Welcoming in the New Year, New Year's Eve?

[Adam Jordan]

Jemima Burke
31. december 2029

Nytårsdag var gået... Langsom. Især ifølge Adam. Hold nu op, hvor viserne på hans ur bare tog sin tid om at komme hele vejen rundt, indtil uret viste tyve. Gik ure altid så langsomt? Det havde føltes som evigheder, inden den unge quidditch-spiller kunne åbne dørene op for de første gæster til den nytårsfest, som han havde valgt at holde sammen med sin roommate.

Der var pyntet op efter en ung knægts evner. Magiske stjernekastere i loftet, guirlander der selv skiftede tekst efter et par minutter og meget andet. Drikkevarer var der heller ikke sparet på, eller snacks.

Der var inviteret en del, og han vidste godt, at der blev holdt en anden og måske lidt mere populærfest i det magiske samfund. Men alligevel holdt han denne, for dem der nok ikke var inviteret til den anden.

[Jemima Burke]

Jemimas track record med nytårsfester var ikke verdens bedste. Faktisk stank den en del og hun havde udviklet en ret ambivalent forhold til årets sidste aften. Hun havde dog ikke tøvet med at sige ja til Adams invitation, selvom hun vidste Algernon McLaggen med sikkerhed ville vælge Alissas fest. Det var okay og dette år kunne hun acceptere det, selvom hun hellere ville have fejret nytår med ham.

Adam var et glimrende substitut - uden snaveriet og alt det andet - og hun tøvede ikke med at falde ham om halsen i et fast kram da hun ankom som en af de første og han åbnede døren “Godt nytår! Det er godt at vide noget aldrig ændrer sig. Du er ligeså grim som du plejer at være.” Drillede hun tørt og indforstået, mens læberne kort strejfede hans kind og efterlod et vagt spor af læbestift.

[Adam Jordan]

Det var næsten som et få et kæmpe vindblæs i ansigtet, da Jemima trådte ind ad døren og faldt ham om halsen. Han grinede fjoget og gav hende et hurtigt kram, inden hun trak sig tilbage igen. “Jeg har ellers været i bad!” Udbrød han, og lod som om, at han var fornærmet over hendes udtalelser.

“Til gengæld ligner du som altid en million stjerner!” Proklamerede han, og drejede sig halvt rundt for at finde et glas med en lilla substans i. “Aftenens velkomst drink! En Adam-speciel,” fortalte han og blinkede hemmelighedsfuld til hende.

[Jemima Burke]

Jemima fnøs underholdt mens hun trak sig tilbage og tog jakken af “Siger du inden jeg overhovedet har fået jakken af. Hvad fedter du for?” Spurgte hun og hængte jakken op på knagen på væggen, før hun tog glasset med en skeptisk rynken på næsen “Hvis du tror det beroliger mig, så tro om.” Hun hævede det ene bryn “Det ligner noget jeg kommer til at fortryde senere.. eller i morgen.”

[Adam Jordan]

Adam trak lidt på skuldrene af hendes spørgsmål. “Man fedter vel altid for et eller andet, ikke?” Spurgte han retorisk med et kæmpe grin på læberne. “Måske fedter jeg for at få lidt flere lænestiftskys på kinden?” Han blinkede igen drillende og grinede så over hendes skeptiske blik.

“Det er en klassiker!” Sagde han og tog selv en stor tår. Det smagte af dragefrugt, og når man fik det på tungen så knitrede drikken lidt. Bare for spags skyld. “Men kom kom! Træd helt indenfor i mot ydmyge slot, og gør dig det komfortabelt.”

[Jemima Burke]

Jemima nippede til drikken, rynkede lidt på næsen mens hun tog smagene ind og nikkede så anerkendende før hun fulgte opfordringen og gik længere ind “Der er ikke andre jeg kan kysse på i aften, så måske er du heldig.” Drillede hun hun og drak igen, selvom hun i baghovedet ikke helt kunne skubbe tanken om året før, og den modbydelige brandert hun havde drukket sig til, væk “Er alle andre for sent på den eller er jeg bare for tidlig?” Spurgte hun efter at have set sig omkring.

[Adam Jordan]

Adam løftede alligevel lidt overrasket øjenbrynet over hendes drillende kommentar, men efter kun et sekund med et sådan udtryk i ansigtet, gled et bredt grin over hendes læber. Hun vippede med sine øjenbryn. "Jeg vil krydse fingre!" Drillede han tilbage, og så hen mod døren i samme øjeblik, som hun spurgte ham om noget.

"Den er åben!" Råbte han, og så dermed tilbage på Jemima. "Lige på pletten. Og de andre for sent," svarede han smilende og vinkede folk ind. "Velkomstdrinks på kommoden!"

[Jemima Burke]

Jemima fortsatte selv længere ind i lejligheden med et nik til at anerkende hans svar, før flere mennesker sluttede sig til dem og hun måtte skifte drinken over i den modsatte hånd for at hilse ordenligt på dem. Lidt opdragelse havde man vel.

Der var snart ret fyldt, men stemningen var god og hun endte i en sofa i snak indtil drinken var væk og hun rejste sig for at få fyldt sit glas igen. Hun fandt et udvalg i køkkenet sammen med Adam, der var i gang med at blande noget i en kande "Hvad blander du den her gang? Noget der giver hår på brystet eller noget der får en ti at flyve?" spurgte hun og lænede sig med siden ind mod bordkanten for at se hvad han lavede.

[Adam Jordan]

Adam bød folk velkommen, og nogle overlod han til sin roomie, og andre smalltalkede han lidt med, indtil de gik videre til andre græsmarker, og han selv også for længst var på vej videre. Han sad ikke ned på et eneste øjeblik. Men gik mellem mennesker, og sørgede for, at alle hele tiden havde noget at drikke.

For anden gang inden for en time stod han ude i det lille køkken, og var ved at blande en kæmpe kande med endnu en ny drink. "Hår på brystet? Hvem har dog brug for det?" Spurgte han grindende, da Jemima kom ud til ham. "Årh... Det kunne dog være sjovt, hvis folk begyndte at svæve..." Han rystede på hovedet og løftede sin højre pegefinger op i luften. "Jemima Burke! Du får mig til at blive uartig!"

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene, mens hun satte sit tomme glas med et sigende blik, satte hænderne mod bordkanten og med et adræt hop endte siddende på køkkenbordet med benene dinglende "Jeg kan ikke få dig til at blive noget du er født med." konstaterede hun tørt og skar en grimasse før hun fortsatte "Hvis bare svæve er det eneste de gør. Jeg får lidt røde knopper ved tanken om eliksirer i drinks til fester."

[Adam Jordan]

Adam fulgte hende med øjnene, mens hun satte sig op på køkkenbordet og dinglede med benene. Han vidste godt, at Jemima havde det stramt omkring eliksirer. Og grunden til det. Han rynkede panden i et kort sekund og kiggede på kanden inden han igen rystede på hovedet, så hans sorte krøller dansede omkring hans ansigt. “Ingen eliksirer i aften!” Proklamerede han og hældte det sidste sodavand i kanden. Så tog han sin tryllestav frem og fik væskerne til at blande sig. Da han var færdig var væsken blå som nattehimlen og små stjerner glimtede. “En god omgang vodka, lidt farve og sodavand.” Han vendte sig mod hende. “Vil du være forsøgsperson nummer et?”

[Jemima Burke]

Et glimt af taknemmelighed viste sig i Jemimas blik og hun mimede lydløst et 'tak', før hun sænkede blikket til den hvirvlende blå væske i kanden "Anytime når det er dig." svarede hun uden tøven og skubbede sit tomme glas tættere på kanden "Men hvis jeg får blå tænder får du bank."

[Adam Jordan]

Adam sendte hende et bredt grin over hendes tørre kommentar, og vidste at hun mente hvert et ord. "Hvad hvis du får blåt hår?" Spurgte han drillende, inden han hældte af den store kande over i hendes glas. Han satte kanden på bordet, og løftede i stedet glasset op, for så at række det hen til hende. "Din uforbeholdne ærlige mening?" Spurgte han og vippede med øjenbrynene.

[Jemima Burke]

Jemima skar en grimasse og rystede på hovedet, mens hun tog imod det nu fyldte glas “Det ville da give mig en undskyldning for at klippe alle de her krøller af.” hun havde aldrig rigtigt været en af dem der eksperimenterede med hårfarvning - eller makeup, selvom hun var kommet lidt efter den sidste del, godt hjulpet af sin yngre søster. Hun havde dog ofte bandet sine uregerlige krøller langt væk ligesom veninder med glat hår havde ønsket at have dem.

Hun nippede til drinken, kvalte et host og skar en grimasse “Mindre vodka og mere sodavand måske. Den river lidt.”

[Adam Jordan]

Adam så forundret på hende, men det gjorde han hver gang hun nævnte sine krøller. Han havde selv krøller, og elskede hver lok af dem, og havde aldrig forsøgt at tæmme dem. "Dine krøller er da smukke!" Udbrød han og tog kanden til sig igen. Han åbnede en sodavand mere, og hældte op til kanten igen.

"Det er nok godt, at jeg aldrig er blevet bartender," sagde han grindende, og hældte en drink op til sig selv.