We could be corny, fuck it

[Malcolm MacFusty]

Malcolms mundvige sitrede i optrækket til et grin “Du får det til at lyde så stalker-agtigt.” Klagede han halvhjertet, det ene bryn hævet lidt “Måske var der noget jeg selv skulle på biblioteket for.” Forsvarede han sig og gav hendes hænder hver sit klem “Og nu stiller du de der trick-spørgsmål igen. Hvis jeg giver dig ret, så har jeg også sagt UGL’erne er vigtigere end dig.” Han så sigende på hende og fortsatte “Jeg har altid tid til dig. UGL’er eller ej.”

[Millicent Flint]

"Weeeell," indskød Millie drilsk, tonen lys. Legesygt nappede hun Malcolm lidt i siden uden på noget tidspunkt at genetablere afstand mellem dem. Snarere tværtimod.

"Det er ikke et trick-spørgsmål." Uanset, hvor ledende det så var. "Men i lige måde. Især, når du skal fejres efter en kamp." Hun svajede lidt ind mod ham. "Spiller I allerede i januar?"

[Malcolm MacFusty]

Det var ikke ford Malcolm var typen der fedtede for nogen, men det skadede aldrig at give piger komplimenter. Når pågældende pige også var ens kæreste som man rent faktisk mente sine komplimenter til, var det bare en win-win situation “Mhm..” bekræftede han efter at have givet sig lidt under hendes nappende fingre “Men du er altid velkommen til at se på når vi træner.. hvis du får abstinenser.” Han kastede et hurtigt blik ned ad gangen til hver side og da den et øjeblik var mennesketom, lænede han sig lidt tættere på “Jeg er ret sikker på jeg har abstinenser lige nu..”

[Millicent Flint]

Det havde været langt fra Millies tanker, men nu Malcolm var så tæt på, at hans duft svøbte sig om hende, var det svært at tænke på meget andet end at være alene med ham. Hun svajede helhjertet ind mod ham og trak fortænderne over underlæben, mens hun overvejede.

"Altså ... Jeg kan nok godt blive lidt forsinket."

[Malcolm MacFusty]

Hendes konstatering fik Malcolm til at blotte tænderne i et ulvesmil og fingeren flettede sig fri af hendes, så han i stedet kunne sno armene omkring livet på hende. Han tøvede heller ikke, før han uden fortrydelse, udnyttede den momentært tomme gang og fangede hendes læber med sine egne.

“Hvor meget er lidt forsinket?” Spurgte han lavmælt, stadig med ansigtet helt tæt på hendes efter et kys der kun havde givet ham lyst til flere.

[Millicent Flint]

Det var virkelig ikke den slags omgang, der var passende midt på gangen. Men Millicent kunne ikke for alvor bekymre sig om konsekvenserne, når hun stod tæt med Malcolm og stadig kunne mærke hans læber mod sine.

"Det ved jeg ikke," svarede hun og trak bevidst på det. "Hvor langt tid, tror du, der går, før vi begynder at få ømme læber?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolm trak på skuldrene, uden at genskabe afstanden mellem dem “Hvis du mener ømme læber er grund til at stoppe, så er jeg ret sikker på det er værd at ofre sig lidt.. når det nu er dig der er guleroden.” Han gav hendes sider et let klem, ret tilfreds med bare at stå der lidt og mærke hende tæt på “Men jeg er også ret svag og nem at overtale når det er noget med dig.”

[Millicent Flint]

"En gulerod, simpelthen," grinede Millicent mildt og holdt sig ikke for god til at himle med øjnene af ham. Hun blev også snart distraheret af det lille klem og efter at have trukket fortænderne over underlæben, tog hun sin beslutning.

"Okay. Kom," erklærede hun og greb hans hånd i farten, allerede på vej mod et tomt klasselokale.

and the rest, as they say, is history