i det ellers mørke soveværelse. Lampen på natbordet kæmpede en brav kamp mod visse skygger fra møblerne. Et blødt skær.

"Jeg kan ligeså godt vente til du er klar til at sove også," sagde han så med et venligt smil, selvom han havde været så pokkers nervøs for hende. "Så jeg ikke vågner når du kryber i seng."

[Natalia L. Blishwick]

"A-ha," lød det fra Natalia, mest for at lade ham vide, at hun havde hørt ham. Det blev det eneste, hun sagde, før hun skridtede ind på badeværelset og gjorde sig klar til seng. De lyseblå bukser og blondetoppen blev udskiftet med en natkjole af silke, tænderne pudset, ansigtet renset og håret børstet, inden hun slukkede lysene derinde og fandt ind til soveværelset og sengen.

"Du er sent oppe," konstaterede hun, mens hun smurte hænderne ind i håndcreme, hvis tube hun havde lagt tilbage i natbordsskuffen.

[Tommy Blishwick]

Tommy vidste godt, at han ikke var berettiget til at gøre sig uretfærdige konklusioner om Natalias færden. Han var kommet med anklager før - sikkert bare bundet i egne usikkerheder - og ønskede ikke at fejlvurdere hende igen. De var sammen om det her, selvom det stadig føltes som om de var mere fra hinanden.

Brillerne tog han af, så snart hun sluttede sig til ham i soveværelset igen. Bogen lagde han på sengebordet. "Eller meget tidligt," sagde han så med en trækning om smilebåndet. "Var du ude med kollegerne?"

[Natalia L. Blishwick]

Med det værste fedt lufttørret fra hænderne, trak Natalia dynen over sig og strakte benene ud. Der var stadig tæt på en halv meter mellem dem i sengen, præcis som hun foretrak det. Men lige denne aften kunne det lige så godt have været kontinenter og verdenshave.

“Mh.” Hun lagde sig på ryggen, blikket rettet op mod loftet.

[Tommy Blishwick]

Havde han ønsket et uddybende svar, burde han nok have stillet et andet spørgsmål. Tommy vidste faktisk ikke helt hvad han havde behov for at høre fra hende, men lagde sig også blot helt ned mod madrassen igen, efter ellers at have hævet hovedet mere op mod gærdet da han læste.

Før han slukkede sengelampen, drejede han ansigtet i retning af hende. "Jeg håber, at du havde en god aften," sagde han så og mente det skam også. Han var glad for at hun havde fundet venner i sine kolleger, nu hun var flyttet langt væk fra alt og alle.

[Natalia L. Blishwick]

Tavsheden passede Natalia fint. Tankerne svirrede om hende, efterlod hendes hud sitrende og længselsfuld efter flere berøringer fra Adam Jordan. Med lette berøringer kærtegnede hun sin mave og skulle til at trække lidt op i natkjolen, da Tommy rørte på sig. Et øjeblik havde hun helt glemt, at han var der.

“Hm? Åh, ja,” svarede hun og ændringen af hendes åndedræt kunne høres i ordene. “Ja, det var godt. Tak.” Hun skyndte sig at sende ham et smil.

[Tommy Blishwick]

Uvidende om hvad der nær havde foregået under dynen, havde Tommy blot slukket natlampen og gengældt smilet hun sendte ham gennem mørket og distancen på madrassen, som altid adskilte dem.

"Godt," sagde han af mangel på bedre og pillede ved et hjørne af dynen, før han vendte blikket op mod loftet. Han havde været så træt da han gik i seng, men noget ved nattens venten havde gjort ham ret... vågen. "Godnat."

[Natalia L. Blishwick]

"Godnat," skyndte Natalia sig at stemme i, før hun igen lå i mørket. Hun tvang øjnene i, men rastløsheden fik hende snart til at blinke dem op igen. Med et opgivende suk rørte hun lidt på sig.

Sov han? Hun holdt vejret for at lytte efter hans vejrtrækning.

[Tommy Blishwick]

Tommy havde vendt sig om på siden, så ryggen var mod Talia. Søvnen var dog ikke lige umiddelbart til at finde, selvom han famlede efter den gennem forskellige metoder. Han vendte sig dog ikke om af hensyn til ikke at forstyrre Natalia, selvom det var fristende at rulle fra den ene side og den anden når man ikke kunne sove.

[Natalia L. Blishwick]

Et koldt bad ville nok være vejen frem. I stedet lå Natalia og lyttede efter Tommys vejrtrækning, mens hun prøvede at forestille sig, hvordan det ville være, hvis det var en anden englænder, der lå i hendes seng.

Hendes vejrtrækning var larmende og da hun på et tidspunkt blev for selvbevidst over den, satte hun sig op og slog dynen til side. Luft. Ja, det måtte være vejen frem. Lige så forsigtigt skubbede hun sig ud af sengen og gik over for at åbne et vindue.

[Tommy Blishwick]

Søvnen kom ikke let til ham. Tværtimod var han en kende distraheret af ujævnheden i Natalias åndedræt. Egentlig havde han fået en tryghed i, at falde i søvn til lyden af hendes vejrtrækning, men den forekom ham irregulær. Måske fordi hun havde drukket, at dømme på de sene timer. Det var i hvert fald konklusionen han kom med.

"Er du alright?" spurgte han, efter hun havde skubbet vinduet åbent.

[Natalia L. Blishwick]

Det var iskoldt udenfor, men det hjalp en smule på uroen i kroppen. Natalia lukkede øjnene og tog en dyb indånding, mens hun forestillede sig at hun var helt alene. Tommys stemme brød ind.

"Ja, fint. En drink for meget, tror jeg," løj hun og fyldte lungerne med endnu en dyb indånding.

[Tommy Blishwick]

Tommy kiggede over mod hende og fik snart moslet sig ud fra den varme dyne. Fødderne satte sig mod gulvet hvorefter han bevægede sig ud mod badeværelset. Da han vendte tilbage til det mørklagte rum, nærmede han sig Natalia.

"Her," Han rakte hende et stort glas koldt vand.