Post by Brezel on Dec 20, 2022 14:49:11 GMT 1
Introduktion
Plottet
The Blessed Children foregår på Hogwarts i år 2030, tretten år efter Albus Potter, Rose Granger-Weasley og Scorpius Malfoy forlod Hogwarts. Det betyder også, at vi spiller i tiden efter handlingerne i The Cursed Child, som siden tager sit navn fra. Slottet er stadig fyldt med efterkommere af den gyldne trios venner, fjender og familie og du har rig mulighed for at spille en af dem - eller lave en helt ny, original karakter.
Da vi kun befinder os syv år ude i fremtiden, vælger vi at gå ud fra, at der ikke er udbrudt atomkrig og at verden derfor generelt ser meget ud som vi kender den i dag. Hekse og troldmænd er som sædvanlig dårlige til at engagere sig i verden udenfor deres egen og bruger stadig fjerpenne i stedet for kuglepenne. Elektroniske maskiner virker stadig ikke i nærheden af store koncentrationer af magikere og Profettidende er endnu den mest populære avis i den magiske del af Storbritannien. Med andre ord er der en hel masse, der ikke har forandret sig.
Spændingerne blandt de fuldblodsmagikere, der går op i blod, blev til dels udløst i den sidste store troldmandskrig, men det er nu over tyve år siden og de unge magikere på Hogwarts er ikke vokset op med frygten for Voldemort. Derfor er fanatismen også vokset frem igen blandt visse grupper og selvom det ikke er hver dag man hører nogen hviske "mudderblod", så er der bestemt dem på skolen og i samfundet, der mener at krigen blev vundet af de forkerte.
Ministeriet har sat en mere konservativ linje efter et kup, der afsatte Hermione Granger som minister for magi og ryddede ud i alle, der stod side om side med Harry Potter i Slaget ved Hogwarts. Der er indført streng bæstkontrol og flere har allerede fået suspenderet retten til at bære en tryllestav. I samme ombæring er Minerva MacGonagall blevet fyret fra ikke blot sin stilling som professor i forvandling og overhoved for Gryffindor, men også rektor for skolen. Hun er blevet erstattet af den konservative fuldblodsmagiker, Khalil Shafiq, der har skamløst favoriserer efterkommerne af de gamle slægter og åbenlyst vender et øje til renblodsklubben Ren Magi.
Spillet
Blessed Childrens tidslinje følger virkeligheden. Det betyder, at vi spiller i samme måned, uge og dag som det er i virkeligheden og at tiden går lige så hurtigt ingame som offgame.
Vi er inspireret af sandkasserollespil, hvor tingene bliver holdt så simple som muligt og selvom vi har en helveds masse fora og rigeligt man kan dykke ned i, så holder vi læsningen til et nogenlunde minimum og den plotmæssige indblanding fra adminside helt fraværende. Målet er at se, om man kan få en dansk Harry Potter side til at fungere alene baseret på spillerplots i dag. Vi har set det ske tidligere, så vi tror på det og glæder os til selv at være spillere på siden sammen med jer og til at understøtte de plotidéer I får.
Når du har læst denne tekst og vores regler, samt taget et enkelt kig på vores forskellige oversigter er du sådan set klar til at skrive din første karakter.
Vi ser frem til at byde dig velkommen på BC. Husk at hilse på i cboxen eller på vores Discord-kanal!
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.