Did I forget to mention?

[Lynette Kendrick Cooper]

Lynette måtte erklære sig enig i James kommentar om det lignede hendes lejlighed. Alligevel forekom det hende stadig som noget helt andet. "Jo, men vi præger tingene forskelligt," argumenterede hun så. Dekorationerne var anderledes. Det samme var valgene af møbler.

Da de kom ud i køkkenet, lagde hun kortvarig sin hånd over en af bordpladerne. "Så den står på pizza fra den lokale i stedet?" spurgte hun med et spøgfuldt smil.

[James Sirius Potter]

James lænede sig med siden ind mod bordkanten ved siden af hende og lagde armene over kors med en skuldertrækning "Blandt andet.. der er mange andre muligheder også, men hvis jeg selv skal lave mad, så bliver det højest noget jeg kan varme.." han kneb øjnene tænksomt sammen et sekund "Eller en sandwich. Jeg er ret god til det med at smøre sandwicher. Og jeg kan stege bacon og vælte nogen æg sammen til en dåse bønner." fortsatte han, med et grin.

[Lynette Kendrick Cooper]

Eftersom Lynette i en periode havde boet hos sin far og taget sig af ham, havde hun lært sig selv at lave nogenlunde mad. Ikke fantastisk, men spiseligt. Sommetider velsmagende, men det handlede nok mere om held eller nok worcestershire og salt. Det var mindre motiverende bare at lave mad til sig selv, men hun forsøgte at gøre det så meget hun kunne. Selvom hendes arbejdstider ofte var om aftenen og hun derfor spiste på teatret.

"Det er da alligevel også noget," grinede hun. Det var da bestemt synligt, at han nok ikke lavede meget mad at dømme på køkkenet, men hun kunne ikke klantre ham for det.

"At stege bacon uden det får for lidt eller for meget, er jo lidt af en kunst."

[James Sirius Potter]

Hendes grin smittede og han grinede med, mens han strøg en hånd over nakken og trak på skuldrene “Det er bedre end ingenting, right?” Han kastede selv et blik rundt i køkkenet før det vendte tilbage til hende “Hvis jeg får abstinenser efter ordentlig mad, tager jeg hjem til min mormor. Hun kan altid levere og man får altid rester med hjem. Det er win-win.” Så meget var han ikke bleg for at indrømme og Vindelhuset føltes ligeså meget som hjem som hans egne forældres hus gjorde.

[Lynette Kendrick Cooper]

Lynette kom til at smile over hans ord. Det lød nu meget hyggeligt, men hun havde ikke det store sammenligningsgrundlag på det punkt. "Det kan jeg forestille mig," sagde hun så i stedet blot.

"Kan du ikke finde ud af at følge en opskrift?" spurgte hun så af pure nysgerrighed.

[James Sirius Potter]

James overvejede et øjeblik eller to før han trak på skuldrene igen “Det kan jeg nok godt.. jeg har ikke gjort så meget i det.” Han smilede skævt “Det var ikke lige madlavning der trak i mig når jeg var hjemme på ferie og på Hogwarts er der ligesom ingen af os der behøver tænke på det.” Han lagde hovedet lidt på skrå “Hvem lærte dig at lave mad da?”

[Lynette Kendrick Cooper]

Da alle de andre søskende var startet på Hogwarts, havde Lynette i højere grad taget en del af nogle gøremål derhjemme, børn ikke skulle udsættes for. At tørre opkast op efter sin far, hente ham flasker når han bad om dem uden helt at forstå at de var problemet, og tilmed bruge lidt tid i køkkenet. Det var dog først efter morens død, at hun rigtig begyndte at lave mad, i perioden hvor hun flyttede ind hos sin far efter skolen.
Senere, i forholdet til ekskæresten, var det forventet at der stod mad klar, når han kom hjem fra arbejde.

"Mig selv," svarede hun så med et blidt træk på den ene mundvige. Hun fangede en løsreven lok af håret og dirigerede den tilbage bag øret. "At lave mad til andre er lidt mere inspirerende dog, end bare at lave det til mig selv." For hun havde faktisk nydt at have et gøremål, som tilbød lidt eskapisme.

[James Sirius Potter]

Svaret var ikke så underligt i sig selv, men noget ved hendes kropssprog fik ham til at betragte hende lidt mere indgående et øjeblik “De fleste ting er mere inspirerende når man gør dem sammen med nogen, er de ikke?” Spurgte han med et smil og fortsatte vanligt impulsiv “Men så er det måske dig der skal lære mig at lave mad engang.”

[Lynette Kendrick Cooper]

Lynette huskede ikke rigtig at have stået med nogen i køkkenet før. Det var ikke det hun havde spenderet tiden med sin mor med, inden hendes død. Desuden havde ekskæresten næppe givet en hånd med, hvis han kom hjem før aftensmad altså.

Alligevel lød det da hyggeligt, at tilbringe tid sammen med nogen i et køkken. "Mh, med en ny opskrift, så vi begge er på udebane måske?" føjede hun så lidt til ideen, før hun sendte ham et blødt smil.

[James Sirius Potter]

James sendte hende et skævt smil og trak på skuldrene “Du er eksperten. Jeg er med på den værste.” Proklamerede han og greb bolden på vanlig spontan vis “Hvis vi alligevel lige har aftalt at stene film en aften, har vi en gylden mulighed for at udvide med madlavning.” Foreslog han og kneb øjnene sammen, mens han mentalt gik sin kalender igennem “Jeg har fri på onsdag?” Foreslog han og så spørgende på hende. Der var sjældent langt fra tanke til handling hos ham.

[Lynette Kendrick Cooper]

"Onsdag passer perfekt," Lød det fra Lynette, selvom hun under andre omstændigheder måske ville have givet sig mere tid til at tænke det hele igennem. Men sandheden var, at hun nød James´ selskab og måske var det ikke værst at forsøge at være impulsiv for en gangs skyld.

Hun endte da også med at blive lidt længere til aftenens fest. Endda være med på en af legene, der lige fik hende til at få lidt mere alkohol ned. Men humøret var højt, da hun til sidst undskyldte sig til fordel for den varme seng i hendes egen lejligheden.

Lukket.