Must be exhausting to lose your own game

[Constantin Montague]

Constantin havde altid gået efter det han ville have. Sommetider medførte det visse... forhindringer. Som ægteskabsbånd som det Alissa Avery havde bundet til Hamish Buchanan . Skønheden blev ved med at proklamere, at hun ikke havde brug for andet end sin mand (dog måske en enhjørning), men alligevel havde Constantins seneste samtale med hende til aften efterladt ham med en overbevisning om, at hun også ville ham.
Det kunne være indbildskhed, men han tvivlede.

Da det blev tid til at væde ganen med flere bobler, var det tilfældigvis Alissas mand, Constantin fandt sig ved siden af. Tilfælde eller ej, var der noget der fik ham til at henvende sig.

"Buchanan. Endnu en gang har din hustru planlagt noget af en fest."

[Hamish Buchanan]

Hamish havde måske giftet sig til Avery navnet, men han faldt så naturligt ind som noget. Klædt i elegante, dyre troldmandsgevandter og med tilpas ophøjet arrogance i sin generelle attitude.

Netop sidstnævnte trådte åbenlyst frem, da han så til siden og fandt sig ansigt til ansigt med Constantin Montague. Hans udtryk var neutralt, på grænsen til uinteresseret, men han gjorde gode miner til slet spil.

"Det bør næppe komme som nogen overraskelse," konstaterede han og tog en tår champagne.

[Constantin Montague]

Nej, det var ikke overraskende. Constantin stillede sig ved Buchanans side og lod blikket glide over mængden forude. "Næppe," medstemte han så, selvom alle vel måtte undres over hvornår Alissa ikke længere ville kunne overgå sig selv.

"Interessant tema: de syvs dødssynder," begyndte han så blot ufortrødent, selvom Hamish ikke ligefrem virkede voldsomt interesseret over Montaguearvingens selskab. "Så kan alle rigtigt holde et spejl op foran dem selv og se hvilken de identificerer sig mest med."

[Hamish Buchanan]

Hamish havde omtrent lige så meget til overs for Constantin, som han havde for skidt under en støvle. Alissa havde fortalt ham, hvad han havde gjort og selvom det var år siden nu, så var han ikke tilgivende indstillet.

"For nogles vedkommende utvivlsomt mere en en," svarede han, ikke udpræget imødekommende. "Kan jeg hjælpe dig med noget, Montague?"

[Constantin Montague]

Constantin var ikke voldsom empatisk af natur, men kunne godt læse afvisning. Alligevel var det måske næppe fordi han kunne, at han blev stående ved Buchanans side.

"Ja og nej," svarede han. "Din hustru er en af mine nærmeste forretningspartnere, så jeg kan kun se fordel i, at vi også kan komme ud af det med hinanden."

[Hamish Buchanan]

Et mørkt bryn skød let op over ordene. Personligt forstod han ikke, hvorfor Alissa i det hele taget havde haft noget ønske om at samarbejde med Constantin, men det blandede han sig ikke i. Uanset hvor fristende det så end kunne være.

"Nærmeste?" gentog han, som om han fandt den udtalelse vældigt interessant. "Hvor interessant. Jeg var af det indtryk, at samarbejdets udstrækning primært omfattede et par afholdte arrangementer. Vigtigt, bevares, men nok til at betragte det som et af sine vigtigste samarbejder?" svarede han glat og påtaget eftertænksomt.

Så foregav han at indse, at han måske havde sagt noget fornærmende og smilede jovialt. "Men lidt har selvfølgelig også ret, Montague. Vi starter vel alle et sted og min hustru er yderst kyndig. Hun kan nok lægge et godt ord ind for dig hos flere samarbejdspartnere, hvis det skulle behage hende."

[Constantin Montague]

"Afholdte arrangementer der giver formidable netværksmuligheder og afsæt for andre aftaler," Lød det fra Constantin, næsten med det samme. Der var en ro over måden han talte på, selvom han på mange måder var irriteret over, hvor mange begrænsninger denne mand satte overfor hans mål.

"Jeg var af det indtryk, at Alissa deler min holdning til, at det netop er vellykkede, sociale events der er yderst vigtige," Alligevel kom Hamish arbejde vist ikke altid overens med dem, eftersom Alissa et par gange var dukket op alene.

Et strøgent smil formede sig over læberne til Hamish sidste bemærkning, selvom den var giftig. "Jeg har skam stiftet bekendtskab med hendes kyndighed og er slet ikke i tvivl. Men jeg tror nu også Alissa har interesse i at bevare vores samarbejde."

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne ikke lade være med at more sig over hans forsøg på at lyde overbevisende. Normalt ville han ikke være så nedrig overfor en anden fuldblodsmagiker, men Constantin var afskum.

"Mh," lød det fra ham, før han tog en tår af sin champagne. Så så han på Constantin med et knusende roligt blik. "Du må hellere være sikker, frem for at tro," lød det drævende fra ham. "Samtykke er jo grundstenen for et godt forhold, ikke sandt?"

[Constantin Montague]

Constantin havde aldrig rigtig bebyrdet sig med at tænke på fortidens fejltrin, eller hvad end man skulle kalde dem. Derfor ramte ordet nok ikke lige så præcist som det kunne, havde han reelt været fortrydelig over sin handling dengang.

"Intet ved mit forhold til Alissa er uden samtykke. Det skal du ikke være urolig for," sagde han med et træk på skuldrene. "Jeg skal ikke forstyrre dig længere." Hvad han havde ønsket fra samtalen anede han ikke, men han følte sig hverken nedslået eller mere stolt af sig selv, da han forlod den.

Lukket