Don't leave me hanging on like a yo-yo

[Maighread MacFusty]

Da hun og Nellie Broadmoor havde lavet aftalen om, at veninden skulle komme på besøg på Hebriderne, havde Mags været ovenud begejstret. Med sin måde at vise det på, ganske vist, men ikke desto mindre henrykt. Realiteten havde dog vist sig at være en lidt anden, for pludselig var det Marty MacFusty, der lod til at have Nellies opmærksomhed og selvom hun ikke var voldsomt bekendt med jalousi, mærkede hun den røre på sig.

Hun sad da også bare og gloede tomt ud ad vinduet, ventende på at komme ud og hjælpe til hos drageungerne, som hun havde aftalt med veninden. Først da træet knirkede ude fra trappen, så hun op for at se, om det skulle være veninden.

[Nellie Broadmoor]

Nellie var måske blevet lidt for fænget af samtalen med Marty MacFusty. Nok til, at der gik en lille evighed før hun kom ind til veninden igen, rødkindet på grund af kulden udenfor, og med enhver overbevisning om at der maks var gået fem minutter.

"Er du klar?" spurgte hun hende så, ikke helt klar over at det var hende Mags havde ventet på.

[Maighread MacFusty]

Klar? Mags havde siddet i køkkenet og ventet så længe, at røven efterhånden var flad. Sådan føltes det i hvert fald. Hun slap en lyd, der næsten lød underholdt, selvom den blot dækkede for irritationen.

"Aye," svarede hun og skubbede sig op at stå. "Er du?"

[Nellie Broadmoor]

"Født klar," Lød det fra Nellie, som ikke rigtig kunne se at der muligvis var blevet trådt på nogle tæer. For hun var her vel nu. Klar til at fodre drageunger, hvilket lød som en af de sejeste huslige pligter nogensinde.

Det eneste der umiddelbart manglede var vanterne, som hun snart stak på. "Sådan, spyr de ild i det stadie, for så ved jeg ikke om sikkerhedshandsker havde været bedre."

[Maighread MacFusty]

"Vi tager nogle i skuret på vejen," svarede Mags og åbnede den tunge trædør. Det eneste af husets ydre, der kunne brænde. Sneen var trådt ned uden for den, men knasede under hendes fødder, da hun nåede lidt væk fra huset.

"Såeh, faldt du i kummen, eller hvad?"

[Nellie Broadmoor]

Til spørgsmålet slap Nellie egentlig bare et muntert fnys, uden en antagelse om at der blev lagt mere i det end det. For selvom det var en uventet drejning var det bare et venskab. De der kriller-fornemmelser skulle nok forsvinde med tiden, nu hvor den var feset ind at Marty MacFusty ikke så hende på andre måder.

"Jeg mødte bare Marty på vej tilbage fra den," sagde hun så med en trækken på skuldrene. "Sorry hvis det tog lidt. Min tidsfornemmelse er ringere end mine flyveevner."

[Maighread MacFusty]

Marty. Selvfølgelig. Mags havde vidst det, før Nellie overhovedet havde svaret. Hun kommenterede dog ikke på det med andet end en lyd og et fladt:

"Sådan er det jo."

[Nellie Broadmoor]

En flad tone kunne være afslappet, ligeså vel som den kunne sige en hel masse andet. Der gik da også først nogle øjeblikke før Nellie reelt vendte blikket mod Mags, hovedet en smule på skrå.

"Er det et problem eller sådan noget?"

[Maighread MacFusty]

"Skulle det være det?" besvarede Mags spørgsmålet med et nyt. For hvis ikke Nellie selv kunne se problemet i, at hun ditchede hende for en snak med Marty MacFusty, var det ikke en samtale, hun var interesseret i at tage.

I stedet åbnede hun døren ind til skuret og trådte ind over den hævede tærskel for målrettet at gå hen mod de ting, de skulle bruge. Handskerne blev trukket først ned og hægtet på bæltet i den ene side.

[Nellie Broadmoor]

Fra hendes synspunkt, havde de al tiden sammen. En enkelt samtale eller to kunne vel ikke skade. Måske endda en flyvetur, selvom det var en ret uvelkommen udfordring at der var drager i luften, når hun ikke så stabil på det punkt.

Derfor trådte hun bare med ind i skuret. "Skal jeg tage noget?"

[Maighread MacFusty]

"Her," svarede Mags og forholdt sig til det konkrete, som hun rakte Nellie et par solide handsker. Derfra kom de sædvanlige forsikringsregler: salve, net, røg i henholdsvis lille tinæske, kugle og klump.

"Du skal nok også tage håret væk fra ansigtet. Bare for en sikkerheds skyld."

[Nellie Broadmoor]

Før hun tog handskerne på sørgede Nellie for at sætte det lyse hår op i en temmelig rodet hestehale. Handskerne føltes tykke og lidt svære at bevæge fingrene i, men det var sådan det var. Hellere det end brændte fingre.

"Efter dig," Hun fulgte veninden med ud af skuret og over den knasende sne. 

[Maighread MacFusty]

Mags havde stadig handskerne hængende i bæltet og måtte smile lidt over, at Nellie allerede havde taget dem på. Hun rettede dog ikke på veninden, men trak en vildfaren, rød lok tilbage i den stramme, franske fletning.

"Kom," erklærede hun i stedet og rettede kursen vest for skoven, frem for at sætte direkte mod den. Hun trak lidt op i ærmet, så hun kunne se kompasset på håndleddet, bare for en sikkerheds skyld.

"Så, hvad snakkede I så om?" spurgte hun henkastet.

[Nellie Broadmoor]

"Mh?" Nellie fulgte med veninden gennem området, dækket af en dyne af sne. Det var lidt svært at bedømme hvor der var ujævnheder i terrænet, men det var hvad det var, og måske skulle man være mere nervøs for drager end at vrikke om. Selvom hun måske følte sig mere spændt i øjeblikket.

"Bare... Ting og sager," Ærligt, formåede hun at snakke om alt og intet med Marty MacFusty , så selvom det lød vagt var det vel den bedste beskrivelse. "Han spurgte om jeg ville ud og flyve lidt." Hvortil hun havde svaret at hun havde den her drageaftale med Mags. Måske var der tid nok til begge.

[Maighread MacFusty]

"Flyve?" gentog Mags. Hun havde været mere end klar på at flyve med veninden, hvis Nellie nogensinde havde udvist interesse for det. Men når det var Marty MacFusty var det åbenbart en anden sag.

"Det lyder da sjovt." Og som en aktivitet, der sagtens kunne have involveret hende.