Et helt rum på hyggedeliske stoffer

[Nellie Broadmoor]

Nellie var stædig af natur, så der var i hvert fald ingen tvivl i hende om, at hun nu havde fundet noget at bruge de kedelige stunder, når veninderne var på banen eller når søvnen ikke meldte sig på.

"Det har du bare at gøre," sagde hun så og puffede skulderen flygtigt ind mod hans. "Men måske er du bange for, at jeg tager dit brand som tryllekunster fra dig?"

[Milo Davies]

Milo slap en munter lyd og ville nok aldrig erkende, hverken over for hende eller sig selv, at det rent faktisk var noget, han gik op i. I stedet lod han hånden stryge det halvlange hår tilbage.

"Jeg må skuffe dig og sige, at der skal lidt mere end det til at gøre mig bange." En fuldmåne, derimod.

[Nellie Broadmoor]

Momentært fulgte hun hans bevægelse med blikket. Hvordan han fejede halvlangt hår væk fra ansigtet. Det så egentlig sådan OK cool ud. Mindede hende måske lidt om en troldmand hun engang havde set i et alternativt band.

"Som om det på nogen måde skuffer mig," fnøs hun gerne og sendte ham et smil.

[Milo Davies]

"Nå?" lød det fra Milo, måske en smule nysgerrigt, men mest af alt underholdt. Mere, end han havde forventet, da han gik ind til sine højrøstede kollegianere.

"Du er måske i virkeligheden også en adrenalin-junkie i forklædning?"

[Nellie Broadmoor]

Nogle af Nellies bekendtskaber var nok større adrenalinjunkier end hende selv, men hun måtte alligevel smække et bredt smil over læberne.

"Forklædt som hvad, tænker du? Ørn?"

[Milo Davies]

"Nørd," svarede Milo oven i Nellies Ørn. Tænderne blev kortvarigt blottet i et drenget smil, før mundvigene igen faldt på plads i en mere neutral mine.

"Men vi kan også gå med ørn." Han gav hendes arm et blødt dask. "Lad mig vide, hvordan det går med det." Og med det forlod han hende, overraskende fornøjet.

afsluttet