There's something beautiful and tragic in the fallout

[Baylea Burke]

Baylea havde virkelig bedre tage sig til end mindehøjtideligheder og andet nonsens. Der var et magisk samfund i forfald, hun blev nødt til at lede tilbage på ret kurs. Men hun anerkendte også vægten, et sådant arrangement kunne have. Hvordan det kunne imitere sorg.

"Det lyder godt," svarede hun derfor og sendte ham et smil, men tonen var atter nærmest professionel, da hun fortsatte. "Er der noget, du har brug for?"

[Ambrose Macnair]

Ambrose sænkede hagen i et øjeblik som et lydløst tak, selvom det nok også var et forslag der var svært at afslå, hvis det kunne have en positiv påvirkning på gruppen. Eller hvis de kunne komme videre.

"Ja," svarede han så og fortsatte: "Hvis jeg kan arrangere det, men afholde det i tidsrummet for et af vores møder. Naturligvis i en version af dette rum som ikke afslører vores lokation. Ville det være OK med dig?" Det ville være risikabelt, når en invitation skulle strækkes ud til Millicent Flint.

[Baylea Burke]

Baylea betragtede ham lidt, før hun langsomt nikkede. Der var trods alt vigtigere ting for klubben at beskæftige sig med end en død troldmand. Men hun anerkendte, hvordan det kunne cementere hendes position.

"Men kun for de, der vil ære hans minde." Altså ingen blodsforrædere og andet affald.

[Ambrose Macnair]

"Naturligvis," sagde Ambrose, der virkelig ingen ambition havde om at invitere hele skolen, selvom han udadtil godt kunne holde sig nogenlunde på god fod med de fleste. Han var ikke en nar overfor dem. I hvert fald ikke åbenlyst. Men han vidste at han var indviet i noget der åbnede døre, som han ikke gad dele med alle.

"Det var alt jeg havde. Tak, Baylea." sagde han og rejste sig op, så han kunne tage afsked med Baylea med nyspirede ideer.

Lukket.