Two people shorten the road

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var stadig i konflikt med sig selv omkring fundamentale kritikpunkter for hele planen. For det første, ville Cailean være i en sårbar situation med Senior i hælene. Samtidig håbede Corban inderligt, at så snart hans far (hvis det lykkedes ham at komme tæt nok på Cailean) ville bemærke at det ikke var hans søn, ville han søge tilbage mod huset med det samme og ikke skade kammeraten.
Forhåbentlig ville Corban dá, være væk med sin mor.

"Min far har den her... ting, med at bruge tid på at kigge ud af de store vinduer på kontoret," begyndte han så og trak i en hårtot, så nogle strå røg ud. "Jeg tror det er nemt at lokke ham ud med lidt simpel magi, og synet af dig... altså som mig... måske med en replica af den der rædsomme bog i hænderne."

[Cailean Morgaine]

Cailean tog imod håret, skeptisk ved hele situationen. Men han stolede på, at Corban havde tænkt det nogenlunde igennem.

"Du ved stadig ikke hvor den er?" Han stak hånden i en anden lomme og trak en lille tom flakon op til håret, så det ikke blev væk. "Altså bogen?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne ikke påstå at planen var genial eller ville virke, men han håbede at noget decideret dumdristigt, uden mange trin og løjer, ville kunne fuppe Senior.

Han fulgte hårstråene med øjnene, som de forsvandt ned i den tomme flakon, før øjnene søgte op for at møde Caileans igen. “Nej. Ingen idé,” en bekymret rynke samlede sig mellem brynene. “Den må være et sted på Hogwarts…”

[Cailean Morgaine]

Det var noget pis med den bog. Det havde næsten været bedre, hvis det rent faktisk var Cailean der havde taget den, dengang Corban beskyldte ham for det. Nu kunne fjolser som Borgin risikere at falde over den. Eller endnu værre, usympatiske typer som Baylea Burke. Tak Merlin for, at Cailean var sluppet af med hende.

"Right, så har du også en plan for den, eller hvad? Og hvad med efter vi... Når du har hentet din mor og sådan noget, hvad så? Hvad stopper din far fra, bare at hente hende tilbage? Eller fra at gøre noget andet sindsygt? Du kan ikke gemme dig hos Avery hele livet, Corban." Der var intet anklagende i ordene, blot en bekymret skepsis.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban vidste godt, at han ikke kunne gemme sig hos Alissa Avery. Ja, selvom det kunne nok nærmere var et burde. Hogwarts var dén safezone hvor han ikke følte han havde bragt andre i risiko, men naturligvis prikkede Cailean huller i ideen, som Corban allerede havde forsøgt at lappe. Forsøgt, men ikke lykkedes med.

"Jeg må vel bare sørge for, at vi aldrig er ét sted for længe ad gangen," sagde han, selvom han vidste hvordan det lød. Som om han bare var en knægt uden bare et step to af en plan.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med bogen. Nogen må have fundet den. Hvem, ved jeg ikke. Den kan vel ikke bare forsvinde..."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke voldsomt imponeret over svaret, hvilket muligvis kom til udtryk i en rynke over næsen. Det var ikke så meget problemet med bogen, men mere den første halvdel. Han lænede sig lidt frem over bordet og sænkede stemmen.

"Har du overvejet at... Du ved..." Han løftede et sigende bryn, før han kløede sig på halsen og trak en diskret finger tværs over den.

[Corban Yaxley Jr.]

Corbans blik blev meget mere alvorligt, da Cailean snart lavede sin lille mimik. En der sikkert ville se meget mærkelig ud udefra, hvis da nogle i beværtningen overhovedet gav to unge knægte nogen form for opmærksomhed.

"Ja," indrømmede han så alligevel genneme en helt sagte stemme, selvom han frygtede det mørke i sig selv. "Jeg har allerede liv på samvittigheden. Uskyldige endda. Jeg kan gøre en ende på én for at redde flere, men hvad hvis det ikke lykkes mig? Hvem skal så...-" Han tav.

[Cailean Morgaine]

"Hvis det ikke lykkes, så må du bare prøve igen!" Svarede Cailean insisterende, selvom stemmen stadig var lav. "Hvordan? Hvordan vil du gøre det?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban trak brynene sammen, mens han betragtede sin bedste kammerat. En kammerat hvis insisterende klang, pressede ham og nok fik grebet om kruset til at strammes en smule.

"Cail," lød det, nærmest formanende gennem en hvisken. "Hvad hvis han gør en ende på mig før jeg gør en ende på ham? Hvad sker der så?" Så ville hans mor og søstre have mistet endnu et medlem.

[Cailean Morgaine]

Dén teori lukkede effektivt munden på Cailean, og han trak sig tilbage på sin plads igen. Ikke han var voldsomt bekymret for hverken Corbans mor eller Professor Cedrella Ogden. De var voksne mennesker, og de skulle nok klare sig.

Men Corban.

Fandme nej, om Cailean skulle miste sin bedste ven. Igen.

Han slog ud med en opgivende hån, lænede sig tilbage og lod blikket vandre. Det landede ved pejsen, hvor flammerne slikkede sig op ad hinanden, pænt spærret inde mellem mursten der var bygget til at holde på dem.

"Du ved... Altså, det behøver jo ikke være en direkte konfrontation." Startede han og overvejede mulighederne. "Det kunne være et uheld. Han behøver ikke at vide, at du havde noget med det at gøre."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var presset og havde valgt, at prioritere at få sin mor ud, før der potentielt skulle ske hende noget, hvis han forsøgte (og fejlede) i at skade sin far. Han havde desuden håbet, han kunne finde en vej udenom, at tage livet af ham, men det var svært at fæstne beviser, uden den bog.

Han kiggede ned i den skummende ingerfærøl, han knapt nok havde drukket af.

"Forgiftning," foreslog han, selvom han følte sig ukomfortabel ved det. Samtidig havde de begge haft eliksirer i de senere skoleår også. Mere avancerede gifte. "Men jeg ved ikke hvordan. Jeg kan ikke gøre det gennem min mor."

[Cailean Morgaine]

Forgiftning var klart en mulighed, og Cailean nikkede overvejende. Det var heller ikke noget problem at skaffe ingredienser. Af og til lå familien Morgaine endda inde med flere færdigbryggede, gode uidentificerbare gifte.

"Det er en mulighed." Svarede han og tænkte videre. "Ellers... En gave med en forbandelse? En bog eller et bæger... hvad som helst din far er interesseret i. Jeg kan se hvad vi-" Han stoppede sig selv, og træk blikket væk fra flammerne igen og tilbage til Corban.

"Hvad med at du... Du ved, du bare får din mor ud til at starte med? Så skal jeg nok... Jeg lokker din far væk, right?" Hvis Cailean alligevel skulle nærme sig Yaxley Senior forklædt som Corban, kunne han vel ligeså godt spille spillet helt ud.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne ikke tro på, at hans far ville have tillid til noget som helst i et hjem han havde forladt, men måske var det værd at prøve. Han betragtede Cailean og forsøgte at hægte sig til ideerne.

"Right," endte han så med at gentage og tog en tår fra kruset, udelukkende for at se om den fjernede den der tørre, sandpapirsfølelse i ganen.

"Cailean, jeg... undskyld," sagde han så. "For at trække dig ind i det her. Igen."

[Cailean Morgaine]

Cailean trak på skuldrene og fnøs let med et halvt smil, der vel var et forsøg på at konsolidere.

"Ja, bare vent til det bliver min tur, til at trække dig ind i ting, Corban." Tonen var let drillende. Så drillende som omstændighederne nu engang tillod. Den tragikomiske melankoli, og tanken om hvor dumme Caileans egen problemer virkede, sat op imod Corbans.

[Corban Yaxley Jr.]

Selvom Corban bestemt havde oplevet nogle af de vilde ting Cailen sommetider rodede sig ud i, håbede han aldrig at de skulle igennem noget så rædsomt som det her. Mord. Rimelig voldsomt at snakke om i Den Utætte Kedel, men ikke desto mindre var det bare deres realitet nu.

"Jaerh," prøvende trak han på mundvigen, men det var tydeligt uoverbevisende. "Jeg må skaffe hvad end vi planter i hjemmet," vendte han så tilbage til sporet. "Intet skal linke det til dig, hvis vi lykkes og der kommer en efterforskning."