Duften af døende blade

[Atticus Clegane]

Nogen burde nok hente en professor. Eller en præfekt. Én eller anden, der kunne rode bod på det kaos der lige nu udspillede sig i atriummet. Efteråret havde taget fat i samtlige af skolegårdens træer og rystede bladene af, så de nu lå spredt udover det hele, hvilket i sig selv var ganske harmløst. Men nogen havde virkelig givet den gas med en geminio besværgelse eller lignende, for bunkerne af blade var snart ligeså høje som træerne og man kunne næsten ikke stå nogen steder, uden at have blade til navlen.

Det hele havde udviklet sig til en regulær krig. Sådan, den sjove af slagsen. Som en god sneboldskamp, hvor sneen dog var udskiftet med et blødere og mere farverigt materiale.

Atticus havde grebet en ordentlig stak! Med armene fulde kæmpede han sig gennem bunkerne, for at finde et mål for hans angreb. Han havde set Jack Day et sted. Og Maighread MacFusty . Grebet af stemningen, var han sågar frisk på, at kaste dem efter Milo Davies eller tvillingerne. Hvem end han fik øje på først.

Inden han fangede nogen af dem, blev han dog selv grebet i kraven og fik stoppet en ordentlig stak fugtige efterårsblade ned i tøjet gennem nakken.

"Argh!" Han vendte sig om, og fik øjenkontakt med Malcolm MacFusty , inden han kastede sin egen stak blade i fjæset på ham.

[Malcolm MacFusty]

Nogen ting var bare bedre - og sjovere, uden magi. Efterårsblade kunne være begge dele, men den umiddelbare fornøjelse ved at stoppe en solid håndfuld fugtige, knasende blade ned ad nakken på Atticus, var soleklar i grinet der gav genlyd i atriummet da Malcolm undveg de fleste blade der kom som modangreb.

"Du kunne ikke ramme en drage om den så stod lige over dig." spøgte han flabet og greb til sin tryllestav, da han fik en bunke af bladene til at forme sig til en nydelig lille bladtornado. Lille i starten, men på vejen over mod Atticus samlede den flere blade med sig og voksede støt på vej mod målet.

[Atticus Clegane]

En høj, underholdt lyd slap fri før han skulle til at svare igen. Men Malcolms tornadotrick kom ham i forkøbet, så Atticus i stedet fandt sin egen stav frem, så han kunne løfte en solid mur af blade op foran sig, inden den faldt til jorden med sammen med resterne af hvirvelvinden.

"Men nu er du jo ingen drage, marra, så giv mig lige en chance, eh?" Blikket scannede hurtigt resten af gården, men der var stadig ingen udsigt til professorer eller vejledere, så Atticus rettede staven mod bunken og sendte den tilbage mod Malcolm igen. Langt mindre graciøst, end løven havde gjort.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm vrængede af konstateringen og rystede så på hovedet med et flabet grin "Jeg har ellers fået at vide mit ego er på størrelse med en nogen gange." svarede han kækt igen og spurtede om bag en søjle ved svalegangen, så han undgik de fleste af de tilbagevendende blade "Hvor er det sjove I at give chancer desuden?" spurgte han uden egentlig at have brug for et svar, mens han fik en ny bunke blade, til at samle sig i en kugle, som han med et svip af håndleddet, sendte afsted mod Atticus "Tag den, målmand!"

[Atticus Clegane]

Det var meget nemmere at blokere, når tyngdekraften ikke låste fødderne fast til jorden. Men så igen, der var heller intet mål at beskytte så Atticus endte med at dukke sig i stedet. Ned i det meterhøje lag af blade, som en havenisse på retræte.

Under de visne, døde blade blomstrede der dog en ny idé. Atticus stak hovedet op igen, kun for at lokalisere Malcolm, og derefter skød han et reb frem mod skottens fødder, med alle intentioner om at trække knægten ned.

[Malcolm MacFusty]

Malcolm havde travlt med at forme endnu en bladkanonkugle og var uopmærksom lnge nok til ikke at se rebene, før det var for sent at undvige “Clach! udbrød han overrumplet, sekundet før den faste grund forsvandt under ham, og han landede ublidt på ryggen ovenpå sten og blade.

En punkteret lyd forlod ham da luften blev slået ud af ham og den kugle han lige havde samlet gik i opløsning og dryssede ned over ham, mens han forsøgte at få vejret igen.

[Atticus Clegane]

Det lod til at der var bid! Malcolm var i hvert fat ikke længere til at spotte oppe over laget af nedfald, og Atticus fandt i stedet knægten på ryggen, da han nåede frem.

"Drage fanget, ey?" Grinte han, inden smilet svandt lidt. "Ej hey... Du slog dig ikke, vel?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolms vejrtrækning var stadig lettere besværet, da Atticus kom til ind i hans synsfelt. Kammeratens skygge blokerede for solen der ellers havde været lige i hans ansigt og han besvarede spørgsmålet med en grimasse og en hovedrysten “Bare.. midlertidigt.. slået ud.. af.. kurs.” Konstaterede han, spændte i mavemusklerne, sparkede det ene ben til siden og fejede benene væk under vennen, før han stadig stakåndet faldt tilbage i bladene igen med et flabet grin “Stol aldrig.. på en såret..drage.. mate.”

[Atticus Clegane]

Atticus nåede næsten af genveninde balancen, inden han alligevel faldt over egne fødder i et forsøg på at undgå det samme. Han tog fra med røven, men endte alligevel med at ligge på ryggen i bladene sammen med Malcolm.

"Eller en gryffindor!" Svarede han tilbage med et halvt grin og skubbede til nogle blade i knægtens retning.

[Malcolm MacFusty]

Tilføjelsen fik Løven til at slå en hæs, stadig lidt anstrengt latter op, mens han halvhjertet pustede et blad væk, der var landet i hovedet på ham “Mhmm.. men det huskede du lige lidt for sent der.” Svarede han selvtilfredst og skubbede sig op på albuerne, for at se hvor resten af flokken var endt “Hvor var det egentlig vi skulle hen før vi endte her?” Spurgte han med et grin og så med på Atticus igen.

[Atticus Clegane]

"Jeg ved ikke hvor du skulle hen, men jeg havde egentlig planer om fællesstuen." Svarede han, med samme motivation som Malcolm for at rejse sig. Alligevel fik han skubbet sig op på begge albuer, så han bedre kunne se løven i løvet.

"Du kan gå med, hvis du vil?"

[Malcolm MacFusty]

Malcolm drejede hovedet lidt og så fra Atticus tilbage mod nærmeste dør ind og tilbage igen i et øjebliks overvejelse “Jeg har ikke andre planer..” ud over en aflevering til dagen efter, men den måtte vente lidt “Hvad sker der i fællesstuen? Har du en hot date eller noget?” Drillede han nysgerrigt og skubbede sig helt op at sidde.

[Atticus Clegane]

"Hvis jeg havde, var du ikke blevet inviteret, MacFusty." Forsikrede han og rejste sig endelig helt fra bladbunken. Trøjen blev børstet halvhjertet af, men bukserne måtte vente til han ikke længere stod i visne blade til navlen.

"Men du er også velkommen til at blive liggende til nogen kommer og træder dig på næsen."

[Malcolm MacFusty]

Malcolm rullede opgivende med øjnene og langede et dask ud efter kammeraten “Du er sgu også så kedelig. Her troede jeg venner delte ting, men så er du bare egoistisk.” Han skubbede sig op at sidde, kom adræt på benene og rakte en hånd ned for at hjælpe Atticus op fra bladene.

[Atticus Clegane]

Atticus fnøs, men undlod at pointere hvilke ting, som han var ret sikker på at Malcolm ikke ville dele. Smilet hang dog stadig ved.

"Jeg har faktisk noget jeg gerne vil dele med dig, Malc. Men noget for noget, ey?" Drillede han, imens de to drenge fortsatte indenfor og satte retningen mod fællesstuen.