We look good in black and white

[Ambrose Macnair]

Det ville være nemt at finde deres kapper i entreen, når husalferne stod til rådighed til det formål, men Ambrose kunne godt lide tanken om at Millie fik jakken på. Ligesom han godt kunne lide synet af det.

Men der var fucking koldt. Smukt, men koldt. "Spørg mig om et par minutter," grinede han, ikke uden at kunne drage en parallel til hendes svar omkring dans efter endnu en drink.

Hænderne fandt ned i lommerne og skjortematerialet måtte kæmpe en brav kamp med kulden. Men han trak blot skuldrene lidt opad for nu. "Du ville have frisk luft og det må man sige, at den er."

[Millicent Flint]

Millicent slap en munter lyd og gav ham et blik mere, end hun ellers ville. Et fyldt med overvejelse, selvom hun ikke lod tankerne rodfælde sig. Selv et venskab med ham var urealistisk, det vidste hun, men hvorfor var det så meget sværere at huske, når de var sammen?

"Den knitrer næsten," bemærkede hun og trak en pakke cigaretter op fra den stropløse bh under kjolen. Hun fik hurtigt sat én mellem læberne og tændt den.

"Men flot er det."

[Ambrose Macnair]

Ambrose ville under andre omstændigheder nok have spurgt ind til om han måtte få en. Ja, eller blot antage. Fingrene havde det dog varmt i lommerne og blev hvor de var. Med undtagelse af ét øjeblik hvor han tillod sig at rette på jakkekraven om hendes skuldre, så den ikke flappede op i hendes ansigt.

"Det må du nok sige," sagde han uden først at kigge på omgivelserne. Da han rettede sig op betragtede han dog haven og udsmykningerne. "Gemmer du mere dernede?" var desuden et spørgsmål der blev bedst stillet uden direkte øjenkontakt, men med et skævt smil om læberne.

[Millicent Flint]

Millicent havde allerede hævet hånden lidt for at føre cigaretten tilbage til læberne, da Ambrose rettede kraven. Smilet på ham var noget betaget, selvom hun hurtigt fik rettet det til et mere venskabeligt af slagsen.

"Sikke et spørgsmål," grinede hun uden at tænke mere over, om han var interesseret i, hvad hun havde der.

[Ambrose Macnair]

Spørgsmålet kunne tolkes på to meget forskellige måder, men Ambrose nød at lege en kende med hvad der var acceptabelt at sige, og hvad der måske kunne få tankerne et andet sted hen.

"Jeg ville bare sikre mig, at jeg ikke mænger mig med en smugler," fortalte han hende så med et grin og puffede skulderen blødt mod hendes.

[Millicent Flint]

"Nå?" svarede Millicent med let hævede bryn. Hun gengældte det bløde puf og skulderen forblev ud for hans, tillokket af mere end bare varmen, selvom den nok var det bærende element.

"Så at stjæle vin nede fra vinkælderen er fint, men at smugle lidt af den ind til festen, ville være hvor du sætter grænsen?"

[Ambrose Macnair]

Det var fandens koldt, men Ambrose dvælede nu også bare ved kontakten, selvom jakken over hendes skuldre nok var varmere på indersiden. Ikke at han kunne driste sig at møve sig ind under den med hende.

"Ja," svarede han så, selvom han snart sendte hende et skævt smil og et sigende blik. "For hvem gider dele med resten af selskabet?"

[Millicent Flint]

"Jeg smuglede de her med," pointerede Millicent og gjorde et lille vip med cigaretpakken frem mod ham i et tavst tilbud, selvom det ikke var kommet fra starten af. Men nu, det kunne understrege hendes pointe:

"Ikke til hele selskabet. Men jeg deler det gerne med dig."

[Ambrose Macnair]

Fingrene ville blive kolde hvis han tog en cigaret. Alligevel flakkede Ambroses blik derned og han overvejede om det ikke var det værd. Ikke for lungernes skyld, men for at have mulighed for at dele flere øjeblikke med Millie herude, vinterkulde eller ej.

"Tak som byder," sagde han og tog en cigaret. "Ild?"

[Millicent Flint]

Mens Ambrose fik placeret cigaretten, trak Millicent tryllestaven frem og antændte også hans. Der var trodsalt så mange magikere tilstede, at de aldrig ville vide, hvem der havde udøvet magi. Ikke, at hun tænke meget over det.

"Så," lagde hun ud uden helt at have en plan eller en grund bag det. "Skal vi have fundet dig én at kysse til midnat eller gør du mig selskab i de kedeliges klub?"

[Ambrose Macnair]

Ambrose lod hende tænde smøgen med staven, mens han med et sug kunne få gløderne til at tage fat. Til spørgsmålet skævede han mod et af de store vinduespartier, uden de fra denne vinkel helt kunne se ind gennem det. Eller at folk kunne se dem.

"Jeg vil hellere have dit selskab. Kedeligt, vil jeg næppe kalde det."

[Millicent Flint]

Millicent åbnede munden for at pointere, at hun ikke betragtede sig selv som kedelig, men blot i Klub Kærestekedelig. Noget fik hende til at lukke den igen og sende ham et skævt smil. Hun tog et hvæs og så på røgen i mørket.

"I lige måde," mumlede hun og gav hans skulder endnu et blødt puf.

[Ambrose Macnair]

Havde Millicent ikke vandret ind i hans liv igen, kunne han godt have svælget sig i den vante opførsel. Et lev mens du er ung hvor han helt sikkert kyssede en eller anden pige til midnat. Måske gjorde lidt mere end det.

Røgen forlod læberne og blandede sig med den der havde efterladt Millies i den kølige aftenluft. "Du har ikke lyst til, at jeg introducerer dig til en eller anden troldmand?" Heck, de kendte vel de samme fra skolen, om end deres omgangskreds ikke overlappede mange steder.

[Millicent Flint]

Med overbevisningen om, at Ambrose da selvfølgelig kendte til hendes forhold, havde det været nemt at forsikre sig selv om, at det hele var noget så uskyldigt. Men nu trak hun brynene let sammen og pustede røgen mere beslutsomt væk.

"Nah, jeg har en kæreste," svarede hun med en mild knugen i maven. "Det ved du da også. Mal, Malcolm MacFusty."

[Ambrose Macnair]

Ambrose havde været overbevist om, at Millicent og MacFusty ikke længere var et item. I hvert fald ikke på samme måde som før påsken, hvor han havde set dem putte i møblerne i opholdstuen.

"Oh," kom det så bare fra ham. Frem for at være skuffet, gjorde nyheden ham blot mere opsat på, at han ikke nødvendigvis skulle være så afslappet i sit genetablerede forhold til Millicent.

"Jeg troede I måske var gået fra hinanden."