Et glimt af rødt

[Millicent Flint]

Det havde ikke været mere end et lille glimt af rødt hår, men det havde været nok. Nok, til at få Millicent til at stoppe op og søge gennem mængden efter det. Måske var det noget, hun havde bildt sig ind, nåede hun at overveje, da hun fik øje på Malcolm MacFusty.

Uden tøven krydsede hun afstanden til ham. Det meste af det i hvert fald. Den sidste meter var den sværeste, så hun stoppede og slog blødt ud med hånden mod ham.

"Mal. Hvad laver du her?"

[Malcolm MacFusty]

Ávery-huset, hvis man kunne kalde det et hus, var enormt og ret umuligt at finde rundt i.. Han opgav også ret hurtigt at. Overveje at spørge nogen, om de havde set Millie. Der var mange mennesker, og endnu flere han aldrig havde set, så han endte med at drive lidt formålsløst rundt.

I hvert fald indtil han så fik øje på netop Millie - der var på vej direkte hen mod ham. Hans mave slog en kolbøtte, men på den ikke helt behagelige måde og han stoppede selv op “Uh.. leder efter dig.” Fik han frem som det første og skar mentalt en grimasse over hvor tumpet det lød.

[Millicent Flint]

Det var både det bedste og værste svar, Millicent kunne have fået. Maven tumlede lidt, som hun gik frem mod ham og endeligt fik trykket et prøvende kys mod hans læber med slående bevidsthed om, at det ikke var dem, hun havde rørt sidst.

"Jamen det ser ud til, at du fandt mig." Hun fangede hans hånd. "Jeg troede ikke, du ville komme?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolms skuldre faldt lidt, da bløde, velkendte læber mødte hans. Så kunne hun da ikke være vred på ham endnu, kunne hun? “Uhm, ja.” Mumlede han og lod automatisk fingrene glide ind mellem hendes. Han åbnede munden med impulsen til at pointere, det var hende der ikke havde villet han skulle komme, da han havde sagt han ville for at se hende, men han lukkede den igen, spolede tilbage og trak på skuldrene “Det ville jeg heller ikke..” indrømmede han, med et blik der flakkede lidt “Men jeg ville gerne se dig, ikke..”

[Millicent Flint]

Millicent havde ikke meget mere end lige forladt kælderen med en fyr, der ikke kunne få nok af hende, for nu i stedet at stå med ham, der kaldte sig hendes kæreste, og knapt kunne få tvunget ordene ud. Grebet om hans hånd blev slækket, selvom hun ikke slap ham helt.

"Overbevisende," bemærkede hun sarkastisk.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm hadede den forbandede sarkasme, der ramte ham ligeså intenst som hvis hun havde smækket ham en lussing. Så hun var tydeligvis stadig sur og hjertet sank lidt i brystet på ham “Skulle jeg have sunget en serenade i stedet?” Spurgte han med et prøvende smil og holdt fast i hendes hånd, ikke rigtigt villig til at slippe den “Jeg kom for at se dig og fejre nytår med dig, fordi det er dig jeg gerne vil gøre det med.”

[Millicent Flint]

Millicent var ikke rigtigt sur. Faktisk vidste hun ikke, hvad hun var. Situationen var for absurd og hun endte med at grine af forslaget, selvom det nok ikke var det mest oprigtige.

"Well, en serenade ville være et fint sted at starte," bemærkede hun og gav hans hånd et lille klem, mens hændelserne i vinkælderen blev skubbet i baghovedet.

[Malcolm MacFusty]

Latter.. latter var godt. Meget bedre end sarkasme han ikke vidste hvad han skulle gøre med og hans skuldre faldt lidt, mens hans smil blev mere sikkert “Det ville du ikke sige hvis du havde hørt mig synge.” Svarede han og trådte lidt tættere på uden at slippe hendes blik “Er der en anden måde jeg kan gøre det godt igen?” Spurgte han og lagde hovedet lidt på sned “Hvis jeg nu starter med at sige du ligner en million lige nu?” Det var måske lidt cheesy, men ikke desto mindre mente han det.

[Millicent Flint]

Millicent lod ham komme tættere, stadig uden at slippe hans hånd - eller den nagende følelse af, at hun burde have dårlig samvittighed over det, hun havde efterladt i skyggerne. Men hun følte ingen skam, som hun smilede skævt til ham.

"Tak," svarede hun. "Du ser heller ikke helt skidt ud. Formelt klæder dig åbenbart." Selvom han godt kunne bruge et ordentligt jakkesæt, men det viste hun bedre end at sige.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm smilede skævt og modstod impulsen til at slippe hendes hånd og rette på skjorten. I stedet rakte han ud og tog også hendes anden hånd “Det var det mest egnede..” hans bryn krøb lidt sammen og han tøvede før han fortsatte “Kan vi prøve igen? Jeg er ked af det der lort før ferien.”

[Millicent Flint]

Millicent tvivlede ikke på, at Malcolms garderobe ikke havde været til et event som det, han alligevel var endt til - og måske derfor kom smilet mere naturligt til hende. For han var der for hende og intet andet, så meget vidste hun.

"Det er jeg også," svarede hun, og kun fordi hun mente det. "Hvad fik dig til at skifte mening?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolm trak på skuldrene, men hendes smil fik ham til at slappe lidt mere af "Tanken om ikke at se dig igen før efter nytår.." begyndte han og tilføjede så med et træk i mundvigene "Og nogen der gav mig et spark."

[Millicent Flint]

Det trak i mundvigene ved det indledende svar og det var næsten, næsten , nok til at få Millicent til at ignorere det lille stik af irritation over, at det ikke havde været hendes ord, der var trængt igennem til ham. Det var en anden, hvis ord blev vægtet højere.

"Jeg håber, du har en adresse, så jeg kan sende et takkekort," bemærkede hun dog drilsk i stedet for at beskæftige sig mere med følelsen.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm smilede skævt og strøg diskret hendes tomler med sine “Hvis du ser en der ser lige så urimeligt godt ud som mig, så er du på rette vej.” svarede han, og lagde hovedet lidt på sned med et spørgende blik “Så hvad laver man til Avery-fester man har sneget sig ind til for at fejre nytår med den dejligste pige på Hogwarts?”

[Millicent Flint]

Millie slap et muntert fnys, men havde ingen yderligere intentioner om at takke Marty MacFusty for noget som helst. Nej, hendes opmærksomhed gik i stedet på at se igennem fingre med, at det var Malcolms tvilling og ikke hende, der havde været den endelige motivation for at få ham med til festen.

“Lige, hvad man har lyst til,” svarede hun med et skævt smil. “Som lille gik vi-” Hende og Ambrose Macnair, men det udpenslede hun ikke. “- altid på opdagelse, men måske vi i stedet skal finde dig noget at drikke?”