They try to feed you lines that you have to memorise

[Cora Greengrass]

Efterhånden føltes det hele mere iscenesat. Eller også havde Coras perspektiv blot ændret sig. I årevis havde hun spillet med, og nu mere end nogensinde, var hun nødsaget til at smile sig gennem det hele. Lade som om ting ikke var smuldret i kulisserne. At ægteskabet var lykkeligt. Succesfuldt.

Det var egentlig en tilfældighed, at fingrene havde grebet ud efter et af krystalglassene på en af de svævende bakker, netop på et tidspunkt hvor Martina dela Cruz vist også havde søgt noget at drikke. Deres udveksling til brylluppet, havde næsten været... høflig, og måske var det grunden til, at Cora henvendte sig.

"Martina. Godt nytår," Der var stadig få timer til midnat, men stadig.

[Martina dela Cruz]

Martina havde ikke rigtigt været i tvivl om om hun skulle med til nytårsfesten, selvom hun skulle tage afsted alene. Der var efterhånden mange kendte ansigter og tilstrækkeligt mange af dem hun også kom godt ud af det med.

Hun havde også haft netop det, en god aften, der ikke var færdig endnu og hun havde ingen intentioner om at tage hjem foreløbigt. Det var ikke overraskende at støde i Cora og Martina tøvede kun et sekund overvejende, før hun gengældte den høflige hilsen med et nik “Ja.. Feliz Año Nuevo, Cora.” Svarede hun og nippede til den boblende drik i glasset hun lige havde taget “Er Simon blevet hjemme?” Spurgte hun, nysgerrigt, men ikke hånligt. Hun havde ikke selv Cora siden brylluppet i sommers og selvom hun ikke havde hørt nogle rygter om de skulle have opløst ægteskabet var hun klar over det ikke var et kærlighedsmatch. Det var ingen på Hogwarts i tvivl om efter Simons flugtforsøg med Nott-pigen.

[Cora Greengrass]

Pigerne havde nok flere grunde til ikke at være høflige overfor hinanden, men alligevel havde Cora åbnet munden med en hilsen og et godt nytår. Hun tog glasset fra fadet og var ikke sen til at smage på boblerne, uden helt først at indsé at hende og Martina næsten gjorde det synkront. Havde deres fortid sammen været mindre kompleks, havde hun nok smilet over det.

"Nej, han er her et sted," svarede hun så og forsøgte ikke at lade sig slå ud, selvom det var det første spørgsmål alle kom med til aften. Er din mand her til aften? Hvor er han opholdt henne? De var vist mere fra hinanden end med hinanden til aften, men hun spillede da gerne komedie, når hendes arm var mod hans.

"Følges du med nogen?" Ligesom med Martinas spørgsmål, var der ingen hån at spore i Coras stemme.

[Martina dela Cruz]

Lidt automatisk gled Martinas blik ud over de nærmeste omgivelser, uden reelt at lede efter Simon - eller havde noget behov for han var der. Hun mødte Coras blik igen med en hovedryste “No.” svarede hun simpelt og uden skam, selvom hun rankede sig lidt uden at tænke over det “Der var ingen der var modige nok.” Tilføjede hun med et glimt i de brune øjne, bare for lige at understrege, hun i hvert fald ikke behøvede nogen at følges med for at tage til en fest “Sparer hun nogensinde på noget?” Spurgte hun, lidt henkastet og uden at sætte navn på hvilken ‘hun’ hun hentydede til.

[Cora Greengrass]

Okay, denne gang måtte Cora alligevel trække en kende på smilebåndet i den ene side, trods bevægelsen var subtil og egentlig kun tydelig i øjnene. Det var svært ikke at misunde den frihed.

Blikket blev slået rundt ved spørgsmålet. "Paradoksalt har hun nok ikke råd til at spare på noget," Lød vurderingen, selvom det måske var en farlig en af slagsen. Cora havde ikke været inviteret til en hel del af sæsonens begivenheder og havde heller ikke set sig helt sikker på, at blive inviteret til denne.

"Manglede der det mindste, ville folk jo gå og tro, at der var reel substans til hende." Fejlfrihed havde været noget Cora havde stræbt efter, indtil hun havde indset at det var ren facade.

[Martina dela Cruz]

Martina hævede et spørgende bryn der opfordrede Cora til at uddybe. Måske havde hun selv været lidt overrasket over at se Cora til festen, men på den anden side ville det have skabt mere sladder hvis hun ikke var blevet inviteret. Der var åbenbart grænser der ikke blev krydset.

Fortsættelsen fik også det andet bryn til at skyde i vejret og en underhold fnys undslap hende før hun fik det stoppet. Ikke at hun fortrød det for alvor “Hvis hun var en mand, ville jeg vove den påstand at hun kompenserede for noget.” Tilføjede hun selv med et fandenivoldsk glimt i blikket.

[Cora Greengrass]

Cora vidste, at hun måske ikke burde udfordre skæbnen mere end hun allerede havde gjort. Alissa Avery kunne sagtens smække flere døre i hovedet på hende, trods hoveddelen af venskabsnetværket allerede var blevet hevet op ved roden. Endda til en sleepover...

Men farligt som det end var, var det virkelig kun en behagelig lettelse at Martina gled med på det. Den fandenivoldske gnist i blondinens øjne, blev snart gengældt i Coras.

"Det gør hun sikkert alligevel," Lød det ufortrødent fra den tidligere sirene: et bandlyst medlem. "Men hvad end der funker for hende, ikke sandt?" 

[Martina dela Cruz]

Martina hævede igen et bryn, denne gang nysgerrigt, og en underholdt lyd forlod hende, mens hun trådte et skridt tættere på Cora og dermed lukkede den forsigtige afstand, der havde været i mellem dem “Hvad har hun at kompensere for? Sin manglende sjæl?” Spurgte hun dæmpet og indforstået. Det var altid værd at vide hvor langt man kunne gå og selvom hun reelt var nysgerrig, var det også en måde at teste den skrøbelige våbenhvile mellem hende selv og Cora.

[Cora Greengrass]

Cora tog endnu en tår af det boblende glas. Måske for at skjule bare en brøkdel af det fandenivoldske smil, skulle Alissa se dem stå og smile sådan sammen. Alligevel slap hun en dæmpet, men underholdt lyd over glassets kant over Martinas ord.

"Jeg vidste ikke, at vi delte meninger om isdronningen," sagde hun så blot, ligeledes nysgerrig på hvor det efterlod de to.

[Martina dela Cruz]

Skyggen af et smil blev ved at lure i Martinas mundvige, mens hun som Cora skjulte det halvt bag sit glas. Hun trak på den ene skulder uden at fremvise den store fortrydelse “Jeg tror vi deler mange meninger.” Konstaterede hun så roligt og vippede hovedet lidt på sned “Jeg er bare ikke god til når andre vil bestemme hvad jeg skal gøre og mene.”

[Cora Greengrass]

Cora havde ikke forventet, at hende og Martina skulle dele andet end en smag for fyre som Freddie Day . Mens dét havde kompliceret hendes forhold til hende, dengang de begge var sirener, kunne hun nu sagtens invitere ideen ind om, at det måske havde andet tilfælles.

Selvom Cora måske, i højere grad, havde forsøgt at danse efter andres fløjte, beundrede hun faktisk den blonde heks´ fremlagte frihedstanke. "Så er Sirenerne næppe noget der kan rumme dig," sagde hun, uden på nogen måde at mene det som en dårlig ting. Udsmidelsen havde givet hende perspektiv, men nu også usikkerhed.

[Martina dela Cruz]

Martina hævede et bryn og en lille underholdt lyd forlod hende, før hun rystede på hovedet “Nej.. det burde du af alle have fundet ud af.” Påpegede hun uden at der var nogen udfordring i konstateringen. Den var nok næsten drillende “De kunne heller ikke rumme dig.” Fortsatte hun så, lidt mere tænksomt “Er det en god eller en dårlig ting?”

[Cora Greengrass]

Cora huskede tydeligt sit forbehold om at lade Martina glide ind i gruppen. Mest fordi Cora selv havde kæmpet i årevis for chancen. Men Sirener druknede ikke kun dødelige, men også hinanden. Gællerne blev revet af ved fejltrin.

"Det er en fortolkningssag," endte hun så bare med at svare bag en skæv trækning på smilebåndet. "Hvis man ikke har noget imod, at blive ekskluderet fra visse cirkler og fester, så er det nok en hovedsageligt god ting."

[Martina dela Cruz]

Martina så ud som om hun overvejede et øjeblik, før hun lagde hovedet lidt på sned, uden at blikket havde forladt Cora “Hvis kredsene ikke vil have en, er de så værd at være i?” Musede hun, uden at det helt reelt virkede som et spørgsmål “Jeg er ikke bange for at ruske lidt op i ting, men det koster nogle hug ind i mellem.” Indrømmede hun.

Det var ret dybt, og hun blødte det lidt op med et ikke afvisende smil “Vi kommer fra meget forskellige baggrunde. Jeg er ikke så overrasket over vi ikke var enige om hvordan ting skulle være.”

[Cora Greengrass]

Cora rystede på hovedet til det første spørgsmål. Hun havde haft sin chance for at komme ind i Alissas kreds igen, men et besøg på Nuttetruts med nævnte, var gået grueligt galt. Cora ville ikke krybe helt så langt ned, som det var blevet forventet. Alligevel savnede hun dét at have nogen at gå til. Et netværk som havde ens ryg. Ja, indtil de fyrede en dolk ind i den i stedet.

En tankefuld lyd forlod hende. "Og hvad så nu? Hvor stor du med Avery?"